Uddannelse og kompetenceudvikling er afgørende for at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og dermed essentiel for vækst og udvikling i alle regioner.
Hver enkelt region har forskellige udfordringer når det gælder beskæftigelse, kompetence- og erhvervsudvikling. Der er derfor behov for regionale løsninger og indsatser, som kan skabe et bedre match mellem udbud og efterspørgsel på det regionale arbejdsmarked, så virksomhederne får den arbejdskraft, som de har brug for.
Væsentlige dynamikker i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet er regionale. Vi danskere pendler længere, og arbejdskraftsoplandene bliver større. Samtidig bliver vi i høj grad boende, hvor vi uddanner os. Erhvervslivet i hver enkelt region har unikke styrker, som skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Dem skal vi understøtte.
Regionerne arbejder for, at det er det enkelte regionale oplands konkrete udfordringer i forhold til mangel på arbejdskraft, som danner baggrund for indsatsen i området. Det kræver samarbejde på tværs af uddannelse, arbejdsmarked og erhverv.
Aktuelt har regionerne særligt fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt, at der er bedre muligheder og adgang for at tage en erhvervsuddannelse, hvis Danmark skal kunne følge med virksomhedernes behov for flere faglærte.
Regionerne anbefaler derfor, at:
Geografi må ikke være en hindring for, at flere dygtige unge starter på en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsernes grundforløb skal derfor tættere på de unge i alle dele af landet. Derudover skal alle unge på en erhvervsfaglig uddannelse garanteres en praktikplads. Attraktive erhvervsuddannelser indebærer desuden, at de unge sikres bedre muligheder for at bo på eller ved erhvervsskolerne, og at skolerne sikrer et godt studiemiljø og høj kvalitet.
Et stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om eksempelvis campusløsninger kan være med til at gøre det økonomisk muligt at fastholde uddannelser i hele landet og skabe et bedre studiemiljø.
Mange unge er ikke dygtige nok, når de forlader folkeskolen, og det gør det svært at nå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal derfor sættes ind over for de cirka 5.000 elever, der ikke opnår 02 i dansk og matematik i 9. klasse.
Der skal gøres langt mere for at rekruttere elever fra folkeskolen, så erhvervsuddannelserne bliver set som et ligeværdigt valg på linje med de gymnasiale uddannelser. Det skal blandt andet ske gennem øget samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler samt ved, at der bliver iværksat flere overgangsprojekter og en bedre vejledningsindsats.
Regionsrådene arbejder for at sikre, at der er et tilstrækkeligt geografisk dækkende og varieret udbud af ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser til alle i regionen. Det sker i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne
Samtidig skal regionsrådene sikre udvikling af udbuddet og kapaciteten af uddannelserne.
Op mod 5.300 flere unge mellem 16 og 19 år risikerer at få mindst halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse i 2030. Det viser en ny fremskrivning fra Danske Regioner. I et nyt udspil kommer Danske Regioner derfor med 6 anbefalinger, som skal sikre et let, ligestillet og lokalt uddannelsesvalg for unge i hele Danmark.
95 procent af unge, der gerne vil starte på det almene gymnasium til sommer, har fået plads på deres ønskegymnasium. - Jeg er glad for at se, at langt de fleste har fået opfyldt deres førstevalg, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.
Med sin beslutning om at se bort fra dele af regionernes indstillinger om kapacitetslofter på en række større gymnasier skaber undervisningsministeren usikkerhed om de mindre gymnasiers fremtid.
Antallet af unge, der søger ind på det almene gymnasium, er faldet med næsten 2 procent siden sidste år. Udviklingen afspejler de faldende ungdomsårgange og kan give mange unge længere i skole, hvis det lokale gymnasium lukker. Der er brug for et samlet regionalt ansvar for ungdomsuddannelserne, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.
Vi er helt uenige i regeringens forslag i sundhedsreformen. På uddannelsesområdet er der ikke brug for mere centralisering af beslutningskompetencen, skriver formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, sammen med formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Ole Heinager, og formand for Balance Danmark, Kim Ruberg.