Gode og relevante uddannelser i alle dele af landet er en vigtig brik i den regionale udvikling og et Danmark i balance.
Hver enkelt region har forskellige udfordringer når det gælder beskæftigelse, kompetence- og erhvervsudvikling. Der er derfor behov for regionale løsninger og indsatser, som sikrer regionale virksomheder at kunne ansætte medarbejdere med de nødvendige kompetencer.
Væsentlige dynamikker i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet er regionale. Vi danskere pendler længere, og arbejdskraftsoplandene bliver større. Samtidig bliver vi i høj grad boende, hvor vi uddanner os. Erhvervslivet i hver enkelt region har unikke styrker, som skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Dem skal vi understøtte.
Regionerne arbejder for, at det er det enkelte regionale oplands konkrete udfordringer i forhold til mangel på arbejdskraft, som danner baggrund for indsatsen i området. Det kræver samarbejde på tværs af uddannelse, arbejdsmarked og erhverv.
Aktuelt har regionerne særligt fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt, at der er bedre muligheder og adgang for at tage en erhvervsuddannelse, hvis Danmark skal kunne følge med virksomhedernes behov for flere faglærte.
Regionerne anbefaler derfor, at:
Geografi må ikke være en hindring for, at flere dygtige unge starter på en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsernes grundforløb skal derfor tættere på de unge i alle dele af landet. Derudover skal alle unge på en erhvervsfaglig uddannelse garanteres en praktikplads. Attraktive erhvervsuddannelser indebærer desuden, at de unge sikres bedre muligheder for at bo på eller ved erhvervsskolerne, og at skolerne sikrer et godt studiemiljø og høj kvalitet.
Et stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om eksempelvis campusløsninger kan være med til at gøre det økonomisk muligt at fastholde uddannelser i hele landet og skabe et bedre studiemiljø.
Mange unge er ikke dygtige nok, når de forlader folkeskolen, og det gør det svært at nå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal derfor sættes ind over for de cirka 5.000 elever, der ikke opnår 02 i dansk og matematik i 9. klasse.
Der skal gøres langt mere for at rekruttere elever fra folkeskolen, så erhvervsuddannelserne bliver set som et ligeværdigt valg på linje med de gymnasiale uddannelser. Det skal blandt andet ske gennem øget samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler samt ved, at der bliver iværksat flere overgangsprojekter og en bedre vejledningsindsats.
Regionsrådene har ansvaret for at koordinere den samlede ungdomsuddannelsesindsats i regionen for at sikre sammenhæng og et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i alle dele af landet. Det betyder blandt andet, at regionerne tager stilling til ansøgninger fra uddannelsesinstitutioner, der ønsker at oprette eller lukke ungdomsuddannelserne, og at regionerne har til opgave at justere kapacitet og sikre en effektiv elevfordeling på almene gymnasier og HF. Regionerne har et tilsvarende koordinerende ansvar på voksenområdet, dvs. forberedende voksenundervisning, almen voksenundervisning og ordblindeundervisning.
Derudover investerer regionerne i kvalitetsudvikling af voksen- og ungdomsuddannelserne. Det kan eksempelvis være med fokus på praktikpladser til erhvervsuddannelserne, efteruddannelse af lærere, udvikling af fag eller anlægstilskud.
Op mod 5.300 flere unge mellem 16 og 19 år risikerer at få mindst halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse i 2030. Det viser en ny fremskrivning fra Danske Regioner. I et nyt udspil kommer Danske Regioner derfor med 6 anbefalinger, som skal sikre et let, ligestillet og lokalt uddannelsesvalg for unge i hele Danmark.
Hvis vi for alvor skal sikre en god og holdbar elevfordeling, er der brug for, at løsningerne findes tæt på de mennesker, der bliver berørt. Både af hensyn til de unge, nærdemokratiet og et Danmark i balance. Det skriver Stephanie Lose i reaktion på rapport fra ekspertgruppen for elevfordeling.
Der er brug for at styrke det politiske ansvar ude i landet, hvis unge i hele Danmark skal kunne tage en uddannelse tæt på dem selv. Det skriver Stephanie Lose og Steffen Damsgaard i en fælles kronik.
De fem regionsråd har indstillet, at 23 almene gymnasier til næste år får pålagt et kapacitetsloft over, hvor mange elever de kan optage. - Hvis unge i hele landet skal kunne tage en ungdomsuddannelse inden for en rimelig afstand, er der brug for politisk handling, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.
Den nye forberedende grunduddannelse skal være en håndsrækning til de mange unge, der i dag står uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, skriver Sophie Hæstorp Andersen, formand for social- og psykiatriudvalget i Danske Regioner.