Gå til indhold

Omstilling af sundhedsvæsenet

Der er behov for en omstilling af vores sundhedsvæsen, hvis fremtidige demografiske udfordringer skal løftes. Derfor har regionerne længe arbejdet for at skabe mere kvalitet frem for kvantitet i behandlingen af patienterne, og med den nye nærhedsfinansiering har vi endelig en økonomi, som understøtter det arbejde.

Fra aktivitet til nærhed

Regionerne har længe været i gang med en omstilling af sundhedsvæsnet hvor et ensidigt fokus på stigende aktivitet er erstattet af fokus på nærhed og sammenhæng for patienterne. I økonomiaftalen for 2019 blev den aktivitetsbaserede finansiering endelig helt skrinlagt og nærhedsfinansiering blev indført. Det betyder at den økonomiske struktur langt om længe understøtter det arbejde regionerne laver for at skabe sammenhæng og nærvær.

Nærhedsfinansieringen har til hensigt at understøtte sammenhæng og den påbegyndte omstilling af sundhedsvæsnet, hvor udredning og behandling kræver færre hospitalsbesøg og dele af indsatserne flyttes ud i eller tættere på borgerens hjem. Regionerne skal dermed sikre, at patienterne i højere grad får løst deres sundhedsbehov uden at skulle ind på et sygehus, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Det kan være hospitalerne, der løser opgaverne i patienternes nærmiljø, eksempelvis gennem telemedicinske løsninger.

Det kan være gennem specialistunderstøttelse af almen praksis eller kommunerne i deres arbejde, så borgeren undgår potentielt forebyggelige indlæggelser eller genindlæggelser. Og endelig kan det også være ved, at opgaver løses af praktiserende læger og i nogle tilfælde af den kommunale hjemmesygepleje frem for på hospitalet.

Nærhedsfinansieringen understøtter dermed, at regionerne i samarbejde med blandt andet almen praksis og kommunerne iværksætter en række indsatser, der bidrager til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Kriterier for nærhedsfinansiering

I samme grad som aktivitetspuljen er nærhedsfinansieringen en pulje som udløses
når regionerne opfylder en række kriterier. Hvis du vil vide mere om Nærhedsfinansieringens kriterier og finansieringsstruktur, kan det læses her:

Fællesregionale løsninger

Regionerne er enige om seks overordnede principper for udmøntningen af nærhedsfinansieringen. Principperne fokuserer primært på de økonomiske og styringsmæssige aspekter af arbejdet og har blandt andet til formål at sikre, at nærhedsfinansieringen ikke kommer til at skabe utilsigtede incitamenter, men kan derimod understøtte, at der iværksættes de rette faglige indsatser.

Principperne hviler på den grundlæggende præmis, at nærhedsfinansieringen ikke må betyde, at der opstår uhensigtsmæssige registrerings- og adfærdsændringer. Det er samtidig vigtigt at pointere, at principperne skal ses i sammenhæng med den øvrige regionale styring efter eksempelvis patientrettigheder og nationale mål.

De overordnede principper er:

1. Ledelsen understøtter omstilling og understøtter indsatser, der sikrer målopfyldelse

Regionerne har en afgørende rolle i at understøtte sygehusene i at sætte skub i den samlede omstilling af sundhedsvæsnet. Den politiske og administrative ledelse har dermed en central opgave i at etablere de rammer og bidrage til at iværksætte de indsatser, der sikrer målopfyldelse af de givne kriterier i nærhedsfinansieringen.

2. Finansiel risiko skal ikke påvirke udgiftsniveauet

Den finansielle risiko ved nærhedsfinansieringen er af likviditetsmæssige karakter og skal ikke påvirke de regionale budgetter. Der vil således ikke blive budgetteret med et lavere udgiftsniveau eller gennemført besparelser, hvis regionen forventer krav om tilbagebetaling af puljemidler grundet manglende målopfyldelse.

3. Finansiel risiko løftes på regionsniveau

Den finansielle risiko vil overordnet blive løftet på regionsniveauet. Eventuelle økonomistyringsmodeller, hvor enkelte enheders økonomi gøres afhængige af målopfyldelse på alle eller udvalgte kriterier fra nærhedsfinansieringen anvendes i begrænset omfang og i så fald kun på relevante afdelinger, der skønnes at have potentiale for at kunne medvirke direkte til målopfyldelse af kriterierne.

