Gå til indhold

Coronavirus / COVID-19

Ekspertpanel klar med anbefalinger: Corona-erfaringer skal bruges til at til at få skovlen under forebyggelig sygdom

Landets førende sundhedseksperter har kigget på hvordan corona har påvirket danskernes generelle sundhed, og hvordan vi kan bruge erfaringerne til at løfte sundheden.

Af Morten Grønbæk, professor og direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Vibeke Koushede, professor og institutleder ved Institut for psykologi ved Københavns Universitet, Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Morten Freil, direktør i Danske Patienter, Carsten Obel, bestyrelsesmedlem i LVS og professor i almen medicin og mental børnesundhed ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, Lene Brøndum Jensen, afdelingschef i Sundhedsministeriet, Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Christian Harsløf, direktør i KL, Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, og Kurt Espersen, sundhedsdirektør i Region Syddanmark, Ole Thomsen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland, Anne Bukh, sundhedsdirektør i Region Nordjylland, Dorte Crüger, sundhedsdirektør i Region Hovedstaden og Leif Panduro, sundhedsdirektør i region Sjælland. Indlægget er bragt i Altinget d. 26. august 2021.

Hvis der er noget, vi har lært det seneste halvandet år, så er det, at fælles klare mål og en fælles indsats kan flytte bjerge. Corona har vist, at en sundhedskrise rammer hele samfundet. Alle har taget et ansvar for, at vi kunne komme igennem den alvorlige sundhedskrise. I ekspertpanelet har vi stillet spørgsmålet: Kan man forestille sig, at vi på andre områder kan opnå samme forståelse af alvoren for danskernes sundhed og sætte samme målrettede handling bag?

De voksende sundhedsudfordringer løses ikke med et snuptag, men kræver derimod, at vi går i fælles takt, som vi har gjort det i håndteringen af corona.

Sundheden starter med gode rammer

Rigtig mange mennesker i Danmark lever med én eller flere kroniske sygdomme. Vores unge har rekord i alkoholforbrug. Hvornår begynder vi som samfund at tage forebyggelsen af kroniske sygdomme, som medfører flere dårlige leveår og tidlig død mere alvorligt?

Vores sociale relationer og de rammer, som vi færdes i, har afgørende betydning for vores sundhedsadfærd. Corona har vist, at man politisk er villig til at gå langt og tage de nødvendige redskaber og midler i brug for at forebygge coronarelateret død. Vores sundhedsadfærd er i høj grad et resultat af de rammer, vi indgår i, og hvis vi vil forebygge sygdom, ensomhed og mistrivsel, er det rammerne for vores hverdag vi skal forbedre. Det kan fx være at sikre at vores unge indgår i rammer, der understøtter en sund alkoholkultur og at alle aktører omkring børn og unge fastholer fokus på en røgfri fremtid. Det kan fx være trygge skoleveje, så vores børn selv kan gå og cykle til og fra skole. Eller rammer der understøtter trivsel og fællesskaber herunder lettilgængelige foreningstilbud i lokalsamfundet.  Eller at udbuddet af mad og portionsstørrelser i kantiner og supermarkeder fremmer en sund og varieret kost.

Det er andre instrumenter, der kan spilles på i de øvrige dele af samfundet, men er melodien den samme, kan vi forebygge sygdomme og dødsfald. Corona har vist os, hvor meget vores rammer betyder og at vi som samfund rent faktisk har mulighed for at påvirker rammerne for vores sundhedsadfærd positivt. Bolden ligger foran os – og vi bør samle den op.

Vi kan opnå meget ved fælles indsats

Corona har skærpet vores fokus på, hvor stort forebyggelsespotentiale der ligger i de hygiejnevaner vi fik indført da pandemien var på sit højeste. Infektionssygdomme er hvert år årsag til mange sygedage, hospitalsindlæggelser og dødsfald. Anbefalingerne om grundig håndvask, hyppig rengøring, sprit og afstand har vist, at den forebyggende effekt er stor.

