Gode og relevante uddannelser i alle dele af landet er en vigtig brik i den regionale udvikling og et Danmark i balance.
Hver enkelt region har forskellige udfordringer når det gælder beskæftigelse, kompetence- og erhvervsudvikling. Der er derfor behov for regionale løsninger og indsatser, som sikrer regionale virksomheder at kunne ansætte medarbejdere med de nødvendige kompetencer.
Væsentlige dynamikker i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet er regionale. Vi danskere pendler længere, og arbejdskraftsoplandene bliver større. Samtidig bliver vi i høj grad boende, hvor vi uddanner os. Erhvervslivet i hver enkelt region har unikke styrker, som skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Dem skal vi understøtte.
Regionerne arbejder for, at det er det enkelte regionale oplands konkrete udfordringer i forhold til mangel på arbejdskraft, som danner baggrund for indsatsen i området. Det kræver samarbejde på tværs af uddannelse, arbejdsmarked og erhverv.
Aktuelt har regionerne særligt fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt, at der er bedre muligheder og adgang for at tage en erhvervsuddannelse, hvis Danmark skal kunne følge med virksomhedernes behov for flere faglærte.
Regionerne anbefaler derfor, at:
Geografi må ikke være en hindring for, at flere dygtige unge starter på en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsernes grundforløb skal derfor tættere på de unge i alle dele af landet. Derudover skal alle unge på en erhvervsfaglig uddannelse garanteres en praktikplads. Attraktive erhvervsuddannelser indebærer desuden, at de unge sikres bedre muligheder for at bo på eller ved erhvervsskolerne, og at skolerne sikrer et godt studiemiljø og høj kvalitet.
Et stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om eksempelvis campusløsninger kan være med til at gøre det økonomisk muligt at fastholde uddannelser i hele landet og skabe et bedre studiemiljø.
Mange unge er ikke dygtige nok, når de forlader folkeskolen, og det gør det svært at nå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal derfor sættes ind over for de cirka 5.000 elever, der ikke opnår 02 i dansk og matematik i 9. klasse.
Der skal gøres langt mere for at rekruttere elever fra folkeskolen, så erhvervsuddannelserne bliver set som et ligeværdigt valg på linje med de gymnasiale uddannelser. Det skal blandt andet ske gennem øget samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler samt ved, at der bliver iværksat flere overgangsprojekter og en bedre vejledningsindsats.
Regionsrådene har ansvaret for at koordinere den samlede ungdomsuddannelsesindsats i regionen for at sikre sammenhæng og et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i alle dele af landet. Det betyder blandt andet, at regionerne tager stilling til ansøgninger fra uddannelsesinstitutioner, der ønsker at oprette eller lukke ungdomsuddannelserne, og at regionerne har til opgave at justere kapacitet og sikre en effektiv elevfordeling på almene gymnasier og HF. Regionerne har et tilsvarende koordinerende ansvar på voksenområdet, dvs. forberedende voksenundervisning, almen voksenundervisning og ordblindeundervisning.
Derudover investerer regionerne i kvalitetsudvikling af voksen- og ungdomsuddannelserne. Det kan eksempelvis være med fokus på praktikpladser til erhvervsuddannelserne, efteruddannelse af lærere, udvikling af fag eller anlægstilskud.
Op mod 5.300 flere unge mellem 16 og 19 år risikerer at få mindst halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse i 2030. Det viser en ny fremskrivning fra Danske Regioner. I et nyt udspil kommer Danske Regioner derfor med 6 anbefalinger, som skal sikre et let, ligestillet og lokalt uddannelsesvalg for unge i hele Danmark.
Danske Regioner og Danske Gymnasier præsenterer en række fælles forslag, som skal sikre, at unge i hele Danmark fortsat har et godt og balanceret gymnasialt tilbud tæt på dem selv. "Hvis ikke vi er opmærksomme og griber ind, kan der blive alt for langt til uddannelsen for unge", siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.
Ny opgørelse viser, at mere end 80 procent af lokalbanernes skinner nærmer sig sidste salgsdato. Nogle steder må man endda pille sæder ud af togene, da skinnerne er så gamle, at der ellers ikke kan køres med den fornødne fart. – Det er helt afgørende, at regeringen vil være med til at investere i den kollektive trafik, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.
Alle unge skal have et godt og bredt tilbud af ungdomsuddannelser inden for en rimelig afstand, skriver formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, sammen med de tre formænd for elevorganisationerne på ungdomsuddannelserne.
95 procent af unge, der gerne vil starte på det almene gymnasium til sommer, har fået plads på deres ønskegymnasium. - Jeg er glad for at se, at langt de fleste har fået opfyldt deres førstevalg, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.