Omstilling af sundhedsvæsenet

Der er behov for en omstilling af vores sundhedsvæsen, hvis fremtidige demografiske udfordringer skal løftes. Derfor har regionerne længe arbejdet for at skabe mere kvalitet frem for kvantitet i behandlingen af patienterne, og med den nye nærhedsfinansiering har vi endelig en økonomi, som understøtter det arbejde.

Fra aktivitet til nærhed

Regionerne har længe været i gang med en omstilling af sundhedsvæsnet hvor et ensidigt fokus på stigende aktivitet er erstattet af fokus på nærhed og sammenhæng for patienterne. I økonomiaftalen for 2019 blev den aktivitetsbaserede finansiering endelig helt skrinlagt og nærhedsfinansiering blev indført. Det betyder at den økonomiske struktur langt om længe understøtter det arbejde regionerne laver for at skabe sammenhæng og nærvær. 
Nærhedsfinansieringen har til hensigt at understøtte sammenhæng og den påbegyndte omstilling af sundhedsvæsnet, hvor udredning og behandling kræver færre hospitalsbesøg og dele af indsatserne flyttes ud i eller tættere på borgerens hjem. Regionerne skal dermed sikre, at patienterne i højere grad får løst deres sundhedsbehov uden at skulle ind på et sygehus, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Det kan være hospitalerne, der løser opdagerne i patienternes nærmiljø, eksempelvis gennem telemedicinske løsninger.
Det kan være gennem specialistunderstøttelse af almen praksis eller kommunerne i deres arbejde, så borgeren undgår potentielt forebyggelige indlæggelser eller genindlæggelser. Og endelig kan det også være ved, at opgaver løses af praktiserende læger og i nogle tilfælde af den kommunale hjemmesygepleje frem for på hospitalet.
Nærhedsfinansieringen understøtter dermed, at regionerne i samarbejde med blandt andet almen praksis og kommunerne iværksætter en række indsatser, der bidrager til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Kriterier for nærhedsfinansiering

I samme grad som aktivitetspuljen er nærhedsfinansieringen en pulje som udløses
når regionerne opfylder en række kriterier. Hvis du vil vide mere om Nærhedsfinansieringens kriterier og finansieringsstruktur, kan det læses her - (link).

Fællesregionale løsninger

Regionerne er enige om seks overordnede principper for udmøntningen af nærhedsfinansieringen. Principperne fokuserer primært på de økonomiske og styringsmæssige aspekter af arbejdet og har blandt andet til formål at sikre, at nærhedsfinansieringen ikke komme til at skabe utilsigtede incitamenter, men kan derimod understøtte, at der iværksættes de rette faglige indsatser.

Principperne hviler på den grundlæggende præmis, at nærhedsfinansieringen ikke må betyde, at der opstår uhensigtsmæssige registrerings- og adfærdsændringer. Det er samtidig vigtigt at pointere, at principperne skal ses i sammenhæng med den øvrige regionale styring efter eksempelvis patientrettigheder og nationale mål.

De overordnede principper er:

1. Ledelsen understætter omstilling og understøtter indsatser, der sikrer målopfyldelse

Regionerne har en afgørende rolle i at understøtte sygehusene i at sætte skub i den samlede omstilling af sundhedsvæsnet. Den politiske og administrative ledelse har dermed en central opgave i at etablere de rammer og bidrage til at iværksætte de indsatser, der sikrer målopfyldelse af de givne kriterier i nærhedsfinansieringen.

2. Finansiel risiko skal ikke påvirke udgiftsniveauet

Den finansielle risiko ved nærhedsfinansieringen er af likviditetsmæssige karakter og skal ikke påvirke de regionale budgetter. Der vil således ikke blive budgetteret med et lavere udgiftsniveau eller gennemført besparelser, hvis regionen forvetner krav om tilbagebetaling af puljemidler grundet manglende målopfyldelse.

3. Finansiel risiko løftes på regionsniveau

Den finansielle risiko vil overordnet blive løftet på regionsniveauet. Eventuelle økonomistyringsmodeller, hvor enkelte enheders økonomi gøres afhængige af målopfyldelse på alle eller udvalgte kriterier fra nærhedsfinansieringen anvendes i begrænset omfang og i så fald kun på relevante afdelinger, der skønnes at have potentiale for at kunne medvirke direkte til målopfyldelse af kriterierne.

4. Kriterier differentieres efter, hvor de kan påvirkes

Kriterierne i nærhedsfinansieringen skal ikke implementeres bredt på alle afdelinger, idet alle afdelinger ikke har samme mulighed for at bidrage til målopfyldelsen. Det er regionernes opgave at differentiere styringen, så potentialerne opnås der, hvor de er størst og fagligt meningsfulde. 

5. Oversættelse af kriterier til konkrete indsatser på afdelinger

De enkelte kriterier er udtryk for en ønsket samlet omstilling af sundhedsvæsnet. For at hospitaler og afdelinger kan arbejde datadrevet med omstillingen, kan der være behov for, at kriterierne udmøntes ved at oversætte dem ind i konkrete indsatser på de enkelte afdelinger.

6. Vidensdeling om hvad der kan gøres for at påvirke kriterier

Der skal iværksættes fælles analyser, der skaber klarhed over og underbygger viden om, hvad der skal til for at opnå kriterierne. Disse og øvrige erfaringer med at arbejde med kriterierne skal videndeles på tværs af regionerne på systematisk vis.

 

Hvis du vil vide mere

Økonomiaftalen 2019

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Mirja Kløjgaard,
Chefrådgiver/Teamleder
T
M 6167 4848
E mjk@regioner.dk
MJK.png
Kontakt

Hvis du vil vide mere

KIK.png
Relaterede nyheder

Hvis du vil vide mere

Danmarks første privathospital er på Sundhedsjournalen

Regionerne har stået i spidsen for at få det første privathospital – Privathospitalet Kollund - på Sundhedsjournalen. Alle privathospitaler kommer med inden udgangen af 2021. Den digitale landvinding betyder, at du fremover på Sundhedsjournalen på sundhed.dk altid kan få et samlet overblik over, hvad du er behandlet for, hvor og hvornår, både på offentlige og private hospitaler.

Læs mere

Akutlægehelikopteren er fløjet til 17.500 patienter på fem år

Regionernes akutlægehelikoptere har fløjet knap 17.500 gange til kritisk syge og alvorligt tilskadekomne patienter, siden ordningen trådte i kraft den 1. oktober 2014. Det viser ny årsrapport for akutlægehelikopterne.

Læs mere

Regionernes sektorfri forebyggelses-laboratorium bringer partnere sammen

Regionerne ønsker en styrket og fælles forebyggelsesindsats, så vi kan sikre, at de kommende generationer kan leve et sundt og godt liv så længe som muligt. Et af de gode eksempler på et samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet er regionernes sektorfri forebyggelseslaboratorium. Det skriver Karin Friis Bach i et debatindlæg.

Læs mere

Model for Behandlingsrådet er på plads

Danske Regioners bestyrelse har nu vedtaget den endelige model for et dansk behandlingsråd. Rådet skal fra starten af 2021 vurdere, om prisen på nye behandlinger og teknologier står mål med effekten. – Patienter i hele landet skal have den behandling, der virker bedst, og giver dem mest sundhed for pengene, siger Stephanie Lose.

Læs mere