Forebyggelse

Af Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg. Indlægget er bragt i Altinget den 24. oktober 2019.

Alkohol fylder rigtig meget i danske unges liv. De drikker til fester, fredagsbarer og når de er sammen med deres venner.

Som mor til tre voksne børn har jeg som mange andre forældre prøvet at ligge vågen om natten og lytte efter SMS’er, opkald eller hoveddøren, der mere eller mindre diskret bliver låst op.

For vi ved godt, at vores børn kan være blevet for fulde og få det dårligt. Sådan er ungdomskulturen i dag. Skal vi acceptere det? Det mener jeg ikke.

Hæv aldersgrænse og mindstepris

Unge, der drikker meget, har større risiko for at blive involveret i ulykker, slagsmål, have ubeskyttet sex og blive alkoholforgiftet. Og starter unge tidligt med at drikke meget, har de større chance for at udvikle alkoholrelaterede problemer senere i livet.

Derfor er det også problematisk, at danske unge har nordisk rekord i druk. 41 procent af gymnasieeleverne drak ti eller flere genstande til seneste fest. På erhvervsskolerne er det 70 procent. Og 14 procent af de unge i 8. klasse drikker alkohol flere gange om måneden. Tilsammen vidner det om en drukkultur, der er gået over gevind. Det ønsker jeg at ændre.

Som forældre har vi alle en opgave med at sætte grænser for vores børn og give dem et balanceret forhold til alkohol. Men det fritager ikke os politikere for at tage ansvar.

I regionerne mener vi, at to konkrete tiltag nu og her kan gøre en stor forskel. For det første skal aldersgrænsen for køb af al alkohol hæves til 18 år. I dag kan 16-årige købe øl, og det medvirker til, at debutalderen hos danske unge er meget lav. Det skal vi have ændret på.

For det andet bør der indføres en mindstepris for en genstand alkohol. I dag flyder markedet med produkter med høje procent og lave priser. Indfører vi en mindstepris, bliver de billige produkter dyrere, og så vil de unges forbrug falde. Præcis som med cigaretter.

Bedre behandling af alkoholmisbrug

Forebyggelse er vejen frem. Men i regionerne og sundhedsvæsenet har vi også et ansvar, når vi møder borgere med et misbrug af alkohol. Og vi kan desværre se, at rigtig mange danskere igen og igen bliver indlagt på grund af alkoholproblemer.

Skal vi hjælpe disse patienter ud af deres misbrug, kræver det, at vi både på hospitaler og i almen praksis bliver bedre til at henvise videre til kommunernes afvænningstilbud og tilbud fra de frivillige organisationer.

Det kræver, at vi styrker samarbejdet mellem kommune, region og praktiserende læger, og at vi samler flere erfaringer om, hvordan vi bedst muligt spørger ind til borgerens alkoholforbrug.

Vi har haft stor succes med denne metode, når det gælder rygning. Det er ikke let med alkohol, fordi det er ofte svært at spotte et misbrug – både for det sundhedsfaglige personale og misbrugeren selv. Men vi må og skal blive bedre.