For både strejker og lockout vil der være en række områder, hvor nødberedskabet stort set vil svare til almindelig bemanding, og hvor områderne med de indgåede aftaler om nødberedskaber vil kunne opretholde almindelig drift under en potentiel konflikt.
Der er desuden en række områder, hvor det har vist sig vanskeligt at få etableret det nødvendige nødberedskab grundet mange vakante stillinger med mere. I begge tilfælde indgås der løbende mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og de faglige organisationer aftaler om at undtage sådanne områder fra arbejdsstandsningerne.
Områder undtages
Senest er det mellem RLTN og lægeorganisationerne aftalt generelt at undtage følgende områder under en eventuel konflikt:
- De fælles akutmodtagelser samt akut- og traumeafdelinger
- Onkologi (kræft)
- Hæmatologi (blodsygdomme)
- Pædiatri (børn)
”Hvis det kommer til en konflikt – hvilket vi vil arbejde hårdt for at undgå – vil vi i regionerne gå langt for at sikre, at akut syge og børn alligevel bliver behandlet. Patienterne må ikke blive taget som gidsler i den danske model,” siger Anders Kühnau, chefforhandler for Danske Regioner og formand for RLTN.
Nødberedskaber falder på plads
I begyndelsen af marts varslede de faglige organisationer strejker på hospitalerne, hvor blandt andre narkose- og røntgenlæger, sterilcentraler og portører ved en konflikt skal nedlægge arbejdet. Dermed vil store dele af hospitalerne blive lammet, og derfor varslede RLTN efterfølgende lockout, hvis det kommer til en konflikt.
RLTN og Danske Regioner ønsker og arbejder for at nå til enighed om en fornyelse af overenskomsterne, men hvis det ender med en konflikt, er en række forholdsregler nu ved at falde på plads. De såkaldte nødberedskaber på hospitalerne er tæt på komplette i forhold til den varslede strejke, og regionerne har påtaget sig opgaven med at udpege de afdelinger, som grundet lockout får brug for nødberedskaber. Det arbejde er fortsat i gang.
