Gå til indhold

Lægedækning

Lægedækning: ”Jeg er utrolig glad for ’Vandkantsdanmark’

Forskning i almen medicin uden for de store universitetsbyer kan være med til at styrke lægedækning der, hvor behovet er størst. Praktiserende læge Àsthildur Arnadottir forsker med støtte fra Danske Regioner og PLOs lægedækningspulje. Lars Gaardhøj, næstformand i Danske Regioner, glæder sig på patienternes vegne.

Bedre lægedækning til flere danskere er helt centralt i sundhedsreformen. Regionerne har allerede sat gang i en række målrettede initiativer for at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Lægedækningspuljen på 20 mio. kr. til er et af initiativerne, der styrker forskning i almene medicin udenfor de store universitetsbyer. Lars Gaardhøj, næstformand i Danske Regioner, ser meget positivt på udviklingen

“Det er afgørende, at vi styrker forskningen i almen medicin i hele landet. Jeg tror, det er en af de veje, vi skal gå for at gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge – også dér, hvor behovet er størst, siger han og tilføjer:

”Forskning i almen medicin giver ny viden, der kan bruges direkte i behandlingen og komme patienterne til gavn. Det er også med til at udvikle kvaliteten i behandlingen og skabe et lægefagligt miljø, der er attraktivt for praktiserende læger”.

En af de almen praktiserende læger, der forsker er Àsthildur Arnadottir, der deler sit arbejdsliv med en lægepraksis i Nysted på Lolland og forskningsenheden på Slagelse Sygehus. 

Tekst fortsætter under fotoet.

Forskning styrker behandling 

Hver uge tager praktiserende læge Àsthildur Arnadottir med en praksisbus til Nysted på Falster. Ásthildur har været tilknyttet almen praksis i Nysted siden en praktik i 2020, og hun er begejstret for lægegerningen i ’Vandkantsdanmark’:

”Jeg oplever en stor rummelighed og taknemmelighed fra patienterne i Nysted, og vi har et rigtigt godt samarbejde omkring patienterne. Der er for få hænder i almen praksis og på hospitalet, men vi løser problemerne sammen og hjælper hinanden på tværs, fortæller hun og tilføjer:

”Der er mange helt almindelige patienter i lægepraksissen i Nysted, men der er en større tæthed af borgere med sygdomme som KOL, hjerteproblemer, depression eller angst, og en del er også multisyge. Jeg kan godt lide at hjælpe patienter med komplekse lægefaglige udfordringer”. 
 
Indtil nytår 2025 har hun arbejdet tre dage om ugen i Nysted og to dage med forskning. Fra nytår har hun arbejdet 30 procent i almen praksis og 70 procent med forskning. 

Ásthildur fremhæver, at patienter får glæde af forskning i almen medicin, fordi det giver ny viden om sygdomme, der kan behandles og forebygges i det nære sundhedsvæsen: 

”Jeg bruger fx viden fra forskning i behandling af blærebetændelse, når jeg har patienter fra plejehjem. Det betyder, at beboere i mange tilfælde kan blive behandlet på plejehjemmet og dermed undgå indlæggelse på et hospital og unødvendig behandling”.  

Forskning kan fremme rekruttering

Slidgigt i knæene og multisygdomme er nogle af de andre forskningsprojekter under forskningsenheden for almen medicin i Slagelse. For hende er forskningen et vigtigt greb for at styrke yngre lægers interesse og tilknytning til almen medicin: 

”Det er utroligt vigtigt for rekruttering af yngre almene medicinere og kolleger, at der er mulighed for at kombinere arbejdet i almen praksis med forskning. Hvis ikke jeg havde mulighed for at kombinere mit arbejde i almen praksis med forskning, så ville jeg nok søge et andet sted hen, hvor det var muligt”.

Ud over at forske håber Ásthildur på sigt at få sin egen praksis, og adressen skal helst være i et område, hvor behovet for lægedækning er størst: 

”Jeg er utrolig glad for ’Vandkantsdanmark’ og drømmer om at eje en almen praksis sammen med en anden læge indenfor de næste fem år. Det må meget gerne være i Region Sjælland, men jeg er rimelig mobil”. 

Fakta om lægedækningspuljen

  • Lægedækningspuljen indgik som en del af overenskomsten for 2025 mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Den består af regionale midler og uddeles via Fonden for Almen Praksis, der er etableret af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO.

  • Formålet med lægedækningspuljen er via medfinansiering at fremme forsøg med innovative rekrutterings- og fastholdelsestiltag i områder, hvor lægedækning er en udfordring.

  • Læs mere om lægedækningspuljen 
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Syv millioner til videreuddannelse og forskning målrettet fysioterapeuter

22.000 årsværk mangler hvert år på det danske arbejdsmarked på grund af sygdom i muskler og skelet. Nu har Danmarks to største professionshøjskoler modtaget syv millioner kroner, som skal gå til at etablere ny videreuddannelse for privatpraktiserende fysioterapeuter og være med til at forebygge smerter og funktionsnedsættelser.

Læs mere

Patienter med kronisk håndeksem får adgang til ny medicin ved hjælp af forsøgsordning

Det kan ramme livskvaliteten og evnen til at arbejde at have svær kronisk håndeksem, men ny type medicin bliver nu tilgængelig med tilskud. Det sker efter, Amgros har indgået den første fortrolige prisaftale på apoteksmedicin. Aftalen udspringer af en tre-årig forsøgsordning, Danske Regioner har aftalt med regeringen.

Læs mere

Medicinrådet skal evalueres

Danske Regioners bestyrelse vil have evalueret Medicinrådet. Evalueringen skal ud fra fakta og dokumentation belyse rådets arbejde og sammenligne med andre landes erfaringer med vurdering og prioritering af lægemidler. 

Læs mere

Regionernes Medicin- og Behandlingspulje åbner for nye ansøgninger

Forskere i regionerne har nu igen mulighed for at søge støtte til fællesregionale forskningsprojekter, når Regionernes Medicin- og Behandlingspulje åbner for ansøgninger. Puljen har til formål at styrke uafhængig forskning – særligt på områder, hvor der ikke i forvejen er stor kommerciel interesse.

Læs mere