Hovedpointer
- Flere danskere er i kontakt med den regionale psykiatri. I 2020 var 24 % flere danskere i kontakt med psykiatrien end i 2011.
- Næsten 90 % af patienterne i 2020 er under 65 år. Særligt gruppen af unge mellem 19 og 39 år i kontakt med psykiatrien er vokset over tid.
- I langt de fleste tilfælde overholdes udredningsretten. I de tilfælde, hvor det ikke er tilfældet, skyldes det hovedsageligt manglende kapacitet.
- Udredningstiden har gennem en række år været under 30 dage for en stor del af de psykiatriske patienter. Under coronaperioden i 2020 har udredningsretten dog været suspenderet i størstedelen af året, og der ses en stigning i udredningstiden i både voksen- og børne- og unge psykiatrien.
Baggrund
Psykisk sygdom sætter sine spor i form af kortere uddannelse, mere ensomhed, lavere beskæftigelse og øget dødelighed (1). Det kræver forebyggelse, behandling og støtte til rehabilitering at vende den negative udvikling og hjælpe dem, der rammes af sygdom. Antallet af danskere med kontakt til psykiatrien er over tid stigende, se figur 1 og 2. Ser man på de patienter, der udelukkende havde kontakt til psykiatrien, havde 127.367 danskere i 2011 et sygehusophold i den regionale psykiatri. Med sygehusophold menes både ambulante ophold og indlæggelser samlet set, og der inkluderes kun fysiske fremmøder. Et tal, der gennem årene er steget betragteligt. I 2019 var 164.486 danskere således i fysisk kontakt med psykiatrien, svarende til en stigning på 29 % i forhold til 2011.
Antallet af danskere i fysisk kontakt med den regionale psykiatri ser dog ud til at være faldet fra 2018 til 2020. En del af forklaringen på faldet fra 2019 til 2020 er med stor sandsynlighed COVID-19, mens en anden del af forklaringen kan være, at regionerne har omlagt en del af patientkontakten til at være hhv. virtuel og til at være hjemme- eller udebesøg hos patienten fremfor fysisk fremmøde hos de psykiatriske sygehuse.
Figur 1: Antal unikke danskere i kontakt med den regionale psykiatri, 2011-2020.
Figur 2: Indekseret udvikling i antallet af unikke patienter med kontakt til den regionale psykiatri (2011=100).
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsens Nøgletal for sygehusvæsenet og praksisområdet.
Uddybende kan der desuden ses en forskel i patienttilgang mellem regionerne, jf. tabel 1. Særligt Region Nordjylland har procentmæssigt oplevet en stor stigning i antallet af patienter med fysisk kontakt til psykiatrien.
Tabel 1: Antal patienter i hhv. 2011 og 2020 i de fem regioner.
Langt størstedelen af patienterne i den regionale psykiatri er under 65 år. Næsten 90 % af patienterne i 2020 befinder sig i de yngre aldersgrupper, se figur 3. Særligt de 19-39 åriges andel af patientgruppen er vokset over tid. Hvor de i 2011 udgjorde ca. 34 % af patienterne, var deres andel steget til ca. 39 % i 2020. Ser man på de ældre over 65 år, udgjorde de i 2011 lidt over 14 % af patienterne, mens tallet er faldet til omtrent 10 %. For de ældste over 85 år har der siden 2011 været et markant fald i antal patienter. I 2011 var der 4.292 danskere i denne aldersgruppe med kontakt til psykiatrien. I 2020 var tallet faldet til 2.637. Det svarer til 61 % af det antal, der var i 2011. En mulig forklaring er, at patienter i dag får behandling andetsteds, fx på klinikker målrettet demente.
Figur 3: Aldersgruppernes andel af patienterne i psykiatrien, hhv. 2011 og 2020.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Nøgletal for Sundhedsvæsenet og Praksisområdet, Sundhedsdatastyrelsen.
Sygdomsbilledet blandt patienterne
Særligt fire diagnosegrupper er udbredt blandt de voksne patienter i den danske psykiatri: Patienter med nervøse og stressrelaterede tilstande såsom angst, obsessiv-kompulsive tilstande, angst og fobi, patienter med affektive sindstilstande såsom depression, maniske lidelser og bipolare lidelser, patienter med skizofreni eller forskellige psykoser og til slut patienter med øvrige diagnoser. Figur 4 viser antallet af unikke voksne patienter i hver diagnose-gruppe i hhv. 2011 og 2020.
Figur 4: Antal voksne patienter over 19 år i hver diagnosegruppe i voksenpsykiatrien, 2020.
Kilde: Nøgletal for Sundhedsvæsenet og Praksisområdet, Sundhedsdatastyrelsen. Navnene på de over-ordnede diagnosegrupper er ændret med henblik på at gøre diagnosegrupperne mere forståelige. Psykiatriske patienter har i nogle tilfælde mere end én diagnose og vil derfor optræde i mere end én diagnosegruppe. Der kan derfor heller ikke opsummeres til det samlede antal patienter i psykiatrien ud fra tallene i figur 4 og 5. Tallene i figur 4 dækker udelukkende voksne patienter over 19 år, og det er ikke muligt at opsummere et samlet tal for unikke patienter i den samlede psykiatri, da borgeren kan indgå i både børne- og ungepsykiatrien samt voksenpsykiatrien i det samme år.
