Gå til indhold

Offentlig-privat samarbejde som driver for innovation

Innovation og udvikling af løsninger, som giver svar på morgendagens udfordringer, kan ikke løses gennem en one size fits all tilgang, som kan genbruges gang på gang. Ofte kommer de allerbedste løsninger frem, når flere forskellige faggrupper og aktører sætter sig sammen for at løse udfordringen.

Udvikling af nye løsninger indenfor sundhedsområdet tager udgangspunkt i patienterne og de konkrete udfordringer, der skal løses. I mange projekter inddrages sundhedspersonalet fra de lokale afdelinger, hvad enten det er læger, sygeplejersker, radiografer, portører mv. for at sikre vigtige perspektiver og nuancer i forhold til den konkrete løsning. Inddragelsen skaber desuden et stærkt ejerskab, hvilket er essentielt, når løsningen skal implementeres.  

Men hvor sundhedspersonalet ved, hvor skoen trykker og hvad der er behov for at optimere, kan andre parter ofte bistå med, hvilke muligheder og systemer der findes eller kan udvikles til det konkrete behov.

Forskellige samarbejdsformer

Der er flere gode måder at samarbejde om udvikling på. Den enkelte problemstilling og konteksten er afgørende for, hvilken samarbejdsform der er bedst i det konkrete tilfælde. Hvor konkret en løsning på behovet kan fra starten skitseres? Hvor langt fra allerede eksisterende løsninger, forventes innovationsprojektet at skulle bevæge sig? Hvor meget kan man indsnævre problemstillingen? Det er bare nogle af de overvejelser, som regionerne gør sig, før et innovationsprojekt igangsættes.

De forskellige muligheder kort fortalt:

Kort fortalt

Samarbejdsformer

Grundtanken bag innovationspartnerskaber er, at man vil finde løsninger på udfordringer, hvor der ikke på forhånd kan fastlægges en klar opgaveløsning. Fordelen ved fremgangsmåden er, at udvikling af løsning og eventuel efterfølgende anskaffelse sættes ind i samme ramme. Således skal der ikke først laves en aftale om udviklingen af en ny løsning, og så først derefter et udbud hvor løsningen kan købes. Partnerskabet giver altså mulighed for at købe løsningen umiddelbart efter udviklingen, såfremt løsningsmodellen er tilfredsstillende. Samtidig kan andre myndigheder uforpligtende være med på købsoption. Det er vigtigt, at både offentlige og private deltagere i denne samarbejdsform er indstillede på, at det er et udviklingsforløb, og går tillidsfuldt ind i samarbejdet. Samarbejdsformen blev muliggjort i 2016, og der er derfor endnu ikke mange konkrete erfaringer.

Offentlig-Private Innovationssamarbejder (OPI) adskiller sig fra andre offentlig-private samarbejdsformer ved, at samarbejdet ikke er et traditionelt aftager/leverandør-forhold, der ender med levering af en kendt ydelse. Partnerne går i stedet sammen om at udforske nye løsninger på definerede udfordringer. Også i denne samarbejdsform er det vigtigt med tillid de enkelte parter imellem, da OPI-projekter ikke nødvendigvis ender med en konkret løsning, selvom det selvfølgelig altid er ambitionen.

En anden type samarbejdsform er konkurrencepræget dialog. Samarbejdet kommer i spil i udformningen af rammerne for opgaveløsningen, hvor de offentlige og private parter i en dialog finder frem til specifikationen af opgaven, og hvordan løsningen kan tænkes. Modellen er derved et fleksibelt værktøj, da man faktisk kan gå i dialog om løsningen forud for tilbudsafgivningen. Det er et krav for anvendelsen af konkurrencepræget dialog, at de konkrete og tekniske detaljer vedr. udbuddet ikke kan fastsættes tilstrækkelig præcist før dialogen, eller at det forventes, at der skal foregå tilpasninger til de eksisterende løsninger, uden at det kan specificeres nærmere forud for udbuddet. Udbudsformen kan derfor benyttes i innovative projekter, når man kan definere de helt konkrete behov i opgaveløsningen, men hvor der ikke findes en hyldevare til at løse behovet.

Udbud med forhandling flugter i store træk med konkurrencepræget dialog, idet det også anvendes, når der ikke findes en egentlig standardvare eller tjenesteydelse, som dækker behovet. I lighed med den konkurrenceprægede dialog er det muligt at indgå i dialog om opgaveløsningen. Forskellen er, at der i denne udbudsform forhandles på baggrund af et indledende tilbud, hvor forhandlingen sigter mod en tilpasning af tilbuddet, så det mere præcist rammer udbyderens behov. Dialogen foregår altså efter de indledende tilbud, mens den ved konkurrencepræget dialog foregår inden.

Almindelige offentlige udbud kan også efterspørge innovation og give virksomhederne frihed til nytænkning ved at bruge funktionskrav. Det vil sige, at fokus flyttes væk fra, hvordan en opgave løses til i stedet at fokusere på, hvad der skal opnås. Det er så op til tilbudsgiver at specificere, hvordan dette kan opnås. Det kunne fx være, at i stedet for at efterspørge rengøring en gang om ugen i form af støvsugning, hver anden uge gulvvask mv, efterspørges at der skal være gjort rent til en bestemt standard. Hvordan tilbudsgiver vil opnå dette resultat, er op til tilbudsgiver selv at definere. Herved kan udbudsformen altså fordre innovation, fordi tilbudsgiver netop ikke er bundet af, at opgaven skal løses på én bestemt måde, men kan løses på forskellige, måske endda helt nye måder.

Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) er en mulighed for at opnå en bedre totaløkonomi og hermed en bedre driftsøkonomi på lang sigt. Regionerne har en række gode eksempler på OPP-projekter.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af ORS