Fra aktivitet til nærhed
Regionerne har længe været i gang med en omstilling af sundhedsvæsnet hvor et ensidigt fokus på stigende aktivitet er erstattet af fokus på nærhed og sammenhæng for patienterne. I økonomiaftalen for 2019 blev den aktivitetsbaserede finansiering endelig helt skrinlagt og nærhedsfinansiering blev indført. Det betyder at den økonomiske struktur langt om længe understøtter det arbejde regionerne laver for at skabe sammenhæng og nærvær.
Nærhedsfinansieringen har til hensigt at understøtte sammenhæng og den påbegyndte omstilling af sundhedsvæsnet, hvor udredning og behandling kræver færre hospitalsbesøg og dele af indsatserne flyttes ud i eller tættere på borgerens hjem. Regionerne skal dermed sikre, at patienterne i højere grad får løst deres sundhedsbehov uden at skulle ind på et sygehus, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Det kan være hospitalerne, der løser opgaverne i patienternes nærmiljø, eksempelvis gennem telemedicinske løsninger.
Det kan være gennem specialistunderstøttelse af almen praksis eller kommunerne i deres arbejde, så borgeren undgår potentielt forebyggelige indlæggelser eller genindlæggelser. Og endelig kan det også være ved, at opgaver løses af praktiserende læger og i nogle tilfælde af den kommunale hjemmesygepleje frem for på hospitalet.
Nærhedsfinansieringen understøtter dermed, at regionerne i samarbejde med blandt andet almen praksis og kommunerne iværksætter en række indsatser, der bidrager til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
Kriterier for nærhedsfinansiering
- Nærhedsfinansiering (regioner.dk)
Fællesregionale løsninger
Regionerne er enige om seks overordnede principper for udmøntningen af nærhedsfinansieringen. Principperne fokuserer primært på de økonomiske og styringsmæssige aspekter af arbejdet og har blandt andet til formål at sikre, at nærhedsfinansieringen ikke kommer til at skabe utilsigtede incitamenter, men kan derimod understøtte, at der iværksættes de rette faglige indsatser.
Principperne hviler på den grundlæggende præmis, at nærhedsfinansieringen ikke må betyde, at der opstår uhensigtsmæssige registrerings- og adfærdsændringer. Det er samtidig vigtigt at pointere, at principperne skal ses i sammenhæng med den øvrige regionale styring efter eksempelvis patientrettigheder og nationale mål.
De overordnede principper er:
1. Ledelsen understøtter omstilling og understøtter indsatser, der sikrer målopfyldelse
Regionerne har en afgørende rolle i at understøtte sygehusene i at sætte skub i den samlede omstilling af sundhedsvæsnet. Den politiske og administrative ledelse har dermed en central opgave i at etablere de rammer og bidrage til at iværksætte de indsatser, der sikrer målopfyldelse af de givne kriterier i nærhedsfinansieringen.
2. Finansiel risiko skal ikke påvirke udgiftsniveauet
Den finansielle risiko ved nærhedsfinansieringen er af likviditetsmæssige karakter og skal ikke påvirke de regionale budgetter. Der vil således ikke blive budgetteret med et lavere udgiftsniveau eller gennemført besparelser, hvis regionen forventer krav om tilbagebetaling af puljemidler grundet manglende målopfyldelse.
3. Finansiel risiko løftes på regionsniveau
Den finansielle risiko vil overordnet blive løftet på regionsniveauet. Eventuelle økonomistyringsmodeller, hvor enkelte enheders økonomi gøres afhængige af målopfyldelse på alle eller udvalgte kriterier fra nærhedsfinansieringen anvendes i begrænset omfang og i så fald kun på relevante afdelinger, der skønnes at have potentiale for at kunne medvirke direkte til målopfyldelse af kriterierne.
4. Kriterier differentieres efter, hvor de kan påvirkes
Kriterierne i nærhedsfinansieringen skal ikke implementeres bredt på alle afdelinger, idet alle afdelinger ikke har samme mulighed for at bidrage til målopfyldelsen. Det er regionernes opgave at differentiere styringen, så potentialerne opnås der, hvor de er størst og fagligt meningsfulde.
5. Oversættelse af kriterier til konkrete indsatser på afdelinger
De enkelte kriterier er udtryk for en ønsket samlet omstilling af sundhedsvæsnet. For at hospitaler og afdelinger kan arbejde datadrevet med omstillingen, kan der være behov for, at kriterierne udmøntes ved at oversætte dem ind i konkrete indsatser på de enkelte afdelinger.
6. Vidensdeling om hvad der kan gøres for at påvirke kriterier
Der skal iværksættes fælles analyser, der skaber klarhed over og underbygger viden om, hvad der skal til for at opnå kriterierne. Disse og øvrige erfaringer med at arbejde med kriterierne skal videndeles på tværs af regionerne på systematisk vis.
