Det er afgørende for udviklingen i sundhedsvæsenet og for kvaliteten i behandlingen, at de regionale aftaler og overenskomster understøtter regionernes opgavevaretagelse. Samtidig skal aftaler og overenskomster skabe de rammer, der understøtter rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Når der forhandles overenskomster, aftaler og takster for regionerne, handler det om at sikre de bedst mulige betingelser for regionernes virke. Det betyder, at både aftaler og overenskomster skal understøtte den behandling og den udvikling, der finder sted i regionerne.
Samtidig skal aftaler og overenskomster medvirke til, at regionerne kan tilbyde attraktive arbejdspladser og fastholde de medarbejdere, der skal være med til at sikre kvaliteten i sundhedsvæsenet.
Det er formelt Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der indgår aftaler og overenskomster samt forhandler takster på regionernes vegne. Danske Regioner er sekretariat for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
Regeringen er enige med KL og Danske Regioner om at arbejde for at sikre flere hænder på social-, ældre og sundhedsområdet. Det skal ske på baggrund af anbefalinger fra den task force om social- og sundhedsmedarbejdere, der blev nedsat sidste år, og som i dag har fremlagt deres anbefalinger. Der er netop afsat 0,8 mia. kr. i 2020 til, at kommuner og regioner kan styrke deres uddannelsesopgave i en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Hvis vi som regioner skal yde vores del af ansvaret for at mindske Danmarks CO2-aftryk og bremse klimaforandringerne, skal vi have nedbragt sundhedsvæsenets forbrug af plastik og gjort det mere bæredygtigt, skriver Heino Knudsen, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og ressourcer.
Vores velfærdssamfund får brug for flere kompetente hænder i fremtiden. Derfor er der brug for, at flere af de ca. 90.000 unge, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse, vælger en professionsbacheloruddannelse.
Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose er gået sammen med formanden for KL og en række fagforeningsformænd om en opfordring til regeringen om at gøre op med Budgetloven på fire parametre. Deres budskab er, at loven siden 2014 har haft store negative konsekvenser for både borgernes velfærd, for de ansatte og arbejdsgiverne.