Gå til indhold

Sundhed

To ud af fem sygeplejersker vil gerne vende tilbage

Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd er gået sammen om at undersøge, hvad der skal til, for at få nogle af sygeplejerskerne til at vende tilbage.

Hvorfor forlader sygeplejersker sundhedsvæsenet? Og hvad kan få dem til at vende tilbage? Disse spørgsmål haster det med at få belyst i lyset af arbejdskraftmanglen i sundhedsvæsenet, hvor manglen på sygeplejersker er en udfordring.

Det er baggrunden for undersøgelsen ”Sygeplejersker uden for sundhedsvæsenet”, som Danmarks Statistik har udført for Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner blandt sygeplejersker, som har forladt sundhedsvæsenet.

Undersøgelsen viser, at to ud af fem måske eller bestemt kunne forestille sig at vende tilbage til sundhedsvæsenet. Svarene viser hvad der motiverer sygeplejersker til at blive i det offentlige sundhedsvæsen og dermed også, hvad der skal til for at tiltrække dem, der har forladt det.

- Jeg er glad for, at undersøgelsen peger på, at regionerne faktisk kan rekruttere en del af sygeplejerskerne tilbage til sundhedsvæsenet. Det vil vi skabe rammerne for. Derfor har regionerne som arbejdsgivere fuldt fokus på at udvikle arbejdsmiljøet, understøtte god ledelse og skabe trivsel for medarbejderne. Men vi skal også blive bedre til at vise, at vi kan tilbyde mere. Når man er ansat på et hospital, er der en bred vifte af karrieremuligheder at vælge imellem, siger Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg. 

- Det er positivt, at mange sygeplejersker er villige til at vende tilbage til sundhedsvæsenet, hvis de rette vilkår er til stede. Undersøgelsen giver os et godt indblik i, hvad det er, der skal til.  Nogle sygeplejersker har forladt deres job, og når stillingerne er svære at genbesætte, presser det arbejdsvilkårene for de sygeplejersker, der er tilbage. Derfor haster det også med at iværksætte løsninger, så vi kan få standset afgangen, siger Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejersker vælger faget med hjertet

Helt overordnet viser undersøgelsen, at sygeplejerskerne kan lide deres fag og deres uddannelse, og at de forlader sundhedsvæsenet på grund af lønnen og arbejdsforholdene.

Mere end 90 procent nævner det at have et meningsfyldt arbejde og at arbejde med mennesker, som det der har haft størst betydning for, at de har valgt at uddanne sig til sygeplejerske.

De tre forhold, som har størst betydning for, om de ville vende tilbage til sundhedsvæsenet er:

  • En mere rimelig arbejdsmængde i forhold til arbejdstiden (79 procent). 
  • Bedre mulighed for at kontrollere arbejdssituationen (74 procent). 
  • En højere løn (70 procent).

7 ud af 10 har fået højere løn efter de har forladt sundhedsvæsenet

I undersøgelsen svarer 55 procent af sygeplejerskerne, at lønnen i forhold til arbejdsmængden var af stor betydning for deres beslutning.  

Flere end 7 ud af 10 sygeplejersker oplever, at lønnen steg meget (42 procent) eller noget (30 procent), da de skiftede arbejde. 

Samtidig svarer 82 procent, at selve arbejdstiden, altså den ugentlige arbejdstid, ikke var årsagen til, at de stoppede. Til gengæld havde arbejdstidspunkterne stor betydning for beslutningen hos 2 ud af 5.

Læs mere

HVIS DU VIL VIDE MERE

Kontakt

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt pressechef i Dansk Sygeplejeråd, Lotte Dahlmann

Eller kontakt Danske Regioners pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Fakta

Metode

  • Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik for Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner, og bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt uddannede sygeplejersker, der ikke længere arbejder inden for sundhedsvæsenet. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at belyse årsager til, at sygeplejerskerne har valgt at forlade deres fag, årsagerne til at de har uddannet sig som sygeplejerske, og om hvad der skal til for at de kunne tænke sig at vende tilbage til sundhedsvæsenet. 
  • 8.300 personer under 66 år, der har gennemført en uddannelse som sygeplejerske inden den 1. oktober 2020, men ikke længere arbejdede inden for sundhedsvæsenet i perioden 1. januar 2022 til 30. juni 2022 blev inviteret til spørgeskemaundersøgelsen. Heraf besvarede 3834 undersøgelsen svarende til 46%.
  • Undersøgelsen er gennemført i november 2022 til februar 2023.
RELATEREDE NYHEDER

Læs mere

Nu overtager regionerne ordningen med utilsigtede hændelser

Den 1. maj overtager regionerne ordningen med utilsigtede hændelser og driften af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Det betyder, at sundhedspersonale forsat kan rapportere fejl til brug for læring i sundhedsvæsenet og til gavn for patientsikkerheden.

Læs mere

Danske Regioner undersøger mulige juridiske udfordringer med diabetesteknologi

Den måde, som man i dag bruger teknologien ved glukosemålere til diabetespatienter på, kan indebære nogle juridiske udfordringer. Det skyldes, at leverandørerne af målerne, indsamler patienternes data fra diabetesteknologien. Regionerne undersøger sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de private virksomheder de mulige juridiske udfordringer med diabetesteknologi.

Læs mere

Der er brug for at investere i praktikken på professionsuddannelserne

Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.

Læs mere

Prisvindende initiativ sikrer tryg overgang fra ung til voksen i sundhedsvæsenet

Afdeling for Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital vinder sammen med Børn- og Ungeafdelinger i Region Midtjylland og Region Nordjylland Prisen Årets Patientoplevelse 2025. De modtager prisen for sammen at sikre unge patienter med kronisk sygdom en tryg overgang fra ungeafdeling til voksenafsnit.

Læs mere