Regionerne afprøver nye løsninger, der kan forebygge unødvendige indlæggelser af borgerne og lette presset på akutmodtagelserne.
Sundhed
Regionerne er klar til at sætte en ny udviklingsdagsorden for sundhedsvæsenet
Hvis vi vil holde fast i et sundhedsvæsen, der bare nogenlunde kan levere på behandlingsbehovet, kræver det vilje til at investere i den radikale innovation af det. Derfor bør sundhedsdagsordenen for en ny regering også være en investerings- og reformdagsorden, mener Danske Regioner.
Mens politikerne forhandler om en ny regering har Danske Regioner allerede i flere år arbejdet på at sætte en ny dagsorden for, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikle sig.
Tirsdag var Danske Regioner medarrangører ved et Sundhedspolitisk Topmøde sammen med Dansk Erhverv, IT-Branchen, medico-industrien, Sundhed Danmark og DiaLAb. Her var beskeden fra Danske Regioners formand Anders Kühnau klar:
- Vi kan ikke levere et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden med fortidens værktøjer. Hvis vi vil holde fast i et sundhedsvæsen, der bare nogenlunde kan levere på behandlingsbehovet, kræver det derfor vilje til at investere i den radikale innovation af det. Derfor bør sundhedsdagsordenen for en ny regering også være en investerings- og reformdagsorden, sagde Anders Kühnau.
Læs mere:
