Baggrund
Med de nye regler gøres kommunalbestyrelsen til myndighed for håndtering af terrænnært grundvand. Kommunalbestyrelsen skal i spildevandsplanen fastlægge områder, inden for eksisterende eller planlagte regnvandskloakerede områder, hvor terrænnært grundvand udgør et problem, og spildevandsforsyningsselskaberne skal efterfølgende foretage grundvandssænkende foranstaltninger i områderne, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Danske Regioner har den 20. december 2024 sendt tekniske bemærkninger til lovforslaget om terrænnært grundvand. Her gør vi opmærksom på behovet for at tage højde for jordforureninger, når der planlægges for og etableres anlæg til sænkning af det terrænnære grundvand. Regionerne har lokal viden, som kommunerne med fordel kan indhente allerede i planlægningsfasen.
I Miljø- og Ligestillingsministeriets høringsnotat bemærkes, at man er opmærksom på, at bortledning af grundvand ved særligt forurenede grunde kan føre til, at forureninger mobiliseres med risiko for, at jordforureningen ved bortledning af grundvandet spreder sig yderligere. Ministeriet ”lægge[r] til grund, at eventuelle forureningsfarer, herunder regionernes kortlægninger af forurenede grunde, under alle omstændigheder bør indgå i en evt. miljøvurdering og i vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse efter vandforsyningslovens § 26 og andre relevante regler i øvrigt. De nye regler indeholder ikke en pligt for kommunerne til at høre regionerne for at indhente eventuelle informationer om forurenede grunde e.l., men oplysninger af relevans for vurderingen af om der kan meddeles tilladelse, herunder regionernes kortlægninger af jordforureninger og relevant anden viden, vil kunne indgå som del af den almindelige sagsoplysning.”
På den baggrund har Danske Regioners høringssvar ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Jordforurening og terrænnært grundvand
Vejledningen indeholder ret detaljerede beskrivelser af det datagrundlag, som kommunerne skal anvende, når de fastlægger områder i spildevandsplanen, og processen med af fastlægge områderne. Her er fokus imidlertid udelukkende på vandspejlsdata og fremskrivninger af disse. Forureningskarakteren af det terrænnære grundvand er ikke nævnt.
Som bekendt er terrænnært grundvand i byerne ofte lettere forurenet, ligesom byjord kan være lettere forurenet. Dette er både kommuner og spildevandsforsyningsselskaber bekendt med og vant til at tage højde for.
I byerne findes der imidlertid også kraftigere forureninger i byerne, som kan give stærkt forurenet grundvand i de terrænnære lag. Danske Regioner anbefaler, at der tages højde for forureningskilder i planlægningen, da en stærkt forurenet grund i et område kan have afgørende betydning for, om der bør gennemføres et projekt, og i givet fald hvordan det udformes.
For eksempel kan terrænnært grundvand, som er forurenet med cyanid, være en stor udfordring for et rensningsanlæg og stille krav om supplerende rensning. Et andet eksempel er, når sænkning af vandspejl medfører ændrede strømningsmønstre og ændrer udbredelsen af en forureningsfane. I værste fald kan det trække forurening ind under boliger og forårsage påvirkning af indeklimaet med forurenende stoffer, som kræver efterfølgende afværgeforanstaltninger.
Forureninger i det terrænnære grundvand kan således have væsentlig betydning for, hvorvidt og hvordan anlæg til sænkning af grundvandet etableres, og forurening kan i uheldige tilfælde medføre så store omkostninger, at det påvirker den samfundsøkonomiske analyse.
Vi vil derfor anbefale, at vejledningen også medtager data om forurenede grunde og forureningsindhold i terrænnært grundvand i grundlaget for planlægningen. Vi anbefaler også, at kommunalbestyrelser altid indhenter oplysninger fra regionerne, som er myndighed for kortlægning og offentlig indsats efter jordforureningsloven.
Venlig hilsen
Bente Villumsen
Enhedschef
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: