Omstilling af sundhedsvæsenet

Der er behov for en omstilling af vores sundhedsvæsen, hvis fremtidige demografiske udfordringer skal løftes. Derfor har regionerne længe arbejdet for at skabe mere kvalitet frem for kvantitet i behandlingen af patienterne, og med den nye nærhedsfinansiering har vi endelig en økonomi, som understøtter det arbejde.

Fra aktivitet til nærhed

Regionerne har længe været i gang med en omstilling af sundhedsvæsnet hvor et ensidigt fokus på stigende aktivitet er erstattet af fokus på nærhed og sammenhæng for patienterne. I økonomiaftalen for 2019 blev den aktivitetsbaserede finansiering endelig helt skrinlagt og nærhedsfinansiering blev indført. Det betyder at den økonomiske struktur langt om længe understøtter det arbejde regionerne laver for at skabe sammenhæng og nærvær. 
Nærhedsfinansieringen har til hensigt at understøtte sammenhæng og den påbegyndte omstilling af sundhedsvæsnet, hvor udredning og behandling kræver færre hospitalsbesøg og dele af indsatserne flyttes ud i eller tættere på borgerens hjem. Regionerne skal dermed sikre, at patienterne i højere grad får løst deres sundhedsbehov uden at skulle ind på et sygehus, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Det kan være hospitalerne, der løser opdagerne i patienternes nærmiljø, eksempelvis gennem telemedicinske løsninger.
Det kan være gennem specialistunderstøttelse af almen praksis eller kommunerne i deres arbejde, så borgeren undgår potentielt forebyggelige indlæggelser eller genindlæggelser. Og endelig kan det også være ved, at opgaver løses af praktiserende læger og i nogle tilfælde af den kommunale hjemmesygepleje frem for på hospitalet.
Nærhedsfinansieringen understøtter dermed, at regionerne i samarbejde med blandt andet almen praksis og kommunerne iværksætter en række indsatser, der bidrager til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Kriterier for nærhedsfinansiering

I samme grad som aktivitetspuljen er nærhedsfinansieringen en pulje som udløses
når regionerne opfylder en række kriterier. Hvis du vil vide mere om Nærhedsfinansieringens kriterier og finansieringsstruktur, kan det læses her - (link).

Fællesregionale løsninger

Regionerne er enige om seks overordnede principper for udmøntningen af nærhedsfinansieringen. Principperne fokuserer primært på de økonomiske og styringsmæssige aspekter af arbejdet og har blandt andet til formål at sikre, at nærhedsfinansieringen ikke komme til at skabe utilsigtede incitamenter, men kan derimod understøtte, at der iværksættes de rette faglige indsatser.

Principperne hviler på den grundlæggende præmis, at nærhedsfinansieringen ikke må betyde, at der opstår uhensigtsmæssige registrerings- og adfærdsændringer. Det er samtidig vigtigt at pointere, at principperne skal ses i sammenhæng med den øvrige regionale styring efter eksempelvis patientrettigheder og nationale mål.

De overordnede principper er:

1. Ledelsen understætter omstilling og understøtter indsatser, der sikrer målopfyldelse

Regionerne har en afgørende rolle i at understøtte sygehusene i at sætte skub i den samlede omstilling af sundhedsvæsnet. Den politiske og administrative ledelse har dermed en central opgave i at etablere de rammer og bidrage til at iværksætte de indsatser, der sikrer målopfyldelse af de givne kriterier i nærhedsfinansieringen.

2. Finansiel risiko skal ikke påvirke udgiftsniveauet

Den finansielle risiko ved nærhedsfinansieringen er af likviditetsmæssige karakter og skal ikke påvirke de regionale budgetter. Der vil således ikke blive budgetteret med et lavere udgiftsniveau eller gennemført besparelser, hvis regionen forvetner krav om tilbagebetaling af puljemidler grundet manglende målopfyldelse.

3. Finansiel risiko løftes på regionsniveau

Den finansielle risiko vil overordnet blive løftet på regionsniveauet. Eventuelle økonomistyringsmodeller, hvor enkelte enheders økonomi gøres afhængige af målopfyldelse på alle eller udvalgte kriterier fra nærhedsfinansieringen anvendes i begrænset omfang og i så fald kun på relevante afdelinger, der skønnes at have potentiale for at kunne medvirke direkte til målopfyldelse af kriterierne.