Med corona har vi taget hygiejneforholdsregler til det yderste, og efter corona vil der af sociale hensyn være brug for en lempelse. Men det forhøjede hygiejneniveau har haft en positiv effekt for andre infektionssygdomme, der har været på tilbagetog. Langt færre danskere er blevet syge med infektionssygdomme som influenza, lungebetændelse, kighoste og blodforgiftning. Sygdomme, der normalt giver mange akutte indlæggelser og desværre også dødsfald.

Der er brug for, at vi får klar rammer for, hvordan vi fortsætter den gode hygiejne. Skal der fremover være spritdispensere i alle busser? Skal håndtrykket blive i skammekrogen? Skal vi være bedre til at holde afstand, når vi har symptomer på sygdom? Skal sygehuse, plejehjem, hjemmepleje og institutioner arbejde endnu mere forebyggende på hygiejneområdet? Skal vi ligefrem fastsætte nationale mål for forekomsten af infektionssygdom, så vi fastholder fokus på sundhedsgevinsterne af god hygiejne?

Alt dette handler om rammer for vores hverdagsliv, som man politisk kan påvirke. I ekspertpanelet mener vi, at der er behov for, at folkesundhedsområdet tænkes bredt ind i alle politikområder. Det indebærer også, at den mentale sundhed forbliver på forebyggelsesdagsordenen, fordi det at trives og have det godt er en vigtig del af vores sundhed. Det har nedlukningen under corona understreget.

En anden læring, som vi i ekspertpanelet håber, at vi kan bygge videre på, er, at det er værdifuldt med et stærkt civilsamfund.

Civilsamfundet og patientforeninger har haft uvurderlige kommunikationsindsatser og bidraget med værdifuld rådgivning og støtte under coronapandemien, og de skal være en naturlig del af det fremadrettede forebyggelsesarbejde.

Som det er i dag, så møder sundhedsvæsenet først borgerne, når de er blevet patienter. Forebyggelse af fysisk og mental sygdom finder sted i hele det liv, der går forud for mødet med sundhedsvæsenet, og her er der brug for, at alle områder ser det som en del af deres opgave at løfte folkesundheden. Det kræver politisk vilje at få hele samfundet til at gå i takt om forebyggelsesopgaven.

Tilpas tilbuddene til den enkelte og styrk lighed i sundhed

Digitale kontakter har været en nødvendighed under corona, men en læring er, at det for nogle patienter har været et godt alternativ til det fysiske fremmøde. Det har været nemmere at involvere pårørende tæt i forløbene, og det har også muliggjort, at sundhedsvæsenet har kunnet komme i kontakt med nogle af de patienter, som det kan være svært at få til at fremmøde.

Omvendt er der også patienter eller typer af henvendelser, hvor den digitale kontaktform slet ikke fungerer. Ekspertpanelet opfordrer et samlet sundhedsvæsen til at videreudvikle og anvende digitale kontakter i det omfang, det giver mening for den enkelte patient. Vi skal have lige adgang til behandling, men lige adgang kan i praksis betyde, at vi skal målrette tilbud i sundhedsvæsnet for at sikre at de passer til patienternes behov. Det kræver øget planlægning at tage udgangspunkt i den enkelte patients behov og forudsætninger, men det er sådan vi få bruger sundhedsvæsenets ressourcer bedst og øger ligheden i sundhed.

At der er social ulighed i sundhed, er ikke noget nyt. Men vi deler alle i ekspertpanelet en bekymring for, at den sociale ulighed i sundhed er blevet større under coronapandemien. Det er en bekymring, som gør sig gældende både i forhold til hvilke mennesker, der har gjort brug af sundhedsvæsenet under corona, og hvordan hver enkelt har formået at tage hånd om sin egen fysiske og mentale sundhed under nedlukningen.

Vi ved dog ikke endnu, hvad der kendetegner borgere, der fx er kommet senere i behandling under corona. Her skal forskningen på banen, og vi skal vente på resultaterne, før vi reelt kan være præcise om, hvordan vi skal flytte danskernes sundhed.

Vi er normalt stolte af Danmarks gode registre og sundhedsdata, der giver os helt unikke muligheder for at undersøge sammenhænge, der ikke kan undersøges i andre lande. Men i ekspertpanelet har det været tydeligt, at der er et stort behov for at tage vores data til et nyt niveau. I ekspertpanelet har det ikke været muligt at etablere et overblik og det er blevet tydeligt, hvor mange data vi ikke har, og at der er behov for lettere adgang til data.

Hvis vi skal kunne bekæmpe den sociale ulighed i sundhed, så er vi nødt til at have løbende viden på samme måde, som vi i dag har data om sygehusaktivitet. Vi har brug for viden om de sociale parametre for at sætte målrettet ind i sundhedsvæsnet. Også mens vi står i det, så vi kan bruge det i planlægningsarbejdet - og ikke først mange år efter når et forskningsprojekt udkommer. Et bedre overblik og muligheden for at samle data på nye måder, vil også styrke planlægningen af beredskab, hvis Danmark rammes af en ny epidemi.

Det vil kunne hjælpe os til at differentiere sundhedsvæsenets indsatser noget mere og dermed bruge sundhedsvæsenets ressourcer til at skabe mest mulig sundhed for alle.

Lad os gå i samme takt på nogle af de områder, som betyder så meget for flere sunde liv og gode leveår for alle.

Fakta om ekspertpanel nedsat af Danske Regioner

Det seneste halvandet år har der været stort fokus på forekomst af corona og coronarelaterede dødsfald. Sundhedsvæsenet har måtte prioritere mange ressourcer til en uforudsigelig pandemi og det har naturligt haft betydning for ressourcerne til udredning og behandling af andre sygdomme.

Derfor har Danske Regioner nedsat et ekspertpanel, som på fem workshops om kronisk sygdom og multisygdom, kræft, psykisk sygdom og mental sundhed, hjertekarsygdomme og folkesundhed og trivsel har haft som fokus at se på konsekvenser tiden med corona har haft. Derudover har ekspertpanelet også haft fokus på den læring, som coronasituationen har medført, og som vi som samfund med fordel kan inddrage i det fremadrettede arbejde med at løfte sundheden. 

Ekspertpanelet peger på en række sundhedsudfordringer og forslag til handlinger, som det samlede sundhedsvæsen, politikere på alle niveauer, civilsamfundet og patientforeninger anbefales at indarbejde i igangværende aktiviteter og ny politikudvikling.

Læs mere om ekspertpanelet og deres forslag til handlinger her: 

Læs mere

 

Relaterede nyheder

Læs mere

Pris for coronatest doneres til Læger uden Grænser

Samarbejdet mellem regionerne og de private leverandører Falck og Carelink om teste af danskerne vandt for nylig Dansk Erhverv-prisen. Nu donerer prismodtagerne præmien på 100.000 kr. til hjælp i lande, som stadig kæmper med corona.

Læs mere

Flere obduktioner kan give bedre forebyggelse af for tidlig død

Når et familiemedlem pludselig afgår ved døden, står familien tilbage i chok, sorg og med en masse ubesvarede spørgsmål. Det kan f.eks. være spørgsmål om, hvorvidt dødsfaldet skyldes arvelig sygdom, og det kan selvsagt skabe stor bekymring for familien. Danske Regioner har derfor nu indgået en aftale med landets tre retsmedicinske institutter, som skal sikre, at flere pårørende får hjælp til en afklaring af, hvorfor et familiemedlem er død uventet, pludseligt og i en tidlig alder.

Læs mere

Søg penge fra regionernes forebyggelsespulje

Den fællesregionale pulje til forskning i forebyggelse er forlænget og nu igen åben for ansøgninger. -Vi vil målrette forebyggelsesindsatsen bedst muligt, siger Karin Friis Bach, sundhedsudvalgsformand for Danske Regioner.

Læs mere

Regioner vil udbrede gratis hjemmetest for klamydia

Mange er ufrivilligt barnløse, fordi de har haft klamydia uden at vide det, og ikke er blevet behandlet i tide. Regionerne støtter derfor nu et tilbud, så flere 15-29-årige i hele landet gratis og anonymt kan få en test, som de kan tage derhjemme.

Læs mere