Vinder af Prisen for Årets Patientoplevelse 2024: Det Tværsektorielle Fællesteam i Psykiatrisk Center Amager og Københavns Kommune:
Hjemløse har ofte oplevet mange svigt. Også fra systemet. Det Tværsektorielle Fællesteam i Psykiatrisk Center Amager og Københavns Kommune vinder Årets Patientoplevelsespris 2024 for at samarbejde tæt med aktører og at give samfundets mest udsatte borgere professionel her-og-nu-hjælp, når de er klar.
Barske liv. Opvækst med vanrøgt og overgreb. Stofmiljø, kriminalitet og psykiatri. Det Tværsektorielle Fællesteam i Psykiatrisk Center Amager og Københavns Kommune møder hver dag hjemløse mennesker med svær psykisk sygdom og rusmiddelforbrug.
Nu vinder teamet Danske Regioners pris, der hvert år hylder initiativer, som forbedrer borgernes møde med sundhedsvæsenet. I 2024 sætter prisen fokus på samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og civilsamfundet for at skabe mere lighed i sundhed.
Mere ligeværdighed og fællesskab
Det opsøgende team består af en specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske, en rusmiddelbehandler og en sagsbehandler fra hjemløseenheden, som på tværs af region og kommune tilbyder professionel behandling i forhold til svær psykisk sygdom, hjemløshed og rusmiddelforbrug. Den tværsektorielle tilgang betyder, at de hjemløse ikke skal være kastebolde mellem instanser. Teamet guider patienterne i retning af tilbud, der kan skabe værdi for dem. Det bruger meget tid på netværksarbejde med blandt andet Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Fedtekælderen, Gadens Stemmer, Hus Forbi, Røde Kors Klinikken, Hjemløseenheden, Sundholm, Hillerødgade, Hørhuset, Pakhuset, Folket Hus og Christiania.
”Det tværsektorielle Fællesteam vinder Årets Patientoplevelsespris 2024 for sin indsats, der baner vejen for mere ligeværdighed og tryghed for en gruppe, der som udgangspunkt er låst fast på kanten af samfundet. Teamet hjælper mennesker lavest i samfundets hierarki med at indgå i fællesskaber og opnå følelsen af at være ligeværdige borgere. De frivillige organisationer, som teamet samarbejder tæt med, finder initiativet givende. Jeg ved, at indsatsen for mere lighed i sundhed i denne gruppe kræver ekstra vedholdenhed. Initiativet kalder på anerkendelse. Stor tillykke til alle, som har andel i teamet,” siger formand for Danske Regioners Psykiatri og Socialudvalg, Jacob Klærke.
Dommerpanel af organisationer var ikke i tvivl
Dommerpanelet, som blandt andet består af Danske Handicaporganisationer, Ældresagen, Rådet for Socialt Udsatte, Danske Patienter og regionale patientrepræsentanter var ikke i tvivl. I deres udtalelse lyder det: ”Initiativet viser, at det i samarbejde med civilsamfund og frivillige kan lykkes at tilbyde disse borgere en ligeværdig behandling i sundhedsvæsenet.”
Se film om vinderinitiativet her.
Se alle 26 indstillinger til Prisen for Årets Patientoplevelse 2024:
Om prisen
Danske Regioners Bestyrelse uddelte for første gang i 2023 ”Prisen for Årets Patientoplevelse”. Med Prisen ønsker Danske Regioner at stille skarpt på og hædre den gode patientoplevelse i borgerens møde med sundhedsvæsenet. Den oplevelse, patienten får i mødet med sundhedsvæsenet, udgøres af mange andre forhold end blot den kliniske kerneydelse. Oplevelsen skabes i høj grad i måden, som sundhedsvæsenet møder og tager hånd om patienter og pårørende på både før, under og efter behandling. Det kan måske opleves som en udfordring at navigere og finde vej i sundhedsvæsenet, både fysisk og organisatorisk især hvis behandlingsforløbet ikke i tilstrækkelig grad koordineres af sundhedsvæsenet, så patienter føler, at de overlades til selv, fx ved overgange. Relationelle forhold som omsorg, empati, inddragelse, kommunikation og det at blive mødt som et helt menneske og ikke bare som et CPR-nummer er også af stor betydning for oplevelsen.
