Sundhedsprofil 2025
Det er blandt konklusionerne efter et nyt stort helbredstjek, som danskerne selv har bidraget til.
Flere end 135.000 danskere har svaret på, hvordan de har det i den nye store undersøgelse, ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2025”.
135.293 svar kan bruges af sundhedsrådene
- Svarene er meget værdifulde, siger næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl. Han tilføjer, at undersøgelsen i høj grad kan bruges af landets 17 nye sundhedsråd til at sætte ind med forebyggelse.
Sundhedsprofilen viser, hvor der er behov – både generelt og helt lokalt - og undersøgelsen er derfor et vigtigt bidrag til arbejdet i rådene, lyder det fra næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl.
For der er behov for indsatser, pointerer han. Også selv om der er fremgang på udvalgte områder - fx med mindre tobaks- og alkoholforbrug - efter at bl.a. regionerne i mange år har efterlyst nogle af de stramninger, der nu er indført. Undersøgelsen viser nemlig også, at halvdelen af danskerne bevæger sig mindre end anbefalet af WHO, selv om mange ønsker sundere vaner. Og næsten hver femte dansker er stadig er svært overvægtig.
(Tekst fortsætter under illustration)
Gennemgående er den sociale og geografiske ulighed i sundhed stor.
- Danskere uden arbejde og med kort uddannelse har væsentligt dårligere helbred end andre, så sundhedsrådene får også en vigtig rolle i at opnå større lighed i sundhed. Deres styrke består bl.a. i, at politikere fra regioner og kommuner udpeger og handler på de sundhedsudfordringer, som befolkningen har i netop deres del af landet, siger Mads Duedahl.
Behov for en folkesundhedslov i nær fremtid
Arbejdet med de udfordringer, som sundhedsprofilen peger på, kan også styrkes med en ny folkesundhedslov.
- Danske Regioner ønsker, at vi får en folkesundhedslov med nationale mål. En lov, som forpligter både stat, regioner og kommuner til at styrke forebyggelsen pointerer Mads Duedahl.
Sundhedsprofilen har også taget temperaturen på vores mentale trivsel.
- Jeg er bekymret over, at mange unge fortsat mistrives, siger Mads Duedahl og tilføjer:
- Regionerne vil styrke samarbejdet om mental sundhed bl.a. i sundhedsrådene, og i psykiatrien vil vi bidrage aktivt til tidlige og let tilgængelige indsatser. Mistrivsel i ungdommen øger risikoen for psykisk sygdom, frafald fra uddannelse og dårligere helbred senere i livet.
- Med nye muligheder - som sundhedsråd og en folkesundhedslov - er regionerne klar til at bidrage til det vigtige arbejde for at indfri de politiske ambitioner. For det vigtige er, at danskerne kan få flere sunde leveår i fremtiden, fastslår Mads Duedahl fra Danske Regioner.
Eksempler på sundhedsdata i Sundhedsprofilen 2025:
- 10,5 pct. ryger dagligt (2010: 20,9 / 2021: 13,9)
- 38,3 pct. er langvarigt syge (2010: 33,4 / 2025: 36,2)
- 51,5 pct. opfylder ikke WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet (2021: 58,3)
- 16,3 pct. har søvnproblemer (2010: 10,2 / 2021: 15,0)
- 14,4 pct. drikker over 10 genstande/uge (2010: 24,6 / 2021: 15,7)
- 18,5 pct. har svær overvægt (2010: 13,6 / 2021: 18,5)
- 29,5 pct. har et højt stressniveau (2010:21,0 / 2021: 29,1)
- 7,4 pct. har været meget generet af depression/tristhed de seneste to uger (2010: 5,6 / 2025: 8,3)
FAKTA OM SUNDHEDSPROFILEN 2025:
- 135.293 borgere over 16 år har medvirket i Sundhedsprofilen 2025
- Siden 2010 har der været gennemført fem sundhedsprofil-undersøgelser
- Sundhedsprofilen er lavet af landets fem regioner, SIF - SDU og Sundhedsstyrelsen
Læs rapporten:
