Ud af de ca. 15.000 grunde, som regionerne har i kikkerten for mulig PFAS-forurening, har 12.000 grundejere allerede viden om, at grunden er eller kan være forurenet. De resterende er ved at blive vurderet. Så snart regionen har konkret viden om grunden, får grundejeren besked.
Fakta om PFAS-stoffer
PFAS er en stofgruppe, som består af flere tusinde forskellige fluorerede stoffer. PFAS-stofferne har i forskellig grad vist sig at kunne påvirke helbredet.
Sundhedsstyrelsen konkluderer:
Ved befolkningsundersøgelser er følgende tilstande sat i forbindelse med høje niveauer af PFAS - men det er statistiske fund, som ikke kan vise, om PFAS er årsagen.
- Nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination, primært hos børn
- Forhøjet kolesterol
- Nedsat fødselsvægt
- Let leverpåvirkning
Du kan finde Sundhedsstyrelsens vejledninger om PFAS på deres hjemmeside:
- Om PFAS (sst.dk)
Produktionen af PFAS-stoffer startede omkring 1950, men brugen af stofferne slog først rigtigt igennem i 1960’erne i Danmark. PFAS-stofferne har været anvendt i rigtigt mange produkter til imprægnering og andre specielle anvendelser, for at give en vand- og fedtafvisende effekt. I 2006 blev det forbudt at anvende PFOS i brandskum – dog måtte restlageret bruges frem til 2011. I dag er al brug af PFOS forbudt.
Den historiske udvikling for produktion og brug af PFAS-stoffer fremgår af figuren.
Brancheliste
Liste over de overordnede brancher, der kan have anvendt PFAS:
- Losse- og fyldpladser
- Forkromningsindustri
- Brandøvelsespladser
- Brancher relateret til brand
- Træ- og møbelindustri
- Kemisk industri
- Jern- og metalvareindustri
- Tæppeindustri
- Malingsindustri
- Gummi- og plastindustri
- Tekstil- og læderindustri
- Pap- og papirindustri
- Renserier
- Elektronikvirksomheder
- Trykkerier
- Betonvarefabrikker
- Vaskehaller