Danske Regioner ønsker derfor at hædre gode koncepter, begavede initiativer, en teknologi, en organiseringsform, en smart gadget eller andet, der højner patientoplevelsen i mødet med sundhedsvæsenet. Det kan eksempelvis være relationen mellem patient og behandler, servicemindedhed samt initiativer, der understøtter sundhedsvæsenets møde med mennesket bag diagnosekoden og cpr. nummer. Det kan bl.a. være ved, at inddrage den enkeltes livssituation, f.eks. sociale relationer, boligsituation, job mv. Den gode patientoplevelse kan også være et resultat af mere effektiv tidsudnyttelse, intern vidensdeling, informationsudveksling og koordinering ”bag kulisserne”, som kommer patienter og pårørende til gavn.
Initiativerne kan desuden indeholde et arbejdskraftsbesparende element. Et smidigt, fleksibelt og serviceminded sundhedsvæsen kan medføre en mere effektiv infrastruktur, enklere processer og mindre dobbeltarbejde. Det kan også gøre det nemmere for patienterne at navigere i.
Det vil være et krav, at initiativer allerede er implementerede og har været i drift i en vis periode og at styrkelsen af patientoplevelsen kan dokumenteres. Se nærmere vedrørende vinderkriterier i FAQ´en længere nede på siden.
Årets tema: ”Mere lighed i behandling i samarbejde med civilsamfundet"
Ulighed i sundhed er et udbredt og stigende problem. Alle kan i perioder opleve, at det er svært at handle på egen sundhed og eget helbred, men desværre er det ofte de samme, som ikke benytter sig af eller får det samme ud af sundhedsvæsenets tilbud som andre. Den sociale ulighed i sundhed skyldes en lang række faktorer, og en del af årsagsforklaringen skal findes i forhold, der ligger udenfor sundhedsvæsenet. Forskning viser desværre bare, at oplevelsen af mødet med sundhedsvæsenet i nogle tilfælde kan være med til at opretholde eller endda forstærke uligheden.
Der er derfor behov for en styrket indsats for at sikre, at alle borgere har en god oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet. Og det gælder måske især borgere, der af den ene eller anden årsag oplever en barriere i forhold til at tage kontakt til sundhedsvæsenet. Samarbejdet med civilsamfundet og den frivillige indsats er her helt afgørende for at øge individers livskvalitet og sundhed. Hver dag yder frivillige og civilsamfundsorganisationer en stor støttende indsats i Danmark. De drager omsorg for unge, der har det svært. De våger over døende. De sikrer ledsagelse til borgere, der ellers ikke ville kunne passe deres behandling. De støtter udsatte borgere i deres kontakt med sundhedsvæsenet og fungerer kort sagt som pårørende, som borgeren måske ikke har. Frivillige og civilsamfundet er altså vigtige medspillere i vores samfund og vores sundhedsvæsen.
Der findes som beskrevet allerede mange eksempler på, at sundhedsvæsenet samarbejder med frivillige om sociale og kulturelle tilbud, og der er potentiale for endnu mere samarbejde. Sundhedsvæsenet skal favne alle, og alle skal opleve mødet med sundhedsvæsenet som noget positivt, trygt, inkluderende og som en støtte til bedre at mestre sin sygdom og livssituation.
Derfor har Danske Regioner valgt, at ”Prisen for Årets Patientoplevelse 2024” skal rette sig mod initiativer, der har til formål at skabe mere lighed i behandling og mindre ulighed i sundhed. Det er tiltag, der retter sig særligt mod borgere, som forskning viser, oplever større grad af sundhedsrelaterede udfordringer, og modtager ringere behandlingskvalitet. Det kan fx være initiativer, der nedbryder de barrierer, visse borgere oplever i forhold til at tage kontakt til sundhedsvæsenet. Initiativet kan også yde støtte til borgere, så de kan gøre optimal brug af sundhedsvæsenets sundhedstilbud, og få størst mulig værdi af behandlingen. Initiativet kan også rette sig mod at styrke borgerens egenmestring af sygdom eller understøtte bedre behandlingsforløb fx i forbindelse med sektorovergange.
Initiativet skal hvile på et samarbejde mellem som minimum en eller flere aktører i det regionale sundhedsvæsen fx et sygehus eller hospitalsafdeling, og enten frivillige personer eller civilsamfundsorganisationer. Civilsamfundsorganisationer karakteriseres typisk ved at være frivilligt grundlagt, være non-profit, have den frivillige indsats som en betydningsfuld del af organisationens grundlag, medlemskab er frivilligt, og organisationen virker inden for det sociale område. Initiativet skal bidrage til at levere ydelser og tilbud inden for social- og sundhedsområdet, som kan udgøre en stemme for udsatte borgere og deres interesser, eller har en central funktion i at skabe inklusion, deltagelse og lighed på tværs af sociale grupper. Der kan også indgå andre aktører fx fra den kommunale sektor eller almen praksis.
