Digitaliseringsministeriet har d. 16.09.2025 anmodet Danske Regioner om bemærkninger til ”udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kunstig intelligens”, som foreslås at træde i kraft d. 2. august 2026.
Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne vedrørende høringen af supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, og på baggrund heraf udarbejdet et samlet høringssvar på vegne af regionerne.
Danske Regioner bakker grundlæggende op om forslaget, men har en række generelle bemærkninger, samt enkelte bemærkninger til konkrete bestemmelser.
Generelle bemærkninger
Manglende internationale og samarbejdsmæssige perspektiver.
Danske Regioner vurderer, at lovforslaget i høj grad har et nationalt fokus. Dette kan være uhensigtsmæssigt, idet mange AI-baserede løsninger udvikles med henblik på anvendelse på tværs af landegrænser – ofte med et europæisk eller globalt marked for øje. Det må derfor forventes, at danske myndigheder i høj grad vil skulle forholde sig til og implementere løsninger udviklet i udlandet.
Med det nuværende lovforslag fremstår det uklart, hvordan danske myndigheder skal kunne føre effektiv kontrol med sådanne løsninger, herunder mulighed for undersøgelse af funktionalitet og adgang til bagvedliggende kode. Dette forudsætter et velfungerende samarbejde med tilsvarende myndigheder i andre lande med lignende beføjelser, men sådanne samarbejdsstrukturer er ikke beskrevet eller forudsat i lovforslaget.
Uklar håndhævelse af regler om online-indhold
Det fremgår endvidere uklart, hvordan myndighederne konkret skal kunne håndhæve muligheden for at påbyde ejeren af en online-grænseflade at ændre, fjerne eller advare om indhold, der ikke er i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. For at sikre en ensartet og legitim håndhævelse af regionerne mener Danske Regioner, at det bør afklares og tydeliggøres:
- Hvor langt går udbyderens ansvar bagud i en kæde af links?
- Hvordan håndteres det internationale aspekt?
- Kan danske myndigheder f.eks. forbyde platforme som Telegram eller Facebook at vise indhold fra tredjeparter i tredjelande?
Retssikkerhedsmæssige bekymringer
Danske Regioner vil gerne gøre opmærksom på, at lovforslaget kan give anledning til bekymring for retssikkerheden, særligt i forhold til, at nationale myndigheder tillægges kompetence til at afslutte sager ved udstedelse af administrative bødeforlæg. Denne bekymring skal ses i lyset af, at visse operatører kan have en interesse i at få en sag afsluttet hurtigt og uden domstolsprøvelse, mens andre operatører i lignende sager ønsker deres sag prøvet ved domstolene. I sådanne tilfælde kan det være problematisk, at de nationale myndigheder – på baggrund af tidligere afgørelser truffet via bødeforlæg – eventuelt danner sig et indtryk af præcedens. Dette kan medføre risiko for, at alle ikke behandles lige for loven.
Retssikkerheden udfordres desuden af de muligheder, der åbnes for anvendelse af skjult identitet samt i situationer, hvor der ikke kræves retskendelser. Danske Regioner vurderer, at der er behov for yderligere præcisering og sikring af, at borgernes og virksomhedernes rettigheder respekteres og beskyttes tilstrækkeligt i sådanne tilfælde.
Manglende kompensation
Danske Regioner gør yderligere opmærksom på, at forslaget kan skabe uklar retstilstand, og dermed usikkerhed i markedet, når markedsovervågningsmyndighederne ifølge forslaget vil få mulighed for at rette henvendelse til udbydere, idriftsættere og operatører uden retskendelse og foretage gennemgang af materiale og systemer uden krav om betaling eller efterfølgende kompensation. Dette kan have negative konsekvenser for virksomheder, herunder tabt indtjening eller negativ omtale, særligt hvis myndighedernes vurdering efterfølgende viser sig at være forkert.
Danske Regioner opfordrer til, at der indarbejdes klarere rammer for, hvornår og hvordan myndigheder kan udøve sådanne beføjelser, samt hvordan berørte parter kan søge erstatning for eventuelle tab.
Specifikke bemærkninger til lovforslaget
Til lovforslagets § 5:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at § 5 udgør det supplerende retsgrundlag til behandling af almindelige personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra e.
Det vurderes ud fra en nødvendighedsbetragtning, at der er hjemmel til behandling af følsomme personoplysninger. Det er usikkert, om dette er tilstrækkeligt, eller om der ligeledes skal være en henvisning til national lov.
Til lovforslagets § 17, nr. 9:
Det bør fremgå tydeligt om hvad der skal til for at fastslå at en fejlklassifikation er sket for at omgå at et AI-system er ikke-højrisiko? Hvilke konsekvenser kan det have at en offentlig myndighed har vurderet og klassificeret et AI-system som ikke-højrisiko i god tro?
Økonomiske konsekvenser ved implementering af selve AI-forordningen
Danske Regioner forstår behovet for supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, men vurderer, at implementeringen af den samlede AI-forordning vil få en række konsekvenser for regionerne, herunder økonomiske. Dette er uddybet i det økonomiske høringssvar til lov om supplerende bestemmelser for forordningen om Kunstig Intelligens (AI-Loven).
Sagen ønskes derfor medtaget på Lov- og Cirkulæreprogrammet med henblik på forhandling af lovforslagets konsekvenser for regionernes økonomi, jfr. Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) VEJL nr. 63 af 09/10/2007.
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: