Hver enkelt region har forskellige udfordringer når det gælder beskæftigelse, kompetence- og erhvervsudvikling. Der er derfor behov for regionale løsninger og indsatser, som kan skabe et bedre match mellem udbud og efterspørgsel på det regionale arbejdsmarked, så virksomhederne får den arbejdskraft, som de har brug for.

Arbejdsmarkedet fungerer regionalt 

Væsentlige dynamikker i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet er regionale. Vi danskere pendler længere, og arbejdskraftsoplandene bliver større. Samtidig bliver vi i høj grad boende, hvor vi uddanner os. Erhvervslivet i hver enkelt region har unikke styrker, som skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Dem skal vi understøtte.

Regionerne arbejder for, at det er det enkelte regionale oplands konkrete udfordringer i forhold til mangel på arbejdskraft, som danner baggrund for indsatsen i området. Det kræver samarbejde på tværs af uddannelse, arbejdsmarked og erhverv.

Læs mere i Danske Regioners udspil "Kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark" og på udspillets egen temaside.

Eksempel: Kompetenceforsyning i Midtjylland

I Region Midtjylland arbejder man gennem KompetenceforsyningMidt målrettet og koordineret med at hjælpe virksomheder, medarbejdere og ledige med opkvalificering. Det sker med udgangspunkt i virksomhedernes behov.

Gennem den samarbejdende indsats har mere end 6.000 virksomheder opkvalificeret deres medarbejdere og skabt mere end 4.000 job.

Mangel på faglærte hæmmer væksten

Aktuelt har regionerne særligt fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt, at der er bedre muligheder og adgang for at tage en erhvervsuddannelse, hvis Danmark skal kunne følge med virksomhedernes behov for flere faglærte.

Regionerne anbefaler derfor, at:

1. Erhvervsuddannelserne skal være tilgængelige og attraktive for de unge

Geografi må ikke være en hindring for, at flere dygtige unge starter på en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsernes grundforløb skal derfor tættere på de unge i alle dele af landet. Derudover skal alle unge på en erhvervsfaglig uddannelse garanteres en praktikplads. Attraktive erhvervsuddannelser indebærer desuden, at de unge sikres bedre muligheder for at bo på eller ved erhvervsskolerne, og at skolerne sikrer et godt studiemiljø og høj kvalitet.

2. Der bliver etableret flere forpligtende uddannelsessamarbejder og campusløsninger

Et stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om eksempelvis campusløsninger kan være med til at gøre det økonomisk muligt at fastholde uddannelser i hele landet og skabe et bedre studiemiljø.

3. Det faglige niveau hos kommende erhvervsskoleelever hæves

Mange unge er ikke dygtige nok, når de forlader folkeskolen, og det gør det svært at nå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal derfor sættes ind over for de cirka 5.000 elever, der ikke opnår 02 i dansk og matematik i 9. klasse. 

4. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen

Der skal gøres langt mere for at rekruttere elever fra folkeskolen, så erhvervsuddannelserne bliver set som et ligeværdigt valg på linje med de gymnasiale uddannelser. Det skal blandt andet ske gennem øget samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler samt ved, at der bliver iværksat flere overgangsprojekter og en bedre vejledningsindsats. 

Regionale opgaver inden for uddannelse

Regionsråd

Regionsrådene arbejder for at sikre, at der er et tilstrækkeligt geografisk dækkende og varieret udbud af ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser til alle i regionen. Det sker i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

Samtidig skal regionsrådene sikre udvikling af udbuddet og kapaciteten af uddannelserne.

De regionale vækstfora

De regionale vækstfora har ansvar for de regionale strategier for erhvervsudvikling. De investerer massivt i at opkvalificere arbejdstyrken, så den matcher den regionale erhvervsstruktur og de tilhørende satsninger, herunder et styrket samarbejde mellem udannelsesinstitutioner og erhvervsliv.