Råstofforbruget er højt per indbygger
I Danmark er der en høj efterspørgsel på råstoffer fra bygge- og anlægsbranchen. Samtidig er de lettest tilgængelige råstoffer indvundet, hvorfor nye råstofgraveområder nu må placeres tættere på naboer eller overlapper med andre arealinteresser i det åbne land.
Det danske råstofforbrug er næsten dobbelt så højt per indbygger som EU-gennemsnittet, og hver dansker bruger mere end et kilo råstoffer i timen. De råstoffer, der indvindes, udgøres primært af sand, grus, sten, kalk, kridt og ler. Sand, grus og sten udgør mere end 80% af den årlige råstofindvinding på land. Regionerne har i 2023 fremskrevet samfundets forbrug af sand, grus og sten til ca. 40 mio. m3 årligt frem mod 2040. Heraf forventes en indvinding af sand, grus og sten på land på ca. 30 mio. m3 årligt. Resten af forbruget dækkes fra indvinding af råstoffer på havet, import af råstoffer og fra genanvendelse af råstoffer (sekundære ressourcer).
Kilde: Rambøll, 2023 Fremskrivning af Råstofforbruget 2022-2040
I 2024 blev der indvundet omkring 26 mio. m3 råstoffer på land i Danmark – mest sand, grus og sten, som primært bruges til bygge- og anlægsformål, for eksempel til produktion af cement og beton, opbygning af veje og jernbanestrækninger mm. Råstofferne er dermed en forudsætning for udbygning og vækst i vores samfund. Der indvindes også kalk, kridt og ler i Danmark, dog i væsentligt mindre omfang. Kalk og kridt bruges til fremstilling af cement, industrikalk og jordbrugskalk. Ler benyttes til fremstilling af rød- og gulbrændte tegl, og ekspanderende ler anvendes bl.a. til klinker og membraner. Der findes også moler i Danmark, som benyttes til isoleringsmateriale og kattegrus samt kvartssand, som bruges til bl.a. filtersand i grundvandsboringer og til fremstilling af glas.
De indvundne råstoffer fra havet består hovedsageligt af fyldsand, som benyttes til kystfodring, og mindre dele sand og grus, der losses og anvendes til bygge- og anlægsaktiviteter på land.
Skæv fordeling af råstofressourcerne
Råstofferne er en ikke-fornybar ressource, som er aflejret under istiden for flere tusinde år siden. Forudsætningerne for råstofindvinding er derfor geologisk bestemt, og ressourcerne er ikke altid anbragt de steder, hvor der er mest brug for dem. Eksempelvis foregik knap 77 % af råstofindvindingen i 2024 i Jylland og på Fyn, svarende til 20,1 mio. m3. Råstofindvindingen i Region Hovedstaden er begrænset set i forhold til efterspørgslen. Mere end halvdelen af regionens råstofforbrug indvindes og transporteres fra kommuner i Region Sjælland. Aalborg Kommune havde den største indvinding på hele 8 %, svarende til 2,1 mio. m3. Der er primært tale om kridtindvinding til Aalborg Portlands cementproduktion. Transport af råstoffer er omkostningsfuld, og størstedelen af råstofferne anvendes derfor inden for det geografiske område, hvorfra de er indvundet. Regionerne har i 2020 gennemført transportanalyser fra råstofgrav til første anvendelsessted. Den gennemsnitlige transportafstand er ca. 30 km, hvilket vidner om, at de fleste råstoffer anvendes lokalt, som bl.a. hænger sammen med omkostningerne ved råstoftransport.
Regionernes rolle
Regionerne er myndighed på råstofområdet og har ansvaret for at lave råstofplaner, der udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvinding på land samt fastlægger graveområder og interesseområder. Formålet med råstofplaner er at sikre mulighed for udnyttelse af råstofressourcen, samtidig med at der tages hensyn til natur- og miljøbeskyttelse, byudvikling og infrastruktur. Staten er myndighed til havs, og kommunerne er myndighed for genanvendelse af de sekundære råstoffer.
Regionerne har også ansvaret for at udstede gravetilladelser og fastsætte vilkår i tilladelserne for indvinding og efterbehandling af råstofgravene efter endt gravning. Regionerne afgør, efter en samlet afvejning mellem en sikring af råstofforsyningen og hensynet til bl.a. naboer og miljøforhold, om der skal meddeles gravetilladelse og i givet fald på hvilke vilkår. Regionerne føres tilsyn med aktive grave. De nuværende udlagte råstofgraveområder udgør 1 % af Danmarks areal.
En bæredygtig råstofforsyning
Regionerne ønsker at fremme en mere bæredygtig råstofforsyning, hvor de indvundne råstoffer udnyttes mere effektivt og i højere grad cirkuleres gennem øget genbrug og genanvendelse. Det er i dag ikke muligt at erstatte efterspørgslen på råstoffer fuldstændig, bl.a. fordi der bygges mere nyt end der rives ned. En bedre udnyttelse af vores primære og sekundære råstofforekomster kan dog være med til at strække ressourcen længere ud i fremtiden.
En omstilling til en mere cirkulær anvendelse af vores ikke-fornybare råstoffer og substitution med andre mere klimaneutrale byggematerialer i byggesektoren vil også medvirke til en reduktion af CO2 udledningen i Danmark. Det er anslået at 30 procent af Danmarks CO2-udslip stammer fra bygge- og anlægsbranchen, hvor klimapåvirkningen især stammer fra indvinding af råstoffer til byggematerialer (NIRAS, 2020). Et eksempel er anlæg af en 4-sporet motorvej, der beregnes til at udlede 2.200-2.700 tons CO2 per km.
Danske regioner har af disse årsager lavet et udspil til et bæredygtigt råsstofforbrug. Det drejer sig om 6 anbefalinger til staten og virksomheder, som skal fremme bæredygtighed inden for råstofindustri ved at gøre råstofforbrug mere effektivt, og systematisk gøre det nemmere at genbruge råstoffer.
RÅSTOFUDSPIL (e-pages.dk)
