Gå til indhold

(2016-2022) Årets Borgerinddragende Initiativ

I perioden 2016-2022 har Danske Regioner hvert år uddelt prisen Årets Borgerinddragende Initiativ for at sætte fokus på og hylde de mange initiativer, der sikrer gode patientinddragende forløb rundt om i landet. Vinderen modtog et gavekort på 10.000 kr., der skulle bruges på at forbedre de fysiske rammer på afdelingen.

Temaerne for tidligere års priser har været initiativer, der fremmer god patientinddragelse (2016), børn, unge og familier (2017), særligt sårbare (2018), pårørende (2019), psykiatri (2020), digitalisering (2021) og "Den sidste tid" (2022). 

Vinderen af Årets Borgerinddragende Initiativ 2022 var initiativet Livets Afslutning 

Initiativet Livets Afslutning på Hospitalsenhed Midt er udviklet i samarbejde med borgerne og letter dialogen mellem sygehus, kommune og almen praksis til gavn for patienter i palliativ behandling. Initiativet giver borgere i palliativ behandling ro til at dø på egne præmisser.

Inddragelsen af borgeren tidligt i forløbet er central for initiativet. Der rettes med initiativet et fokus mod at inddrage borgeren tidligt i det palliative forløb med henblik på at give borgeren mulighed for at forholde sig til eksempelvis mulighed for behandling i henholdsvis hjemmet eller hospitalet og at have samtaler om liv og død. Ligeledes giver initiativet mulighed for at borgerens oplysninger kan overføres mellem hospital, kommune og almen praksis således at borgerens ønske kan understøttes på tværs af sundhedsvæsenet. 

Vinderen blev kåret ved Danske Regioners generalforsamling den 24. marts 2022.

 

Årets Borgerinddragende Initiativ

Tidligere vindere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af Martin Bredgaard Sørensen
Relaterede nyheder

Læs mere

Danske Regioner vil give patienterne rettigheder i det nære sundhedsvæsen

Patientrettighederne har været afgørende for at sikre hurtigere, bedre og mere ensartet behandling på de specialiserede sygehuse i Danmark. Samme udvikling har vi brug for i det nære sundhedsvæsen. Derfor foreslår Danske Regioner, at borgerne også skal have klare rettigheder uden for hospitalerne.

Læs mere

Borgere skal sikres hurtig og ensartet adgang til hjælpemidler

Det skal være mere enkelt og ensartet for borgere at få udleveret krykker, kompressionsstrømper eller rollatorer. Danske Regioner vil gøre op med kassetænkningen på hjælpemiddelområdet og gøre borgernes adgang let ved at forenkle lovgivningen, slanke visitationen og samle ansvaret for indkøb, logistik og distribution.

Læs mere

Unge kræftpatienter i hele landet får hjælp fra ny app

Mindre ensomhed. Bedre sygdomsforståelse. Fra 2024 udbreder alle fem regioner en digital løsning, der hjælper unge med kræft. Ideen til appen kommer fra unge kræftpatienter i Region Hovedstaden, der ønskede et virtuelt fællesskab, hvor de kunne være ’normale’ og ikke bare ’kræftpatienter’.

Læs mere

Danske Regioner: Der er behov for ét samlet ansvar for sundhedsvæsenet

Det er afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen, at en kommende sundhedsstrukturreform sikrer et samlet ansvar for hele kæden af sundhedsydelser, samt at der sikres samlet lovgivning og samlet budget.

Læs mere