4. Kriterier differentieres efter, hvor de kan påvirkes

Kriterierne i nærhedsfinansieringen skal ikke implementeres bredt på alle afdelinger, idet alle afdelinger ikke har samme mulighed for at bidrage til målopfyldelsen. Det er regionernes opgave at differentiere styringen, så potentialerne opnås der, hvor de er størst og fagligt meningsfulde. 

5. Oversættelse af kriterier til konkrete indsatser på afdelinger

De enkelte kriterier er udtryk for en ønsket samlet omstilling af sundhedsvæsnet. For at hospitaler og afdelinger kan arbejde datadrevet med omstillingen, kan der være behov for, at kriterierne udmøntes ved at oversætte dem ind i konkrete indsatser på de enkelte afdelinger.

6. Vidensdeling om hvad der kan gøres for at påvirke kriterier

Der skal iværksættes fælles analyser, der skaber klarhed over og underbygger viden om, hvad der skal til for at opnå kriterierne. Disse og øvrige erfaringer med at arbejde med kriterierne skal videndeles på tværs af regionerne på systematisk vis.

 

Hvis du vil vide mere

Økonomiaftalen 2019

Hvis du vil vide mere

Status for teknologibidraget

Med henblik på at imødekomme udviklingen på sundhedsområdet og fortsat have kapacitet på sygehusene til at behandle de patienter, der i de kommende år har behov for specialiseret behandling, er der brug for en omstilling af sundhedsvæsenet med et større fokus på forebyggelse, tidligere indsatser og behandling uden for sygehusene. Der er samtidig behov for en løbende modernisering og udvikling af opgaveløsningen, bl.a. via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange. Teknologibidraget blev med økonomiaftalen for 2019 aftalt som den fremadrettede ramme for arbejdet med effektiviseringer på sundhedsområdet, herunder omstilling af behandlingen og udvikling af opgaveløsningen, reduktion af unødig administration og fortsat effektivisering og professionalisering af indkøb

Regeringen og Danske Regioner blev med økonomiaftalen for 2020 enige om, at Danske Regioner skal afgive en statusredegørelse vedrørende regionernes arbejde med realisering af omstilling og modernisering af opgaveløsningen. Læs redegørelsen her.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Mirja Kløjgaard,
Chefrådgiver/Teamleder
T
M 6167 4848
E mjk@regioner.dk
MJK.png
Kontakt

Hvis du vil vide mere

KIK.png
Relaterede nyheder

Hvis du vil vide mere

Det digitale sundhedsvæsen hjælper dem, der har det allersværest

Digitalisering og nærhed er ikke modsætninger. Med digitale tilbud vil vi hjælpe bedre og mere - også mennesker med svære psykiske lidelser eller alvorlige kroniske sygdomme. Det skal altid være frivilligt.

Læs mere

Regionerne vil skræddersy din behandling med digitalisering

I dag er det undtagelsen, at du som patient får tilbudt en digital løsning som et led i din behandling. Danske Regioners nye digitaliseringsstrategi ”Sundhed for dig”, vil gøre det til reglen. Med videoløsninger, telemedicin og meget andet bringer sundhedsvæsenet forebyggelse og behandling hjem til dig og tilpasset dig.

Læs mere

Danskerne er klar til det digitale sundhedsvæsen

Under Corona-epidemien har regionerne og andre aktører på rekordtid sat nye digitale løsninger i søen for at hjælpe borgere, som ikke kunne mødes med sundhedsvæsenet på grund af smitterisikoen. Nye tal viser, at befolkningen med åbne arme tager imod de digitale muligheder, som regionerne vil videreudvikle og udbrede massivt i de kommende år.

Læs mere

Det digitale sprog i Danmark skal være dansk

Stat, regioner og kommuner lancerer i dag den digitale platform ’sprogteknologi.dk’, der skal give
let adgang til danske sprogressourcer og dermed understøtte udviklingen af kunstig intelligens på
dansk. Indsatsen skal bidrage til at sikre, at det digitale sprog i Danmark er dansk. Initiativet
er et samarbejde mellem staten, KL og Danske Regioner.

Læs mere