Aktuelt ser vi i Danmark ind i udfordringer med klimaændringer, der kan medføre både tørke og oversvømmelser. Vandrammedirektivet og de deraf følgende vandområdeplaner udgør en mulighed for at tænke i helhedsløsninger inden for sammenhængende vandoplande i hele vandets kredsløb. Det er derfor nærliggende, at vandområdeplanerne og deres virkemidler tænkes sammen med klimatilpasning, fordi de samme virkemidler kan fremme både god miljøtilstand såvel som klimatilpasning. En sådan sammentænkning er desuden en logisk følge af EU’s Oversvømmelsesdirektivs status som datterdirektiv af Vandrammedirektivet.
Der forudsættes i udgangspunktet den samme geografi og planperiode for begge direktiver. Det ville derfor være naturligt, at vi som led i implementeringen tænker disse sammen. Danske Regioner foreslår derfor, at der udarbejdes klimatilpasningsplaner for hver af de 23 hovedvandoplande. Danske Regioner har i forbindelse med den kommende nationale plan for klimatilpasning foreslået, at regionerne bidrager yderligere til at løse opgaven med klimatilpasning ved at stå for disse regionale klimatilpasningsplaner.
Vandområdeplanerne udgør også en ramme for en del af jordforureningsopgaven i regionerne. Regionerne fik med revision af Jordforureningsloven i 2014 til opgave at sikre vandområderne imod miljøfarlige stoffer fra jordforureninger. I samarbejde med Miljøstyrelsen blev der identificeret et udvalg af lokaliteter, som kunne udgøre en trussel mod målsatte vandområder. Det er aftalt, at behovet for yderligere undersøgelser, undersøgelser på flere lokaliteter samt behovet for en afværgeindsats skal vurderes i 2023. Med denne tidsplan er det urealistisk, at alle indsatser for at sikre god tilstand i vandmiljøet rettet mod jordforureninger kan implementeres inden planperiodens udløb ved udgangen af 2027.
Der er også behov for en indsats i forhold til PFAS, som ikke indgik som et kriterie i udvælgelsen af de lokaliteter, der i dag undersøges. Regionerne har efterfølgende analyseret for og fundet PFAS ved mange af undersøgelserne.
Regionerne står stadigt oftere i den situation, at man ved forureningsundersøgelser finder miljøfremmede stoffer, der ikke er fastsat kvalitetskriterier for, og dermed kan regionerne ikke vurdere, hvilken risiko sådanne forureninger udgør. Der er behov for kvalitetskriterier for flere stoffer. Der er også behov for, at Miljøstyrelsen udvikler metoder til risikovurdering i situationer, hvor det ikke er realistisk at fastsætte specifikke stofkriterier, da vi i fremtiden vil vi kunne måle for flere stoffer, end det er realistisk kan fastsætte kriterier for.
Vandområdeplanerne er også en vigtig faktor bag indsatsen på generationsforureningerne: Syv af de ti generationsforureninger er i offentlig indsats på grund af målsatte vandområder. Indsatsen på generationsforureninger forventes at strække sig frem til 2032 og er opdelt i tre faser. Der er p.t. fundet midler til fase 1. Forligspartierne har aftalt, at de i 2023 vil drøfte finansieringen af fase 2. Fase 2 er planlagt til at begynde i 2024, og den forudsættes at overlappe med fase 1, der afsluttes i 2029.
I forbindelse med indsatsen mod generationsforureningerne er regionerne blevet opmærksomme på, at vandområdeplanernes krav i forhold til badevand ikke omfatter krav til miljøfarlige stoffer. Det betyder, at regionerne ikke kan tilrettelægge oprensningen i forhold til det niveau, der ofte interesserer borgeren – nemlig badevandskriteriet. Udfordringen kan muligvis løses med en afklaring af forholdet mellem badevandskriterier og økotoksikologiske kriterier (stoffer der påvirker vandmiljøet). Det er vigtigt for borgerne at vide, om de kan regne med, at hvis tilstanden efter vandplanerne er god, så er det også godt nok som badevand.
Læs Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: