Gå til indhold

Alle over 65 år kan vaccineres mod influenza og covid-19 hos regionerne og apotekerne

Danskere over 65 år og sårbare grupper kan fra 1. oktober 2023 til 15. januar 2024 blive vaccineret mod influenza og covid-19 på regionale vaccinationssteder og apoteker over hele landet. Det er med til at sikre borgerne en nær og let tilgængelig adgang til vaccination.

To millioner danskere over 65 år får til oktober tilbud om influenza- og covid-vaccination. De kan enten blive vaccineret på et regionalt vaccinationssted eller et af de apoteker, som tilbyder vaccination. Det står fast efter, at vaccinationsopgaven har været i udbud.

En del af vaccinationerne kommer til at foregå på et apotek, og ifølge formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, er det let og tæt på for danskerne:

- Det skal være nemt for danskerne at blive vaccineret, og det vil apotekernes åbningstider og geografiske spredning bidrage til. Derfor glæder jeg mig over, at de er med til at løfte den store opgave med vaccination mod influenza og covid-19, når den begynder dette efterår.

Foruden apotekerne vil der være regionale vaccinationssteder, hvor borgere kan booke tid til at blive vaccineret. Borgerne vil få direkte besked i e-Boks eller per brev, når de kan booke tid på vacciner.dk.

Adresser og åbningstider for de regionale vaccinationssteder bliver meldt ud på vacciner.dk, hvor det også vil være muligt at se, hvilke apoteker der tilbyder vaccination.

Regionerne vil med visitationshjælp fra kommunerne nå ud til borgere, som skal vaccineres i eget hjem, ligesom borgere på plejehjem vil få tilbudt vaccinationer af regionerne.

Det er Region Midtjylland, der har stået for udbuddet af vaccinationer på vegne af alle fem regioner.

Kontakt til regionernes hotlines

Borgere med brug for hjælp til at booke en tid til vaccination kan kontakte regionernes hotlines i dagtimerne.

Region Hovedstaden: 38 64 99 00 (tast 0)

Region Midtjylland: 70 23 24 15

Region Nordjylland: 97 64 84 63

Region Sjælland: 70 20 42 33

Region Syddanmark: 99 44 07 17 (tast 1)

Find flere fakta om vaccination på regionernes hjemmesider og hos Sundhedsstyrelsen.

Læs mere:

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Regionernes Medicin- og Behandlingspulje åbner for nye ansøgninger

Forskere i regionerne har nu igen mulighed for at søge støtte til fællesregionale forskningsprojekter, når Regionernes Medicin- og Behandlingspulje åbner for ansøgninger. Puljen har til formål at styrke uafhængig forskning – særligt på områder, hvor der ikke i forvejen er stor kommerciel interesse.

Læs mere

Danske Regioner fremtidssikrer Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket

Danske Regioner har besluttet at overtage driften af de to ordninger fra 1. januar 2028. Det får ikke nogen praktisk betydning for hjerteløberne eller ejere af hjertestartere registreret i netværket, men betyder, at ordningen overgår fra TrygFonden til regionerne.

Læs mere

Regionerne tager vigtigt skridt for kvinders sundhed 

Kvinders sundhed har i mange år været et underbelyst område i både forskning og behandling. Det har haft konsekvenser i form af manglende hjælp, lange sygdomsforløb og nedsat livskvalitet for mange kvinder. Derfor er det både positivt og nødvendigt, at alle regioner nu har afsat midler til at styrke indsatsen.

Læs mere

De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar

Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.

Læs mere