Øvrige diagnoser dækker over en række forskellige somatiske diagnoser, som er stillet under patientens kontakt med psykiatrien. Der er ikke tendens til, at nogle somatiske diagnoser dominerer. Det kan være alt fra somatiske undersøgelser over til eksempelvis graviditet, diabetes eller noget helt tredje. Psykiatriske patienter har i flere tilfælde også andre sygdomme end deres psykiatriske diagnoser, og fremgangen i ’øvrige diagnoser’ kan peges på, at den regionale psykiatri i højere grad har fået øjnene op for de ofte medfølgende somatiske lidelser blandt mennesker med psykisk sygdom. Som eksempel kan bl.a. nævnes Steno Diabetes Center Sjælland, der har oprettet en decideret behandlingsenhed i psykiatrien i Region Sjælland.
Ser man på børne- og ungepsykiatrien, udgør den største diagnosegruppe personer med socialangst eller fobi. Øvrige diagnoser er ligesom i voksenpsykiatrien også udbredt blandt de yngre patienter.
Figur 5: Antal patienter under 19 år i hver diagnosegruppe i børne- og ungepsykiatrien, 2020.
Væksten i antal patienter har over flere år oversteget væksten i personale
Siden 2014 er der både kommet flere patienter og mere behandlingsrelevant personale ind i den regionale psykiatri. Men ser man på den procentvise udvikling, har væksten i antal patienter fra 2014 til 2019 været større end tilvæksten i antal fuldtidsansatte i behandlingsrelevante personalegrupper, se figur 6. I 2020 ses der så det omvendte forhold. Det kan både tilskrives en stigning i antal ansatte, men størstedelen af ændringen må dog tilskrives, at ca. 7.000 færre patienter havde kontakt med psykiatrien i 2020 end i 2019, selvom der i årene op til havde været en pæn tilvækst i antal patienter. Faldet i antal patienter i 2020 skyldes med stor sandsynlighed COVID-19.
Figur 6: Indekseret udvikling i antal ansatte og antal patienter siden 2014.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra hhv. Danske Regioner, Analyse af psykiatriområdet og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Note: Det store fald i antal patienter i 2020 skyldes hovedsageligt COVID-19.
Kapacitetsudfordringer og længere ventetider
En af konsekvenserne ved det stigende antal patienter er kapacitetsudfordringer, som påvirker, hvor hurtigt regionerne kan udrede patienterne. Figur 8 viser medianudredningstiden i antal dage i perioden 1. kvartal 2017 frem til 3. kvartal 2021. Medianvarigheden beskriver middeltendensen og er ofte mere robust overfor ekstreme værdier end et gennemsnit (2).
Udredningstiden har gennem en række år været under 30 dage for en stor del af de psykiatriske patienter, når man kigger på medianvarigheden af udredningen. Under coronaperioden i 2020 har udredningsretten dog været suspenderet i størstedelen af året, og der ses en stigning i udredningstiden i både voksen- og børne- og unge psykiatrien.
Figur 7: Udviklingen i udredningstid i antal dage, median.
Kilde: Monitorering af udredningsretten i psykiatrien, Sundhedsdatastyrelsen. Varsomhed med tolkning af data ved overgang til LPR3 i 2019 tilrådes.
Der er forskellige årsager til, at udredningstiden bliver længere. Som en del af monitoreringen af udredningsretten opgør regionerne, hvad årsagen er til at udredningen i nogle tilfælde varer over 30 dage. Figur 9 og 10 viser, at manglende kapacitet i øjeblikket er hovedforklaringen på de lange forløb i både voksenpsykiatrien og børne- og ungepsykiatrien. Grundet corona var udredningsretten suspenderet i størstedelen af 2020. Efter genindførslen af udredningsretten er det særligt kapacitetsmangel, der presser børne- og ungepsykiatrien.
Figur 8: Årsager til manglende overholdelse af udredningsretten i voksenpsykiatrien.
Kilde: Monitorering af udredningsretten i psykiatrien, Sundhedsdatastyrelsen. Grundet overgangen til nyt landspatientregister (LPR3) er der ikke tal for de to første kvartaler af 2019. Herudover bør man være påpasselig med at sammenligne tallene før og efter 2019 grundet overgangen til et nyt landspatientregister. Udredningsretten var sat ud af kraft i 2.-4. kvartal af 2020.
Figur 9: Årsager til manglende overholdelse af udredningsretten i børne- og ungepsykiatrien.
Kilde: Monitorering af udredningsretten i psykiatrien, Sundhedsdatastyrelsen. Grundet overgangen til nyt landspatientregister (LPR3) er der ikke tal for de to første kvartaler af 2019. Herudover bør man være påpasselig med at sammenligne tallene før og efter 2019 grundet overgangen til et nyt landspati-entregister. Udredningsretten var sat ud af kraft i 2.-4. kvartal af 2020.
Noter
(1) Se bl.a. Statens institut for Folkesundhed: Overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser (bedrepsykiatri.dk) og Aarhus Universitet BSS: Psykisk syge unge dør mange år tidligere end andre (bss.au.dk).
(2) Medianen kan forklares ved, at hvis man satte alle patienter op på en liste efter udredningstid, så vil medianen være antallet af dage den patient, der står midt på listen, har været om at blive udredt. Som konsekvens heraf vil halvdelen af patienterne have en udredningstid, der er lige så lang eller typisk kortere end medianen, og medianen vil derfor i højere grad beskrive det reelle billede af udredningstiden for langt størstedelen af patienterne.