Uddannelse og kompetenceudvikling er afgørende for at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og dermed essentiel for vækst og udvikling i alle regioner.
Hver enkelt region har forskellige udfordringer når det gælder beskæftigelse, kompetence- og erhvervsudvikling. Der er derfor behov for regionale løsninger og indsatser, som kan skabe et bedre match mellem udbud og efterspørgsel på det regionale arbejdsmarked, så virksomhederne får den arbejdskraft, som de har brug for.
Væsentlige dynamikker i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet er regionale. Vi danskere pendler længere, og arbejdskraftsoplandene bliver større. Samtidig bliver vi i høj grad boende, hvor vi uddanner os. Erhvervslivet i hver enkelt region har unikke styrker, som skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Dem skal vi understøtte.
Regionerne arbejder for, at det er det enkelte regionale oplands konkrete udfordringer i forhold til mangel på arbejdskraft, som danner baggrund for indsatsen i området. Det kræver samarbejde på tværs af uddannelse, arbejdsmarked og erhverv.
Aktuelt har regionerne særligt fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt, at der er bedre muligheder og adgang for at tage en erhvervsuddannelse, hvis Danmark skal kunne følge med virksomhedernes behov for flere faglærte.
Regionerne anbefaler derfor, at:
Geografi må ikke være en hindring for, at flere dygtige unge starter på en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsernes grundforløb skal derfor tættere på de unge i alle dele af landet. Derudover skal alle unge på en erhvervsfaglig uddannelse garanteres en praktikplads. Attraktive erhvervsuddannelser indebærer desuden, at de unge sikres bedre muligheder for at bo på eller ved erhvervsskolerne, og at skolerne sikrer et godt studiemiljø og høj kvalitet.
Et stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om eksempelvis campusløsninger kan være med til at gøre det økonomisk muligt at fastholde uddannelser i hele landet og skabe et bedre studiemiljø.
Mange unge er ikke dygtige nok, når de forlader folkeskolen, og det gør det svært at nå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal derfor sættes ind over for de cirka 5.000 elever, der ikke opnår 02 i dansk og matematik i 9. klasse.
Der skal gøres langt mere for at rekruttere elever fra folkeskolen, så erhvervsuddannelserne bliver set som et ligeværdigt valg på linje med de gymnasiale uddannelser. Det skal blandt andet ske gennem øget samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler samt ved, at der bliver iværksat flere overgangsprojekter og en bedre vejledningsindsats.
Regionsrådene arbejder for at sikre, at der er et tilstrækkeligt geografisk dækkende og varieret udbud af ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser til alle i regionen. Det sker i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne
Samtidig skal regionsrådene sikre udvikling af udbuddet og kapaciteten af uddannelserne.
Op mod 5.300 flere unge mellem 16 og 19 år risikerer at få mindst halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse i 2030. Det viser en ny fremskrivning fra Danske Regioner. I et nyt udspil kommer Danske Regioner derfor med 6 anbefalinger, som skal sikre et let, ligestillet og lokalt uddannelsesvalg for unge i hele Danmark.
Regionsrådspolitikere står vagt om et Danmark i balance, hvor alle borgere i hver landsdel – uanset om de bor i eller udenfor de største byer – har muligheden for at få et godt, sundt og trygt liv, skriver formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, og formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Tusindvis af unge risikerer at få længere til en ungdomsuddannelse, og samtidig ved for mange unge for lidt om erhvervsuddannelserne. Derfor foreslår Danske Regioner i nyt udspil, at alle unge fremover skal starte deres ungdomsuddannelse på samme fælles grundforløb. ”Det vil give de unge muligheden for at stifte bekendtskab med hele paletten af ungdomsuddannelser i et fælles miljø”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.
Danske Regioner er klar til at sikre en fair fordeling af gymnasieelever med hensyn til lokale forhold, skriver Stephanie Lose og Ulla Astman, der samtidig advarer mod at indføre gymnasiedistrikter, som vil sætte den velfungerende elevfordeling over styr.
Én fælles indgang til ungdomsuddannelserne skal sikre, at de unge præsenteres for uddannelsesmulighederne. Ligesom alle unge skal kunne tage en gymnasial- eller erhvervsuddannelse inden for rimelig afstand.