Gode og relevante uddannelser i alle dele af landet er en vigtig brik i den regionale udvikling og et Danmark i balance.
Hver region har forskellige udfordringer når det gælder beskæftigelse, kompetenceløft- og erhvervsudvikling. Netop derfor er der behov for regionale løsninger og indsatser, som sikrer at regionale virksomheder kan ansætte medarbejdere med nødvendige og relevante kompetencer og de offentlige myndigheder.
10 år efter endt uddannelse bor langt de fleste dimittender fra de kompetencegivende uddannelser i den region, hvor de har taget deres uddannelse. Det viser en analyse fra Danske Regioner på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Derfor skal der fortsat være gode uddannelsesmuligheder i hele landet for at sikre et Danmark i balance. Der er hårdt brug for at kunne fastholde unge i alle dele af Danmark og for at kunne forsyne virksomheder i hele landet med de kompetencer, de har brug for. Der er derfor helt afgørende med et stærkt regionalt tilrettelagt udbud af uddannelser
Væsentlige dynamikker i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet er regionale. Vi danskere pendler længere, og arbejdskraftoplandene bliver større. Samtidig bliver vi i høj grad boende, hvor vi uddanner os. Erhvervslivet i hver enkelt region har unikke styrker, som skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Dem skal vi understøtte.
Regionerne arbejder for, at indsatsen i området baseres på det enkelte regionale oplands konkrete udfordringer i forhold til mangel på arbejdskraft. Det kræver samarbejde på tværs af uddannelse, arbejdsmarked og erhverv.
Aktuelt har regionerne særligt fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt, at der er bedre muligheder og adgang for at tage en erhvervsuddannelse, hvis Danmark skal kunne følge med virksomhedernes behov for flere faglærte.
Regionerne anbefaler derfor, at:
Geografi må ikke være en hindring for, at unge starter på en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsernes grundforløb skal derfor tættere på de unge i alle dele af landet. Derudover skal alle unge på en erhvervsfaglig uddannelse garanteres en praktikplads. Attraktive erhvervsuddannelser indebærer desuden, at de unge sikres bedre muligheder for at bo på eller ved erhvervsskolerne, og at skolerne sikrer et godt studiemiljø og høj kvalitet.
Et stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om eksempelvis campusløsninger kan være med til at gøre det økonomisk muligt at fastholde uddannelser i hele landet og skabe et bedre studiemiljø.
Mange unge er ikke dygtige nok, når de forlader folkeskolen, og det gør det svært at nå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal derfor sættes ind over for de cirka 5.000 elever, der ikke opnår 02 i dansk og matematik i 9. klasse.
Der skal gøres langt mere for at rekruttere elever fra folkeskolen, så erhvervsuddannelserne bliver set som et ligeværdigt valg på linje med de gymnasiale uddannelser. Det skal blandt andet ske gennem øget samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler samt ved, at der bliver iværksat flere overgangsprojekter og en bedre vejledningsindsats.
Regionsrådene har ansvaret for at koordinere den samlede ungdomsuddannelsesindsats i regionen. Det skal sikre et sammenhængende, tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i alle dele af landet. For at kunne sikre en effektiv og balanceret elevfordeling på almene gymnasier og HF tager regionerne blandt andet stilling til ansøgninger fra uddannelsesinstitutioner, der ønsker at oprette eller lukke ungdomsuddannelserne. Regionerne har også en koordinerende ansvar på voksenområdet, dvs. forberedende voksenundervisning, almen voksenundervisning og ordblindeundervisning.
Derudover investerer regionerne i kvalitetsudvikling af voksen- og ungdomsuddannelserne. Det kan eksempelvis være med fokus på praktikpladser til erhvervsuddannelserne, efteruddannelse af lærere, udvikling af fag eller anlægstilskud.
Op mod 5.300 flere unge mellem 16 og 19 år risikerer at få mindst halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse i 2030. Det viser en ny fremskrivning fra Danske Regioner. I et nyt udspil kommer Danske Regioner derfor med 6 anbefalinger, som skal sikre et let, ligestillet og lokalt uddannelsesvalg for unge i hele Danmark.
Mange unge ønsker at gå på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse som handelsskole eller teknisk gymnasium. Men små årgange presser skolerne særligt i yderområder, og det kræver politisk handling og regionale samarbejder at bevare tilbuddene til unge i hele landet.
Sammenhængen mellem by og land er helt central i regionernes arbejde, og vi står klar som oplagte samarbejdspartnere til at føre regeringens ambition om mere decentralisering ud i livet.
Danske Regioner uddeler 50.000 kroner til medicinstuderende som har skrevet opgave indenfor psykiatrien.
Sundhedsstyrelsen er på vej med en plan for dimensionering af speciallægeuddannelserne. Danske Regioner lægger vægt på, at planen modvirker udfordringen med, at der mangler speciallæger i yderområderne af Danmark, og at der samtidig er mangel på speciallæger indenfor visse specialer som f.eks. psykiatri og neurologi.