Gode og relevante uddannelser i alle dele af landet er en vigtig brik i den regionale udvikling og et Danmark i balance.
Hver region har forskellige udfordringer når det gælder beskæftigelse, kompetenceløft- og erhvervsudvikling. Netop derfor er der behov for regionale løsninger og indsatser, som sikrer at regionale virksomheder kan ansætte medarbejdere med nødvendige og relevante kompetencer og de offentlige myndigheder.
Væsentlige dynamikker i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet er regionale. Vi danskere pendler længere, og arbejdskraftsoplandene bliver større. Samtidig bliver vi i høj grad boende, hvor vi uddanner os. Erhvervslivet i hver enkelt region har unikke styrker, som skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Dem skal vi understøtte.
Regionerne arbejder for, at indsatsen i området baseres på det enkelte regionale oplands konkrete udfordringer i forhold til mangel på arbejdskraft. Det kræver samarbejde på tværs af uddannelse, arbejdsmarked og erhverv.
Aktuelt har regionerne særligt fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt, at der er bedre muligheder og adgang for at tage en erhvervsuddannelse, hvis Danmark skal kunne følge med virksomhedernes behov for flere faglærte.
Regionerne anbefaler derfor, at:
Geografi må ikke være en hindring for, at unge starter på en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsernes grundforløb skal derfor tættere på de unge i alle dele af landet. Derudover skal alle unge på en erhvervsfaglig uddannelse garanteres en praktikplads. Attraktive erhvervsuddannelser indebærer desuden, at de unge sikres bedre muligheder for at bo på eller ved erhvervsskolerne, og at skolerne sikrer et godt studiemiljø og høj kvalitet.
Et stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om eksempelvis campusløsninger kan være med til at gøre det økonomisk muligt at fastholde uddannelser i hele landet og skabe et bedre studiemiljø.
Mange unge er ikke dygtige nok, når de forlader folkeskolen, og det gør det svært at nå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal derfor sættes ind over for de cirka 5.000 elever, der ikke opnår 02 i dansk og matematik i 9. klasse.
Der skal gøres langt mere for at rekruttere elever fra folkeskolen, så erhvervsuddannelserne bliver set som et ligeværdigt valg på linje med de gymnasiale uddannelser. Det skal blandt andet ske gennem øget samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler samt ved, at der bliver iværksat flere overgangsprojekter og en bedre vejledningsindsats.
Regionsrådene har ansvaret for at koordinere den samlede ungdomsuddannelsesindsats i regionen. Det skal sikre et sammenhængende, tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i alle dele af landet. For at kunne sikre en effektiv og balanceret elevfordeling på almene gymnasier og HF tager regionerne blandt andet stilling til ansøgninger fra uddannelsesinstitutioner, der ønsker at oprette eller lukke ungdomsuddannelserne. Regionerne har også en koordinerende ansvar på voksenområdet, dvs. forberedende voksenundervisning, almen voksenundervisning og ordblindeundervisning.
Derudover investerer regionerne i kvalitetsudvikling af voksen- og ungdomsuddannelserne. Det kan eksempelvis være med fokus på praktikpladser til erhvervsuddannelserne, efteruddannelse af lærere, udvikling af fag eller anlægstilskud.
Op mod 5.300 flere unge mellem 16 og 19 år risikerer at få mindst halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse i 2030. Det viser en ny fremskrivning fra Danske Regioner. I et nyt udspil kommer Danske Regioner derfor med 6 anbefalinger, som skal sikre et let, ligestillet og lokalt uddannelsesvalg for unge i hele Danmark.
Vi skal stoppe faldet i søgningen mod de videregående velfærdsuddannelser, ellers risikerer vi, at vi i fremtiden kan opleve et gab mellem de mange, som har brug for hjælpen, omsorgen og professionalismen, og dem, der kan træde til. Det skriver repræsentanter for FH, KL, Danske Regioner og Danske Professionshøjskoler i et debatindlæg.
Regeringen er enige med KL og Danske Regioner om at arbejde for at sikre flere hænder på social-, ældre og sundhedsområdet. Det skal ske på baggrund af anbefalinger fra den task force om social- og sundhedsmedarbejdere, der blev nedsat sidste år, og som i dag har fremlagt deres anbefalinger. Der er netop afsat 0,8 mia. kr. i 2020 til, at kommuner og regioner kan styrke deres uddannelsesopgave i en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Her under corona-epidemien sidder mange unge derhjemme og tænker på deres uddannelsesmæssige fremtid. Hvilken retning skal de gå i, og hvor skal de begynde i skole efter sommerferien? En ny analyse viser, at netop de unges uddannelsesvalg har stor betydning for balancen i fremtidens Danmark, og derfor mener vi i Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Lederne, at ungdomsuddannelserne skal højt op på dagsordenen, så snart corona-krisen tillader det.
Over 92 pct. af de unge, der gerne vil starte på det almene gymnasium til sommer, har fået plads på deres foretrukne gymnasium. Det er lidt færre end sidste år, da regionerne i år har sat loft over optaget på flere gymnasier for at sikre en bedre elevfordeling.