Almen praksis er borgenes primære indgang til det danske sundhedsvæsen.
Almen praksis er indgangen for langt de fleste til sundhedsvæsenet. Det gør de praktiserende læger til gatekeeper, der sikrer at borgerne får den rette behandling.
Almen praksis er i tæt samarbejde med det specialiserede sundhedsvæsen på hospitalerne, og med kommunerne. De varetager en stor opgave som tovholder for borgernes kontakt med sundhedsvæsenet og samarbejdet mellem region, kommune og almen praksis er derfor nødvendigt.
I fremtidens sundhedsvæsen er det væsentligt at videreudvikle almen praksis som en integreret del af sundhedsvæsenet.
Fremtidens almen praksis skal være kendetegnet ved høj faglighed, dokumenteret kvalitet, optimal service og effektiv ressourceudnyttelse.
I overenskomstaftalen som blev indgået med PLO i 2017, og som trådte i kraft 1. januar 2018, blev en indsats for styrket opfølgning i almen praksis aftalt.
Indsatsen gælder to forhold:
Til brug for implementeringen er der udarbejdet en faglig vejledning af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra samtlige regioner og en repræsentant fra almen praksis. Vejledningen er godkendt i Danske Regioners Sundhedsdirektørkreds og Psykiatridirektørkreds. Formålet med vejledningen er at sikre en ensartet anvendelse af de nye muligheder i epikrisen (som i praktiserende læges system vil vises som rød, gul, grøn eller uden markering).
I den tre-årige overenskomst for almen praksis, der trådte i kraft pr. 1. januar 2018, indgår etablering af et Program for Kvalitetsudvikling i almen praksis. Programmet indeholder fem projektspor med bl.a. øget fokus på databaseret kvalitetsudvikling.
Læs mere om KiAP på programmets hjemmeside:
Overenskomst om almen praksis som trådte i kraft den 1. januar 2018 beskriver et differentieret basishonorar. Udover det faste basishonorar udbetales årligt 60 mio. kr. (okt. 16-priser) med henblik på at tilgodese praksis med en stor arbejdsbelastning og/eller beliggenhed i et lægedækningstruet område.
40 % af ordningen svarende til 24 mio. kr. årligt allokeres til praktiserende læger med konsultationsadresse i lægedækningstruede områder og skal fordeles ligeligt pr. patient.
60 % svarende til 36 mio. kr. årligt allokeres til praktiserende læger, hvis patienter bruger almen praksis mere end gennemsnittet i henhold til en statistisk model.
De lægedækningstruede områder er fastlagt af regionerne på baggrund af en objektiv model med på forhånd fastlagte kriterier for, hvad der udgør et lægedækningstruet område.
Områderne låses fast i overenskomstperiodens tre år.
Udbetaling af det differentierede basishonorar sker på baggrund af den praktiserende lægers patientsammensætning og antal patienter den 1. januar. Det differentierede basishonorar udbetales herefter i to rater pr. 1. juli og pr. 1. december.
Både regionerne og de praktiserende læger tager godt imod Honorarstrukturrådets forslag til helt ny honorarmodel. Den skal forenkle og styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet om at levere almen lægehjælp til befolkningen. Samtidig skal den få de praktiserende læger til at gøre mere for de patienter, som er mest syge.
De praktiserende læger har en enestående mulighed for at have en finger på pulsen i forhold til vores alles helbred. Praktiserende læger har traditionelt spillet en afgørende rolle som fundament i vores sundhedsvæsen. Og den rolle bliver ikke mindre aktuel i fremtiden – hverken for den enkelte eller det samlede sundhedsvæsen.
For få dage siden indgik Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation en aftale om dosispakket medicin. Men i virkeligheden bør opgaven ligge hos apotekerne, mener Danske Regioner og PLO. De opfordrer nu Sundhedsministeriet til at se på, hvad der skal til for at styrke apotekernes rolle i forhold til at sætte borgerne på dosispakket medicin.
RLTN og Praktiserende Lægers Organisation har indgået en aftale om dosispakket medicin. Dermed har de to organisationer taget et vigtigt skridt til at aflaste kommunerne og få bredt dosispakket medicin ud til alle de borgere, der vil kunne have gavn af det.