Danmarks fem regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne skal finde, undersøge og oprense de forurenede grunde. Grundvandsforurening er en form for jordforurening som lægger præs på grundvandskvalitet. Formålet med regionernes indsats er at sikre danskernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand, og at beskytte vores overfladevand og natur.
I Danmark kommer alt vores drikkevand fra grundvandet. Vi er så heldige, at grundvandet har en så naturligt god kvalitet, at landets 2.600 almene vandværker kan pumpe det direkte op, og efter en simpel vandbehandling er det klar til at blive sendt ud i vores vandhaner. Desværre er grundvandet truet af forurening mange steder. Det er især fortidens synder, der truer grundvandet – spild, udsivning og nedgravede kemikalier fra en tid, hvor der ikke var samme fokus på at holde forureninger væk fra grundvandet. Jordforureningerne er typisk sket for mange år siden.
Kortlægningen af forurenede grunde er fundamentet i regionernes arbejde med jordforurening. Den sikrer, at regionerne har overblik over truslerne fra jordforurening, så indsatsen med undersøgelser og oprensning kan prioriteres bedst muligt. Der er ingen nemme løsninger, og det tager tid at sikre overblik og viden.
Regionerne har i 2020 kendskab til mere end 37.800 grunde, der er kortlagt som forurenet eller med mistanke om forurening.
De fem regioner driver sammen et netværk af forurenede grunde fordelt rundt i landet, hvor teknologivirksomheder, forskningsinstitutioner mv. kan afprøve nye metoder og teknologier til undersøgelse af forurening og oprensning. Formålet med netværket er at understøtte udviklingen af jordforureningsteknologi ved at stille faciliteter til rådighed samt ved at udstille løsninger og produkter for omverdenen.
Regionerne har i en lang årrække haft fokus på de klorerede opløsningsmidler, da mange af de værste grundvandsforureninger i Danmark skyldes klorerede opløsningsmidler. Stofferne har været anvendt i industrien til bl.a. affedtning og til rensning af tøj, og de er ved spil havnet i jord og grundvand. I dag er fokus i stigende grad også rettet mod indsatsen over for pesticidforureninger, fordi mere end hver tredje lukning af en vandværksboring skyldes en menneskeskabt forurening, oftest med pesticider.
En ny pesticidanalysepakke udviklet af regionerne i2019 undersøger i dag for 234 af de mest grundvandstruende pesticidstoffer. Analyserne har vist, at der findes pesticider i grundvandet i et langt større omfang end hidtil antaget. Dette understøttes af GEUS’ opgørelse fra 2019, som viser, at der konstateres mindst ét pesticid i mere end 40% af de undersøgte vandværksboringer, og at 11% af de undersøgte boringer havde en overskridelse af grænseværdien for mindst et pesticid.
Regionerne brugte i 2019 238 millioner kroner specifikt på at beskytte grundvandet, det er dermed mere end halvdelen af det samlede beløb på 434 millioner kroner, som regionerne årligt har til rådighed i indsatsen over for jordforurening, der skal sikre menneskers sundhed, drikkevandet og miljøet.
Forudsætningen, for at regionerne kan håndtere risikoen fra jordforureningerne, er først og fremmest at vide, hvor forureningerne ligger. Derfor kortlægger regionerne alle jordforureningerne. Kortlægningen sikrer, at regionerne bedst muligt kan prioritere og udnytte de økonomiske ressourcer, der er til rådighed, så vi får mest miljø for pengene.
Indsatsen kan inddeles i fem trin:
Regionen indsamler historiske oplysninger om aktiviteter, som kan være årsag til jordforurening. Grunde med sådanne aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. Kortlægningen holder styr på de muligt forurenede grunde, og den er med til at sikre, at der tages højde for den mulige forurening ved fremtidige ændringer, og at den forurenede jord ikke fjernes uden tilladelse.
Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, kortlægges der på vidensniveau 2. Regionen vurderer, om der er behov for yderligere undersøgelse.
Næste trin kan være en videregående undersøgelse, hvor regionen undersøger forureningen detaljeret, afklarer risikoen, og beslutter om forureningen skal renses op. Det er ikke al forurening, der skal renes op. Kortlægningen opretholdes for at holde styr på forureningen.
Dernæst kan det være nødvendigt at foretage en oprensning af forureningen, hvor regionen fjerner den del af forureningen, der udgør en risiko.
Oprensningen kan ende med, at der installeres et teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre grundvandet eller indeluften i en bolig. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen, og det skal ofte være i gang i mange år. På nogle grunde ender regionen med at overvåge forureningen for at sikre, at den ikke spreder sig og skaber problemer andre steder.
Bladet ”Miljø og Ressourcer” udgives af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.
Bladet udkommer på tryk og elektronisk 4 gange om året og indeholder bl.a. aktuelle artikler om administration, ny lovgivning, forskning og nye teknikker inden for jordforurening, grundvand og råstoffer.
Ud af de ca. 15.000 grunde, som regionerne har i kikkerten for mulig PFAS-forurening, har 12.000 grundejere allerede viden om, at grunden er eller kan være forurenet. De resterende er ved at blive vurderet. Så snart regionen har konkret viden om grunden, får grundejeren besked.
Det danske drikkevand er unikt og noget af det bedste i verden. I regionerne er vi enige med regeringen, når den i sit grundlag for det kommende regeringssamarbejde erklærer, at vi skal værne om det danske drikkevand, som vi trygt kan drikke direkte fra vandhanen uden afsmagen af klor.
Et nyt år er også en ny begyndelse. Danmark har fået en ny regering, som efter en lang valgkamp og regeringsdannelse har sat kursen for sit virke med et omfattende program – også når det gælder den grønne omstilling.
Det offentlige skal gå forrest og møde energikrisen med et hav af solceller på toppen af sygehuse og administrationsbygninger. Men det sker ikke under de nuværende regler. Derfor skal barriererne ryddes af vejen, mener Mads Duedahl (V), formand for Klima- og miljøudvalget i Danske Regioner.