Hovedpointer
- Regionerne har igennem mere end ti år været i gang med 16 kvalitetsfondsbyggerier, som står færdige inden for de næste år. Kvalitetsfondsbyggerierne udgør dog kun 20 pct. af regionernes samlede hospitalsmasse.
- De sidste 80 pct. er af ældre dato. Nogle er mere end 50 år gamle, og mange af dem har brug for renovering. Uden denne renovering risikerer vi at stå med A- og B-hospitaler.
- Regionernes IT-udstyr og apparatur skal vedligeholdes og løbende udskiftes. Alene på det diagnostiske område vil det kræve investeringer på 3-400 mio. kr. årligt at forny IT-systemerne.
- Anlægsinvesteringer er også grønne investeringer, der bl.a. bidrager til den grønne energiomstilling ved at konvertere olie- og gasfyr til fjernvarme og varmepumper. Renovering af bygninger sikrer en reduktion af regionernes CO2-udledning.
Nedslidte hospitaler kræver renovering
Flere af regionernes hospitaler er over 50 år gamle og kræver renovering. 80 pct. af bygningsmassen i regionerne har ikke modtaget støtte fra kvalitets-fonden, og regionerne skal derfor prioritere at renovere og udbygge dem inden for den anlægsramme, der årligt forhandles med staten. I 2022 er anlægsrammen for øvrigt anlæg på 3,35 mia. kr., hvilket dækker udgifter til både bygninger, IT og medico.
Region Hovedstaden fik i 2018 Rambøll til at gennemgå alle regionens hospitaler, med henblik på at vurdere den fysiske tilstand. Rambøll konkluderede, at 24 procent af bygningerne er i kritisk tilstand, dvs. at bygningernes dele er begyndt at forfalde eller er nedbrudte og nedrivningsklare.
En ældre Rambøll-rapport fra 2014 om bygningstilstanden på alle landets hospitaler viste, at 32 procent af bygningerne var i kritisk tilstand. Regionerne arbejder på at rette op på den kritiske tilstand, som flere af bygningerne er i.
Stort investeringsbehov i regionerne
Regionerne har allerede planlagte investeringer for 3,9 mia. kr. i 2023. Det er den ramme, der er behov for, for at kunne videreføre de nuværende planer. Hvis bygningerne skal vedligeholdes og apparaturet afskrives, oplyser regionerne, at der er behov for 4,6 mia. kr. til øvrigt anlæg. Hvis der også medregnes regionernes ønskede forbedringer, er investeringsbehovet på 6,5 mia. kr. Ønskede forbedringer er eksempelvis ombygning af flersengsstuer til en- og tosengsstuer, samling af ambulante funktioner og nyt IT- og medico-udstyr.
Figur 1 – Regionernes planlagte anlægsinvesteringer, investeringsbehov for at opretholde det nuværende niveau og investeringsbehov med ønskede forbedringer, mia. kr.
Kilde: Regionernes indmeldinger om anlægsbehov.
De regionale investeringer er i høj grad også it og apparatur
Der er brug for anlægsmidler til både til bygninger og udstyr. I 2021 brugte regionerne 25 pct. af anlægsinvesteringerne på IT og medico-udstyr. I 2022 har regionerne planlagt at anvende en større andel -37 pct. af anlægsrammen- på området. Investeringerne går på alt fra IT-infrastruktur, laboratorieudstyr, indkøb af MR- og CT-scannere, robotter, opgradering af medico-teknisk udstyr og opdatering af de it-systemer, der er forudsætningen for en moderne klinisk praksis.
Figur 2 – Fordeling af investeringer fordelt på bygninger, IT og medico (regnskab 2021 og budget 2022)
Kilde: Regionerne
For at sikre den bedste patientbehandling skal regionerne løbende modernisere IT-infrastrukturen og reinvestere i systemer med begrænset levetid. Der er også et stigende behov for integration mellem kliniske systemer og øget kapacitet til at håndtere en større mængde data. Dertil kommer øgede krav til efterlevelse af cyber- og informationssikkerhed. Investeringer i IT kan ligeledes være med til at afhjælpe regionernes udfordring med mangel på personale, da teknologien kan være med til at aflaste personalet.
