Gå til indhold

Uddannelse

Danske Regioner og DSR: Sygeplejerskeuddannelsen skal forbedres, ikke forkortes

Regeringen har gennem længere tid varslet en reform af professionsbacheloruddannelserne og dermed også uddannelsen af fremtidens sygeplejersker. For at sikre den bedste patientbehandling i  fremtiden har vi brug for en attraktiv uddannelse, som de uddannelsessøgende vil vælge.

Af Anders Kühnau, formand for Danske Regioner og Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd. Indlægget er offentliggjort i Altinget Sundhed d. 4. september 2024.

Vi hilser vi en reform med fokus på kvalitet og rekruttering velkommen.

MEN: Vi er bekymrede for, om en reform vil betyde kortere uddannelse.

For at sikre kvaliteten, stilles der store faglige krav til de sygeplejestuderende. De har i forvejen fuld plade, når det gælder teori og praktik i løbet af deres tre-et-halvt år lange uddannelse. Kravene bliver ikke mindre vigtige, hvis uddannelsen forkortes, og vi ser ikke, at der er hverken faglige eller økonomiske gevinster ved en afkortning. Tværtimod!

(Indlægget fortsætter under illustrationen) 

 

 

Konsekvensen vil nemlig blive, at de studerende i stedet for at tilegne sig viden under uddannelsen, må indhente det forsømte som færdiguddannede. Det vil være en ekstra belastning for de nyuddannede og arbejdspladserne. I forvejen overvejer for mange af de nyuddannede at forlade faget, fordi de synes, at overgangen fra at være studerende til færdiguddannet er voldsom. Dét pres forsvinder ikke, når vores samfund i fremtiden kommer til at bestå af flere ældre – ofte med flere samtidige kroniske lidelser. Samtidig ønsker vi at tage hånd om den alt for store sociale ulighed i sundhed. Derfor er det den forkerte vej at gå, at klæde nyuddannede sygeplejersker dårligere på til opgaverne.

Der er dele af sygeplejerskeuddannelsen, som kan styrkes og udvikles. Studerende skal møde et højt fagligt niveau i undervisningen, baseret på den nyeste forskningsbaserede viden, og uddannelsen skal tættere på virkeligheden i sundhedsvæsenet. Praktikstederne bør honoreres direkte for at have studerende i praktik ligesom på andre uddannelser, og de studerende skal også have mulighed for at fordybe sig i forskellige interessespor.

Sundhedsvæsenet forandrer sig! Heldigvis! Vi vil i fremtiden kunne hjælpe patienterne bedre i kraft af ny teknologi og mere avancerede behandlinger. Samtidig skal sygeplejersker i fremtiden i højere grad både kunne samarbejde med flere andre faggrupper og træffe selvstændige beslutninger til gavn for borgerne.

Overgangen fra studie- til arbejdsliv skal være bedre. Det kan være, at praktikperioderne skal tilrettelægges på en ny og mere sammenhængende måde - især med fokus på slutningen af uddannelsen. Det kan give bedre tilknytning, så færdiguddannede sygeplejersker får en god start på arbejdslivet.

Vi har brug for gode og mere fleksible veje ind på sygeplejerskeuddannelsen. Det kræver markant bedre muligheder for merit – også for kompetencer som man har fået, mens man fx har arbejdet som SOSU-assistent eller fysioterapeut. Vi skal være på arbejdsmarkedet i længere tid, og det skal være nemmere at skifte spor, hvis ens interesser eller livsbetingelser ændrer sig. Det skal være slut med, at studerende, der skifter uddannelse undervejs skal starte forfra. Eller at færdiguddannede fra andre sundhedsuddannelser skal begynde helt forfra.

Regeringens ”Robusthedskommission” har tidligere offentliggjort en stribe forslag til forbedringer af sundhedsuddannelserne. Mange af tiltagene kan også styrke uddannelsen af sygeplejersker. Men en afkortning er ikke et af dem.

Vi er - som repræsentanter for sundhedsvæsenet og sygeplejersker blandt dem, der bedst kender til behovet for kompetente sygeplejersker -og vi håber, at blive hørt.

Både nu hvor en reform står for døren - og i fremtiden, hvor der helt sikkert også bliver behov for udvikling.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt 

Tlf: 5151 1818 (ikke sms) 

E-mail: pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Medicinrådet får flere midler til at nedbringe sagspukkel

Regionerne øger Medicinrådets grundbevilling med i alt 41 millioner kroner de næste tre år. Rådet oplever lige nu et stigende antal ansøgninger. Pengene skal derfor sikre, at sagsbehandlingstiderne fortsat bliver holdt nede, så nye lægemidler stadig kan nå hurtigt ud til patienterne.

Læs mere

Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger

RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.

Læs mere

Danske Regioner glæder sig over fælles forståelse af reform af almen praksis

Danske Regioner glæder sig over den fælles forståelse af reformen af almen praksis, som regeringen og Praktiserende Lægers Organisation mandag har præsenteret. Regionerne bakker op om reformen, som skal styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis.

Læs mere

Vaccination mod influenza og covid-19 begynder den 1. oktober

Fra den 1. oktober kan danskere over 65 år og borgere i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb blive vaccineret mod influenza og covid-19. Vaccinationerne tilbydes i hele landet i regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service.

Læs mere