Luk
Regionerne har en betydningsfuld rolle i at fremtidssikre landets råstoffer og ressourcer samtidig med, at der skal værnes om miljøet og det danske vandmiljø.
Regionerne er er nøglespillere i indsatsen for at beskytte danske ressourcer og har en vigtig rolle med at forvalte råstofindvinding samt beskytte grundvandet gennem sit arbejde med jordforurening. Regionerne har en afgørende betydning for kortlægning af og planlægning for råstofindvinding. Gennem afværge er Regionernes samarbejde med jordforurening bl.a. med til at sikre drikkevandet for store dele af Danmarks befolkning.
I 2020 har regionerne udpeget 10 af de store jordforureninger som generationsforureninger, hvilket betegner de mest omfattende og allerdyreste jordforureninger. Generationsforureninger er ekstraordinært store forureninger, hvor mængderne af miljøfarlige stoffer typisk måles i tons, og hvor forureningen er opbygget over generationer, og det vil tage generationer at håndtere dem. Generationsforureningerne er desuden ofte meget komplekse forureninger.
Syv ud af de ti generationsforureninger udgør primært en trussel mod vores overfladevand, det vil sige vores søer, vandløb og havet langs kysterne. Regionerne anslår, at oprensning af generationsforureningerne vil koste ca. 4 mia. kr.
Danske Regioner har udarbejdet en samlet plan for, hvordan Danmark kommer de ti store forureninger til livs, og hvordan de skal håndteres fremadrettet. De store forureninger giver nemlig utryghed for en mange borgere og ødelægger vores natur.
I 2014 overtog regionerne opgaven med at håndtere de potentielle skadevirkninger, som jordforurening kan have på vandmiljø og natur. Dette skal gøres i henhold til EU's Vandrammedirektiv, som fastsætter rammer for beskyttelse af bl.a. vandløb og søer. I dag er 37.800 grunde kortlagt, fordi jorden er forurenet eller kan være det. Af disse kendte forureninger er 1.234 lokaliteter identificeret til at udgøre en risiko for at skade det omkringliggende vandmiljø. Hertil kommer de 7 generationsforureninger, som, regionerne allerede ved, udgør en trussel for vandmiljøet, bl.a. ved Grindsted, hvor der hvert år siver store mængder vinylklorid ud i Grindsted Å.
Regionerne har myndighedsansvaret for råstofforsyningen på land og står for planlægning og tilladelser til råstofindvinding. Staten er myndighed, når det gælder indvinding af råstoffer på havet. Hver region laver en råstofplan, der fastlægger retningslinjerne for, hvordan råstofindvindingen skal foregår og udpeger de områder, hvor der kan indvindes råstoffer. Råstofplanen skal dække forsyningen i mindst 12 år frem.
De råstoffer, der indvindes, udgøres primært af sand, grus, sten, kalk, kridt og ler. Sand, grus og sten udgør mere end 80 % af den årlige råstofindvinding på land. Råstofferne anvendes især i bygge- og anlægssektoren til betonfremstilling og til vej- og anlægsmaterialer. Råstofferne er afgørende for vækst og udvikling i samfundet, og regionerne forventer en høj efterspørgsel på sand, sten og grus frem mod 2040.
Rambøll. (2023). Fremskrivning af råstofforbruget 2022-2040 (sand, sten og grus).
Danmark er både et lille og et gennemplanlagt land. Det betyder, at udlæg af et nyt råstofgraveområde typisk vil overlappe med andre arealinteresser eller ske i nærheden af mindre lokalsamfund. Regionernes forventning er, at det vil blive stadig sværere at udpege nye graveområder på land i fremtiden, da de lettest tilgængelige råstoffer allerede er udnyttet.
Samtidig er mineralske råstoffer en ikke fornybar ressource, hvilket nødvendiggør, at samfundet begynder at udnytte råstofforekomsterne på en mere ressourceeffektiv og bæredygtig måde, så råstofressourcen kan strækkes længst muligt ud i fremtiden.
Derfor er regionerne fortalere for, at der udarbejdes en råstofstrategi, der kan sikre en større omtanke i samfundets forbrug af nye råstoffer, så der også er tilgængelige råstoffer til kommende generationer.
Bladet ”Miljø og Ressourcer” udgives af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.
Bladet udkommer på tryk og elektronisk 4 gange om året og indeholder bl.a. aktuelle artikler om administration, ny lovgivning, forskning og nye teknikker inden for jordforurening, grundvand og råstoffer.
To projekter, der har testet, hvordan man rense jord for PFAS ved at varme den op, er blevet en klar succes. Nu skal man finde ud af, hvilke PFAS-forureninger teknikken skal bruges på.
To år efter lanceringen af den fællesregionale strategi for Grønne Hospitaler er der skabt en lang række konkrete tiltag, som skal sænke CO2-udledningerne fra de danske hospitaler. Samtidig har det vist, hvor vigtigt det er, at regionerne arbejder tæt sammen om den store opgave.
4,8 millioner stemmesedler ligger klar: Hjælp din gamle mor, din nabo eller din søn til stemmeboksen på tirsdag, når der er kommunal- og regionalvalg. Enhver stemme tæller og kan gøre en forskel.
Staten har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, der skal forbedre energieffektiviteten af de offentligt ejede bygninger. Aftalen betyder også, at energimærkningsordningen for bygninger bliver digitaliseret og gjort mere simpel.