Af Mads Duedahl, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima. Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 10. januar 2023. 

Vi i regionerne har været til diskussion i valgkampen. En ny begyndelse bør også være at bruge 2023 på få etableret en konstruktiv debat om de muligheder, der ligger i at bruge regionerne til at styrke den grønne omstilling. Det er vores nytårsønske til den nye regering. Lad mig give et par eksempler.

Det nye regeringsgrundlag handler ikke blot om, hvordan vi kan reducere vores klimapåvirkning, men også om, hvordan vi tilpasser vores samfund til de konsekvenser, vi allerede mærker. Stigende vandstande og øget nedbør udfordrer vores boliger og infrastruktur. Det skal vi kunne håndtere.

Ser frem til national klimatilpasningsplan

I Danske Regioner glæder vi os derfor over, at regeringen ønsker at udarbejde en national klimatilpasningsplan, der kan ”sikre at indsatsen organiseres bedst muligt”. I dag er indsatsen kortsigtet og tager udgangspunkt i puljer og projekter, og det er den enkelte kommune og lodsejers ansvar at klimatilpasse.

Da stort set alle kyststrækninger og vandoplande går på tværs af flere kommuner, er der brug for mere sammenhængende løsninger. F.eks. bør vi undgå, at der bygges diger i forskellige højder i tilstødende kommuner, eller at oversvømmelser på en å-strækning sender vandet nedstrøms og giver problemer et andet sted på strækningen.

Vi foreslår, at der fremover skal udarbejdes regionale klimatilpasningsplaner, der kan sikre, at enkelte løsninger tænkes sammen og ikke modarbejder hinanden. Det står højt på vores ønskeliste.

Vi skal i det hele taget turde tænke større. Det gælder også udbygningen af vedvarende energi på land. I kølvandet på Ruslands krig mod Ukraine vedtog Folketinget en række nye energiaftaler på meget kort tid, der nu skal føres ud i livet. Hvorvidt opgaven er organiseret bedst muligt, blev der ikke taget stilling til, selvom alt fra lokal modstand til lange sagsbehandlingstider er blevet fremhævet som bespænd for de mange nye solceller og vindmøller.

Derfor er det positivt, at regeringen nu tager sig tid til at kigge på rammerne og vil ”igangsætte en analyse af, om den nuværende opgavefordeling mellem statslige myndigheder, regioner og kommuner kan effektiviseres, med henblik på at sikre højt tempo i udbygningen af vedvarende energi på land”.

Har gode erfaringer at bidrage med

Regionerne har gode erfaringer med at samle kommuner, energi- og forsyningsselskaber og virksomheder om strategisk energiplanlægning, som vi ønsker at bidrage med.

Pladsen er naturligvis trang i et land som Danmark. Det bliver en stor opgave at finde plads til alle de mange formål, initiativer og målsætninger, som Folketinget har besluttet for den grønne omstilling – og sikre sameksistens mellem vedvarende energi, natur, landbrug, infrastruktur og meget mere. Vi skal bl.a. finde plads til råstofindvinding. Råstoffer - såsom sand, ler og grus - er helt afgørende for den grønne omstilling, da de skal bruges til at bygge energiøer, fjernvarme og ny infrastruktur.

Råstoffer er en vigtig ressource

Regeringen vil tage initiativ til en ny råstofplan, og det hilser vi velkomment. Med presset på arealerne bliver det mere og mere vanskeligt fortsat at finde råstoffer. Det gælder både på land og til havs. Råstoffer er ikke en fornybar ressource og skal bruges med omtanke. Bedre og smartere anvendelse og mere genanvendelse er blandt løsningerne.

Men selvom vi reducerer behovet for nye råstoffer, vil vi fortsat have brug for at indvinde nye – også på land, som regionerne tager ansvar for. De lettest tilgængelige råstoffer er indvundet, hvorfor grusgrave mv. kommer tættere og tættere på borgerne.

Et ønske fra Danske Regioner er, at vi ser på, hvordan vi kan forbedre vilkårene for naboerne til råstofindvinding og sikre merværdi for lokalsamfund og natur, når indvindingen er afsluttet. Det er en forudsætning for, at borgerne acceptere og bakker op om indvinding af råstoffer på den lange bane.

Skal beskytte mod jordforureninger

Rent miljø og rent drikkevand er også på vores ønskeliste. Vi har ansvaret for at beskytte grundvandet, borgerne, vandmiljøet og naturen mod jordforureninger fra tidligere tiders aktiviteter. Regionernes aktive afværgeanlæg beskytter i dag næsten 20 pct. af drikkevandet mod grundvandsforurening, som ellers ville ramme vandværkernes indvindingsboringer.

Her ligger flere opgaver, som vi ser frem til at samarbejde med regeringen og Folketinget om. Det gælder de store de generationsforureninger, som regionerne er godt i gang med at forberede oprensningen af, men også PFAS-forureninger. PFAS er en alvorlig udfordring og til stor bekymring for de borgere, der er eller kan være påvirket.

En opgørelse fra Danske Regioner viser, at der kan være PFAS-forureninger næsten 15.000 steder i landet. Regeringen har varslet en national handlingsplan for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger. Det er der behov for. For regionerne ligger der en stor opgave i at håndtere jord- og grundvandsforurening med PFAS samtidig med, at vi tager os af pesticider og gamle industriforureninger.

Ny indsats med grønne hospitaler

Selvom der er mange ting, regionerne gerne vil hjælpe samfundet med, ønsker vi også at feje foran vores egen dør. Under overskriften ”Grønne Hospitaler” har vi sat gang i en indsats for at gå fra engangs- til flergangsredskaber, reduktion af affald og spild, energibesparelser, udfasning af gas og grønne indkøb. Naturligvis skal sundhedsvæsenet løfte sin del af ansvaret – i balance med og i respekt for kerneopgaven. Det glæder vi os til at fortælle mere om.

Lad 2023 blive en ny begyndelse, hvor vi får gang i debatten om, hvordan regionerne kan bidrage til den grønne omstilling. Vi er klar til at påtage os et endnu større ansvar og til at drive den grønne omstilling fremad på flere fronter.

Godt nytår.