20 år med bedre behandling - nu venter bedre forebyggelse
Danmark er dét land i Europa, hvor middellevetiden er lav på grund af mange års usund livsstil, og hvor relativt flest borgere får konstateret kræft.
Af Lars Gaardhøj, næstformand i Danske Regioner. Indlægget er bragt i Politiken mandag d. 1. juni 2026
Politikens læsere har kunnet læse om rekorden i flere artikler her på det seneste. Dén ulykkelige rekord skal vi af med. Derfor er vi ganske enkelt nødt til at sørge for langt bedre forebyggelse.
Én ting er nemlig, at regeringer og regioners skarpe fokus på kræftpakker samt hurtigere og bedre behandling i dag har givet langt bedre overlevelse. En anden ting er, at vi i langt højere grad også bør fokusere på, hvordan vi undgår, at kræft overhovedet opstår. Sundhedsvæsenet bruger mange ressourcer på at måle, monitorere og registrere ventetider og kræftpakker. Det er alt sammen med til at sikre, at behandlingen er af meget høj kvalitet. Men vi har alt for lidt forebyggelse.
Ifølge WHO kan op mod halvdelen af alle kræfttilfælde undgås, hvis vi levede sundt. Og for nogle kræftformer er potentialet helt overvældende: 9 ud af 10 tilfælde af lungekræft, kræft i mundhule, svælg eller spiserøret kan undgås.
Så efter 20 år med store fremskridt i overlevelse og kræftbehandling, bør vi derfor følge op med 20 år, hvor vi også sikrer langt bedre forebyggelse.
Partierne bag sundhedsreformen har klogeligt vedtaget, at reformen også skal indeholde en decideret folkesundhedslov, som Danske Regioner har efterlyst. Men en folkesundhedslov batter ikke, hvis den blot består af fine hensigter på glitret papir, der tages frem, når der bliver holdt skåltaler.
En folkesundhedslov bør følges op af både stat, kommuner, regioner og civilsamfund. Kommuner og regioner samarbejder fx allerede med idrætsorganisationer for at styrke kampen mod overvægt og sygdom.
Den kommende folkesundhedslov bør også føre til nationale mål og beslutninger, som kan højne danskernes sundhedstilstand og fx resultere i langt færre end de over 48.000 kræfttilfælde, som danskere rammes af hvert år. Vi bør fx bruge en folkesundhedslov til at skride ind overfor nogle af de store dræbere på kræftområdet.
Rygning er dræber nummer ét: Cirka 16.000 danskere dør årligt på grund af tobak. Danske Regioner mener derfor, at vi bør indføre hæve afgifterne.
Alkohol afstedkommer også mange tilfælde af både ulykker og kræft. Danske Regioner ønsker 18-års grænse for køb af alkohol ligesom i langt de fleste andre europæiske lande. Og på samme måde har vi foreslået en mindstepris pr. genstand alkohol i supermarkederne. Det giver ingen mening, at juice ofte er dyrere end øl!
Så derfor denne opfordring til en kommende regering: Sæt i gang – for borgernes og for samfundets skyld. Vi har et af verdens bedste sundhedsvæsener, når vi rammes af sygdom. Lad os også få en af verdens sundeste befolkninger, der i langt mindre grad bliver ramt af sygdom. Husk at ambitionerne kræver både mod og handling.