4. Kriterier differentieres efter, hvor de kan påvirkes

Kriterierne i nærhedsfinansieringen skal ikke implementeres bredt på alle afdelinger, idet alle afdelinger ikke har samme mulighed for at bidrage til målopfyldelsen. Det er regionernes opgave at differentiere styringen, så potentialerne opnås der, hvor de er størst og fagligt meningsfulde. 

5. Oversættelse af kriterier til konkrete indsatser på afdelinger

De enkelte kriterier er udtryk for en ønsket samlet omstilling af sundhedsvæsnet. For at hospitaler og afdelinger kan arbejde datadrevet med omstillingen, kan der være behov for, at kriterierne udmøntes ved at oversætte dem ind i konkrete indsatser på de enkelte afdelinger.

6. Vidensdeling om hvad der kan gøres for at påvirke kriterier

Der skal iværksættes fælles analyser, der skaber klarhed over og underbygger viden om, hvad der skal til for at opnå kriterierne. Disse og øvrige erfaringer med at arbejde med kriterierne skal videndeles på tværs af regionerne på systematisk vis.

 

Hvis du vil vide mere

Status for teknologibidraget

Med henblik på at imødekomme udviklingen på sundhedsområdet og fortsat have kapacitet på sygehusene til at behandle de patienter, der i de kommende år har behov for specialiseret behandling, er der brug for en omstilling af sundhedsvæsenet med et større fokus på forebyggelse, tidligere indsatser og behandling uden for sygehusene. Der er samtidig behov for en løbende modernisering og udvikling af opgaveløsningen, bl.a. via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange. Teknologibidraget blev med økonomiaftalen for 2019 aftalt som den fremadrettede ramme for arbejdet med effektiviseringer på sundhedsområdet, herunder omstilling af behandlingen og udvikling af opgaveløsningen, fokuseret administration og fortsat effektivisering og professionalisering af indkøb.

Regeringen og Danske Regioner blev med økonomiaftalen for 2022 enige om, at Danske Regioner skal afgive en statusredegørelse vedrørende regionernes arbejde med realisering af omstilling og modernisering af opgaveløsningen.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Mie Falkensten Ekdahl,
Seniorkonsulent/Teamleder
T
M 2095 0875
E mfe@regioner.dk
Billede af MFE
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af medarbejder Sasia Bendix
Relaterede nyheder

Læs mere

Ét system løser ikke udfordringerne i sundhedsvæsenet

Avisen Danmark retter kritik mod regionernes to systemer til elektroniske patientjournaler. Kritikken holder dog ikke vand, og ét system vil ikke løse udfordringerne i sundhedsvæsenet, skriver formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, i et debatindlæg i Avisen Danmark.

Læs mere

Regionerne sætter ind mod brug af dyre private vikarbureauer

Danske Regioner har vedtaget en handleplan, som skal halvere udgifterne til eksterne vikarer på plejeområdet inden 2025. Målet er at få flere fastansatte på hospitalerne og dække en større del af det resterende vikarbehov ved hjælp af interne vikarbureauer.

Læs mere

Udlandet kommer til Danmark for at blive klogere på sundhedsløsninger

Fælles globale udfordringer i sundhedsvæsnet har i de seneste år fået udenlandske beslutningstagere til at rejse til Danmark for at høste erfaringer omkring blandt andet digitalisering, supersygehuse og behandling af kroniske sygdomme. Samtidig har Danmark fokus rettet mod resten af Europa for at finde løsninger indenfor for eksempel rekruttering og psykiatri.

Læs mere

Danske Regioner hædrer den gode patientoplevelse med ny pris

Danske Regioner indstifter en ny pris, der stiller skarpt på den gode patientoplevelse. ”Prisen for Årets Patientoplevelse” hylder nyskabende initiativer, der forbedrer patientens møde med sundhedsvæsenet. Prisen uddeles på Regionernes Politiske Topmøde i marts 2023.

Læs mere