Tvang er en indgribende oplevelse for hver eneste patient, der bliver udsat for det. Derfor arbejder regionerne målrettet på at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien.
I 2014 indgik Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner en partnerskabsaftale om at halvere anvendelsen af bæltefikseringer og samtidig reducere den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien inden udgangen af 2020. I partnerskabsperioden lykkedes det regionerne at nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer med omkring 40 pct., hvilket svarer til en målopfyldelse på 80 pct., samtidig med at antallet af patienter i psykiatrien steg. Også efter 2020 er regionerne lykkedes med at nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer. Desværre har anvendelsen af en række andre men mindre indgribende tvangsformer været stigende både i og efter partnerskabsperioden, og den samlede anvendelse af tvang har også været stigende.
Data for anvendelsen af tvang fremgår af Sundhedsstyrelsens monitoreringsrapport (pdf), som udgives halvårligt. Seneste udgave indeholder data fra 1. januar-31. december 2021.
For Danske Regioner er der overordnet set tre principper, som det kommende arbejde med tvang bør bygge på. De tre principper skal forstås i sammenhæng, og kan samlet set være med at til understøtte og forbedre arbejdet med tvang psykiatrien.
1. Fra nedbringelse af tvang til forebyggelse af tvang
For Danske Regioner er det helt centralt, at det kommende arbejde og monitoreringsmodellen tager højde for det samlede patientforløb både før, under og efter indlæggelse, fremfor kun den akutte fase, hvor patienten er mest syg.
Ved at forebygge tvang vil anvendelsen af tvang også blive nedbragt, og ved at ændre formålet fra nedbringelse til forebyggelse skabes der en bredere ramme for arbejdet med tvang, som i højere grad kan understøtte arbejdet med at skabe en sammenhængende og god behandling for borgerne.
Der er især et stort behov for at styrke forebyggelsen af akutte indlæggelser, hvoraf mange foregår med tvang. Ved at styrke forebyggelsen og de tidlige indsatser, vil det samlede patientforløb også bliver styrket.
2. Tværsektorielt samarbejde og sektorovergange
En af forudsætningerne for at styrke den forebyggende indsats, er et stærkt samarbejde på tværs af sektorer. I det kommende arbejde med tvang er det derfor helt centralt, at andre aktører inddrages, det gælder bl.a. almen praksis, politiet og kommunerne.
Vi ser i dag, at mange af de borgere, som tvangsindlægges, kommer fra et kommunalt, regionalt eller privat bosted eller får en anden socialfaglig indsats fx bostøtte. Der er derfor behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde således, at kommuner, regioner og private sammen kan understøtte en sammenhængende indsats for borgerne, hvor sociale og sundhedsfaglige indsatser spiller sammen og forebygger tvang.
3. Læring og deling af god praksis
Læring er en forudsætning for at styrke forebyggelsen og det tværsektorielle samarbejde og sektorovergange. Den nye partnerskabsaftale bør derfor forpligte regioner og kommuner til at arbejde systematisk med indsamling og analyse af data, og til aktivt at implementere og anvende evidensbaserede tilgange til at forebygge tvang. Den nuværende monitoreringsmodel er udelukkende baseret på data fra regionerne. I det kommende arbejde bør kommunerne derfor også forpligtes til at levere data, og til at udvikle og indsamle data på de områder, hvor det for nuværende ikke er muligt.
Princippet om læring og deling af god praksis understøttes også af Rigsrevisionens rapport fra februar 2021 (link), hvor en af hovedpointerne er, at der under den gamle partnerskabsaftale ikke blev fulgt op på effekten af indsatser og delt god praksis.
Som udgangspunkt sker al behandling i sundhedsvæsenet på baggrund af et informeret samtykke fra patienten. Ifølge Psykiatriloven er der dog mulighed for, at der kan ske behandling af psykiatriske patienter mod deres vilje. Det drejer sig om patienter der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, og hvor en omgående gennemførelse af en tvangsforanstaltning er nødvendig, for bl.a. at forhindre at patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare.
Hver femte patient der bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling omfattes af én eller flere tvangsforanstaltninger. Dette niveau har været stabilt over en årrække og er højere end de lande vi normalt sammenligner os med.
Regionernes løbende kvalitetsarbejde i psykiatrien har vist, at tvang kan reduceres gennem konkrete initiativer. Projekterne i Sikker Psykiatri omhandler en pakke, som beskriver de elementer, der er vigtige i forhold til at forebygge bæltefikseringer og sikre læring i de tilfælde, hvor fikseringer alligevel.
Forfatter Anna Juul modtog Danske Regioners pris som Årets Sundhedsdebattør på Folkemødet 2023. Anna Juul vinder prisen for at sætte psykiatrien og behandlingsvæsenet til debat og for at opfordre os alle til at gøre op med stereotype forestillinger om psykisk sygdom.
Danske Regioner hædrer forfatter Anna Juul som Årets Sundhedsdebattør. Anna Juul vinder den nystiftede pris efter, at hun i januar udgav bogen ”Superskurk”, hvor hun med en skarp pen beskriver sine personlige oplevelser med psykisk sygdom og mødet med psykiatrien.
En ny aftale for de praktiserende speciallæger kan gøre ventelisterne i psykiatrien kortere. Det forventer Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Aftalen indebærer bl.a., at klinikpersonale får mulighed for at bidrage til, at de praktiserende psykiatere kan behandle flere patienter.
Regeringen har indgået en aftale med KL og Danske Regioner om rammerne for et samlet regionalt tilbud af høj faglig kvalitet til mennesker, der både har en psykisk lidelse og et behandlingskrævende misbrug. Samtidig er man enige om en omlægning af de særlige pladser i psykiatrien, så de kan anvendes mere fleksibelt og ikke risikerer at stå tomme.