Gå til indhold

Faktuelt

Ufrivillig barnløshed er en hyppig sygdom

Graviditet lykkes ikke for op mod hver fjerde kvinde eller par, der ønsker sig et barn ad naturlig vej. Antallet af reagensglas-behandlinger er af samme grund på seks år steget med 47 procent til over 22.000 forrige år, mens antallet af inseminationer ligger på mellem 18.000 og 20.000 hvert år. Når man har forsøgt at blive gravid i mere end 1 år uden at det lykkes, kategoriserer WHO det som en sygdom.

Hovedpointer

  • Ufrivillig barnløshed – også kendt som nedsat frugtbarhed – er den hyppigst forekommende sygdom i den reproduktive alder. 16-26 procent af alle kvinder og par, der har forsøgt at få et barn, oplever ufrivillig barnløshed enten i én eller flere perioder af deres liv, ifølge Videnråd for Forebyggelse. Årsagerne til ufrivillig barnløshed kan være meget forskellige fx sygdom, alder, miljø og sundhedsadfærd.
  • Antallet af reagensbehandlinger i Danmark er i perioden 2013 til 2019 steget fra godt 15.000 til godt 22.000. Det svarer til en stigning på 47 procent.
  • Aldersfordelingen for kvinder der modtager reagensglasbehandling (IVF/ICSI) viser, at stigningen særligt er i aldersgruppen kvinder over 40 år.
  • Heldigvis bliver mange kvinder gravide efter fertilitetsbehandling. Og i dag bliver omkring hvert 10. barn Danmark født efter fertilitetsbehandling. I 2019 resulterede de godt 22.000 reagensglasbehandlinger i godt 5.000 graviditeter. Det svarer til 23 procent. Tal viser dog, at graviditetsprocenten falder i takt med kvindens alder.

Ufrivillig barnløshed er den hyppigste sygdom blandt unge

Ufrivillig barnløshed dækker både over manglende evne til at opnå graviditet efter mindst 12 måneders forsøg og manglende evne til at gennemføre en graviditet frem til et levendefødt barn, fx på grund af graviditetstab. 

Desværre er tilfældene af infertilitet ikke sjældne i Danmark. Blandt 25-45-årige kvinder og par er infertilitet den mest hyppige kroniske sygdom i aldersgruppen – hyppigere end astma, diabetes, psykiske sygdomme, kræft og hjertekarsygdomme. Mellem hvert fjerde og hvert sjette par er på et eller flere tidspunkter infertile i deres liv.

Årsager til infertilitet

Nedsat frugtbarhed er sammenhængende med en lang række meget forskellige risikofaktorer. I rapporten ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed” fra 2016 grupperer Vidensråd for Forebyggelse forskellige risikofaktorer i:

  1. medicinske årsager og tilstande
  2. adfærdsmæssige faktorer
  3. miljømæssige faktorer

Hos omkring 40 procent af infertile par ligger problemet primært eller delvist hos manden, hvor de hyppigste medicinske årsager til nedsat frugtbarhed er nedsat sædcelleproduktion, obstruktion af fraførende sædveje samt genetiske sygdomme. Hos kvinden er manglende ægløsning og aflukkede eller dårligt fungerende æggeledere de to hyppigste medicinske årsager til nedsat frugtbarhed.

Skade på kvinders æggeledere kan bl.a. være forårsaget af en tidligere klamydiainfektion, ligesom klamydia hos mænd kan danne arvæv i bitestiklen og andre af de reproduktive organer. Det kan føre til ufrivillig barnløshed. Figur 1 viser en stigende udvikling i antallet af diagnosticerede klamydiatilfælde. Det reelle antal smittede med klamydia er dog ukendt, da mange ikke bliver testet og dermed behandlet grundet fravær af symptomer. Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca. 50.000 danskere årligt bliver smittet (Fodnote 1).

 

Figur 1. Antal klamydiatilfælde (2010-20)

 

Alder har væsentlig betydning for evnen til at opnå graviditet og stigende risiko for graviditetstab. Kvinders frugtbarhed er let faldende fra slut 20’erne og markant faldende fra 35-års alderen. Mænds frugtbarhed bliver mindre påvirket af stigende alder, men der er længere tid til graviditet og øget risiko for graviditetstab, hvis manden er ældre end 40-45 år.

Der er også stærkt evidens for, at rygning, alkohol og overvægt påvirker både tiden til graviditet og risikoen for graviditetstab. Rygning og overvægt nedsætter desuden sædkvaliteten hos mænd.

Psykosociale konsekvenser af infertilitet

Det er veldokumenteret, at nedsat frugtbarhed kan have en lang række alvorlige psykiske, seksuelle og sociale konsekvenser for både kvinder og mænd. Omkring 15 procent af kvinder og 6 procent af mænd oplever efter et års fertilitetsbehandling uden succes alvorlige depressive symptomer (2). For både mænd og kvinder spiller det bl.a. en afgørende rolle, om de oplever følelsesmæssig opbakning fra familien, om de har mange konflikter, samt om de møder stor efterspørgsel fra familie og omgangskreds. Det kan fx opleves som et pres, at man ikke har en krop, der kan få børn eller gøre sin partner gravid, når man ønsker det (3). Eller at man ikke har mulighed for at gøre sine forældre til bedsteforældre.

Behandling for infertilitet

Regionerne tilbyder fertilitetsbehandling til kvinder, der ikke har børn i forvejen og par, som ikke har fælles børn. Fertilitetsbehandling er reguleret af Lov om assisteret reproduktion (4).

Regionerne tilbyder overordnet set tre typer fertilitetsbehandling.

  • Insemination (IUI), som ofte er det første valg ved behandling for ufrivillig barnløshed. Insemination foregår ved, at sæd sprøjtes op i livmoderen med et smalt plastikrør.
  • Reagensglasbehandling, som kan udføres på to måder: In Vitro Fertilisering (IVF), hvor modne æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med mandens sæd i en plastikskål i laboratoriet, og Intra Cytoplasmatisk Sædcelleinjektion (ICSI), hvor en udvalgt sædcelle indsprøjtes i hvert af de udtagne æg, fordi sædkvaliteten er svært nedsat, eller der er meget få befrugtede æg ved tidligere IVF-forsøg. IVF- og ICSI- behandling med donoræg hedder oocytdonation (OD).
  • Frysebehandling (FER), som består af klargøring af livmoderslimhinden med hormoner og herefter oplægning af optøede, befrugtede æg.

Antallet af reagensbehandlingerne i Danmark er i perioden 2013 til 2019 steget fra godt 15.000 til godt 22.000. Det svarer til en stigning på 47 procent. I samme periode har antallet af inseminationer ligget på et nogenlunde stabilt niveau på mellem 18.000 og 20.000 om året.

 

Figur 2. Udvikling i antal inseminations- og antal reagensglasbehandlinger (2013-19).

Note: I tallene for reagensglasbehandlinger indgår foruden IVF- og ICSI-behandling også frysebehandling (FER) og oocytdonation (OD)”

 

Aldersfordelingen for kvinder, der modtager reagensglasbehandling (IVF/ICSI) viser, at stigningen særligt er i aldersgruppen kvinder over 40 år. Antallet af disse er steget med 31 procent fra cirka 2.800 til cirka 3.700. Der har været et fald i gruppen af kvinder i aldersgruppen 35-39-årige, der modtager reagens-glasbehandling de seneste år, hvilket formodentlig bl.a. hænger sammen med, at der er blevet færre kvinder i den aldersgruppe generelt.

 

Figur 3. Udvikling i antal reagensglasbehandlinger (IVF/ICSI) fordelt på aldersgruppe (2013-19).

 

Antal succesfulde reagensglasbehandlinger

I 2019 resulterede de godt 22.000 reagensglasbehandlinger i godt 5.000 graviditeter. Det svarer til 23 procent.

Tal viser dog, at graviditetsprocenten falder i takt med kvindens alder. I aldersgruppen 25-29-årige resulterede de 3.050 behandlinger i en klinisk graviditet i 30 procent af behandlingerne. For de plus 40-årige var andelen 15 procent (5).

 

Figur 4. Antal reagensglasbehandlinger og antal graviditeter (2019)

Noter

(1) Sundhedsstyrelsen, "Færre får klamydia, men tallet er stadig højt", 5. september 2018

(2) R. Lund m.fl., “The impact of social relations on the incidence of severe depressive symptoms among infertile women and men”, Human Reproduction, Vol.24, side 2810–2820, 2009

(3) Vidensråd for Forebyggelse, ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed”, 2016, side 37

(4) LBK nr. 902 af 23/08/2019: Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

(5) Det er vigtigt at bemærke, at antallet af behandlinger ikke er lig med antallet af kvinder, da hver kvinde har ret til flere behandlinger