Regionernes udstyr har kun en begrænset levetid og kræver reinvesteringer. Der sker vedvarende en udvidelse af den medico-tekniske apparaturpark som følge af nye diagnoseformer, nye screeninger, mere effektiv understøttelse af den kliniske arbejdsgang mv. En del af investeringerne foretages på drifts-siden via leasing.
PwC foretog en analyse for Danske Regioner i 2021, der viste, at IT-systemporteføljen på det diagnostiske område gennemsnitligt bør fornyes ca. hvert 8.-10. år, hvilket forudsætter årlige investeringer i størrelsesordenen 300-400 mio. kr.
Anlægsinvesteringer er også grønne investeringer
Anlægsinvesteringer sikrer, at hospitalerne er tidssvarende og har det nyeste IT- og medico-udstyr. Herudover er renovering af hospitaler også bedre for miljøet. Flere hospitaler er af ældre dato, og er derfor dårligt isoleret, hvilket medfører et større CO2-aftryk. Investering i hospitalernes klimaskærm, hvor hospitalerne får nye vinduer, facader og tage, sikrer en bedre isolering. Andre steder renoverer regionerne nogle af hospitalernes energitunge funktioner som sterilcentraler, laboratorier og vaskerier, så de bliver mere energieffektive.
Som en del af regeringens målsætning om, at Danmark skal udfase forbruget af gas, skal regionale bygninger, der opvarmes med olie- eller natur-gasfyr, konverteres til varmeforsyning med fjernvarme eller varmepumpe. Dette vil samtidig bidrage til den grønne omstilling. Regionerne har i alt 113 bygninger opvarmet med olie og naturgas. Alene investeringen i nye varmekilder vil koste 33 mio. kr. ifølge en rapport fra Energistyrelsen. Hertil kommer følgeinvesteringer for 50-80 mio. kr, da der samtidig skal investeres i ændringer i bygninger for at håndtere nye varmekilder. Regionerne vurderer, at disse følgeinvesteringer bør regnes med i prisen for konverteringen.
Ud over at investeringerne sparer regionerne penge og CO2-udledning, giver det også mening at renovere de eksisterende bygninger i stedet for kun at bygge nye.
Stigende priser sætter stop for anlægsinvesteringer
Hele verden oplever i øjeblikket stigende priser på alt fra fødevarer til benzin. Det gælder i høj grad også byggebranchen, hvor især priserne på stål, aluminium og træ er steget meget markant. Samtidig oplever byggerierne leveranceproblemer i kølvandet på COVID-19 og pga. krigen i Ukraine. Både Rusland og Ukraine er blandt verdens største stålproducenter. I Danmark er prisen på nåletræ steget med 19 pct. i perioden januar 2021 til april 2022, mens aluminium og varer deraf steg med 51 pct. og jern og stål steg med hele 97 pct.
De stigende priser har allerede fået regioner til at sætte anlægsprojekter på pause eller udskyde udbud, hvor det er muligt.
Figur 3 – Prisen på nåletræ, jern og stål og aluminium og varer deraf.
Kilde: Danmarks Statistik, PRIS1115. (Indeks: 2015 = 100).
Sammenligning med kommunerne
Regionernes anlægsramme er i 2022 på 7,35 mia. kr., mens driftsrammen til sundhed er på 124,2 mia. Kr. Uden afløb fra kvalitetsfondsbyggerierne har regionerne en anlægsramme på 3,35 mia. kr. Regionerne anlægsmidler udgør er 5,9 pct. af driftsbudgettet. Til sammenligning er kommunernes serviceramme på 275,6 mia. kr. og deres anlægsramme på 19,9 mia. kr. i 2022. Forholdet mellem anlæg og drift er her, at anlæg udgør 7,2 pct. af driftsudgifterne.
Tabel 1 – Sammenligning mellem regioner og kommuners økonomiske rammer, mia. Kr.
