De danske kommuner står til at bidrage væsentligt til den grønne omstilling, viser en ny analyse af 92 kommuners klimaklimahandlingsplaner. Kommunerne sigter efter at reducere udledningen af drivhusgasser med 76% i 2030.
Læs mere
Fakta om PFAS-stoffer
PFAS er en stofgruppe, som består af flere tusinde forskellige fluorerede stoffer. PFAS-stofferne har i forskellig grad vist sig at kunne påvirke helbredet.
Sundhedsstyrelsen konkluderer:
Ved befolkningsundersøgelser er følgende tilstande sat i forbindelse med høje niveauer af PFAS - men det er statistiske fund, som ikke kan vise, om PFAS er årsagen.
- Nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination, primært hos børn
- Forhøjet kolesterol
- Nedsat fødselsvægt
- Øget risiko for nyrekræft
Du kan finde Sundhedsstyrelsens vejledninger om PFAS på deres hjemmeside:
- Om PFAS (sst.dk)
Produktionen af PFAS-stoffer startede omkring 1950, men brugen af stofferne slog først rigtigt igennem i 1960’erne i Danmark. PFAS-stofferne har været anvendt i rigtigt mange produkter til imprægnering og andre specielle anvendelser, for at give en vand- og fedtafvisende effekt. I 2006 blev det forbudt at anvende PFOS i brandskum – dog måtte restlageret bruges frem til 2011. I dag er al brug af PFOS forbudt.
Den historiske udvikling for produktion og brug af PFAS-stoffer fremgår af figuren.
Brancheliste
Liste over de overordnede brancher, der kan have anvendt PFAS:
- Losse- og fyldpladser
- Forkromningsindustri
- Brandøvelsespladser
- Brancher relateret til brand
- Træ- og møbelindustri
- Kemisk industri
- Jern- og metalvareindustri
- Tæppeindustri
- Malingsindustri
- Gummi- og plastindustri
- Tekstil- og læderindustri
- Pap- og papirindustri
- Renserier
- Elektronikvirksomheder
- Trykkerier
- Betonvarefabrikker
- Vaskehaller