Danske Regioner har modtaget invitation til høringen og har med forbehold for politisk behandling følgende bemærkninger til lovforslaget:
Vi hilser lovforslaget om naturnationalparker velkommen og ser frem til, at Danmark bliver beriget med 15 nye naturnationalparker. Set fra regionernes perspektiv er det positivt, at den danske natur og biodiversitet igennem naturnationalparker gives bedre betingelser. Samtidig gavner det klima og miljø, friluftsliv og folkesundhed.
Hele vandoplandet bør indtænkes ved naturgenopretning
Vi ser udbredelsen af naturnationalparker som et relevant virkemiddel i en samlet indsats for vand, vådområder og klimaforandringer.
I 2014 overtog regionerne opgaven med at håndtere de potentielle skadevirkninger, som jordforurening kan have på vandmiljø og natur. Det er vigtigt, at disse opgaver fremadrettet også kan løses i naturnationalparkerne. Vi har forstået, at lovforslaget om naturnationalparker vil fremme naturlig afstrømning og naturlige dynamikker i forbindelse med vandløb og søer i områderne. Hvis kommende naturnationalparker indebærer vådlægning af områder, så vil vi gerne byde ind med den viden og de erfaringer, vi har, om grundvand og overfladevand samt jordforurening. Etablering af naturnationalparker kan f.eks. med fordel samtænkes med beskyttelsen af det grundvand, vi bruger til drikkevand, da parkerne i sig selv vil udgøre en naturlig beskyttelse, hvor der f.eks. ikke benyttes sprøjtemidler.
Vi mener, at vand skal håndteres i regi af vandets naturlige opland. Der kan være risiko for, at vådlægning af områder i naturnationalparken påvirker andre områder på en uforudset måde, fordi vandet styres af vandoplandets naturlige afgrænsning, snarere end naturnationalparkens afgrænsning.
Gamle råstofgrave kan efterbehandles til natur
Det er regionernes ansvar at planlægge råstofindvindingen, så den balancerer samfundets behov for råstoffer og øvrige arealbehov, som f.eks. drikkevandsforsyning, bosætning, trafikal infrastruktur og naturen. Vi vil gøre opmærksom på, at der kan være råstofinteresser og -planer i spil i de områder, som udpeges til naturnationalparker. Dette bør ses som en mulighed for at indtænke de langsigtede naturmålsætninger med
efterbehandlingsplaner.
Når råstofudvindingen ophører, skal graveområdet efterbehandles. En råstofgravetilladelse indeholder altid en plan for, hvordan området fysisk skal efterlades. Tidligere blev der fortrinsvist efterbehandlet til landbrug, men stadigt oftere bliver graveområder efterbehandlet til natur, skove eller ekstensivt landbrug. I 2019 blev der stillet vilkår om efterbehandling til natur i mere end 60% af råstoftilladelserne. Arealanvendelsen bestemmes af lodsejer, men i dialog med indvinder, kommunen og regionen.
Regionerne ser gerne, at flere tidligere råstofgrave efterbehandles til natur. Det kan derfor være relevant at se på snitfladen mellem råstofgraveområder og nye naturnationalparker for at opnå synergier i forhold til at fremme unikke økosystemer, natur og biodiversitet. Enten som levesteder eller som korridorer for udbredelsen af dyre- og plantearter.
Da de fleste råstofindvindinger finder sted på privatejede arealer, vil vi pege
på muligheden for, at også efterbehandlede råstofgrave i privat eje kan overgå til natur og evt. indgå i naturnationalparker. Vi anerkender samtidig, at gamle graveområder i sig selv er for små til at udgøre en hel
naturnationalpark. Råstofgrave omlagt til natur vil være af mindre værdi for biodiversiteten, hvis de ikke er en del sammenhængende naturkorridorer. Hvis ikke gravene er dét, så forbliver de små, isolerede øer af natur uden mulighed for udveksling i genpuljen.
Sundhed og natur hænger sammen
Som sundhedsmyndighed ser vi positivt på, at borgerne tilbydes bedre og flere muligheder for at komme ud og opleve naturen. Naturnationalparker kan give gode naturoplevelser, som bidrager til paletten af initiativer inden for sundhedsforebyggelse og genoptræning efter et sygdomsforløb. COVID-19 har allerede bevirket, at borgerne er kommet mere ud i naturen end nogensinde før, og vi håber, at denne tendens varer ved, når Danmark er ude af den nuværende pandemi.
Hvorfor ikke udvide muligheden til andre arealer end statens?
Mange typer af arealer kan med fordel omlægges til urørt natur, og vi anbefaler derfor, at staten allerede nu går skridtet videre og giver hjemmel til etablering af naturnationalparker på private og kommunale områder. Det er for eksempel oplagt, at naturfondene i Danmark indgår i arbejdet med at sikre mere natur og biodiversitet i Danmark.
En væsentlig grund til at tage skridtet fuldt ud er, at hvis Danmark skal leve op til EU’s biodiversitetsstrategi, så skal der mere turbo og skala på omstillingen. Naturnationalparkerne bør også ses i snæver sammenhæng med andre statslige initiativer som led i natur- og biodiversitetspakken og klimaloven, for eksempel vådlægning af kulstofrige lavbundsjorde, omlægning til fredsskov, multifunktionel jordfordeling og klimatilpasning, hvor andre arealer end de statslige spiller en rolle.
Høringssvaret er fremsendt med forbehold for behandling i Danske Regioners bestyrelse.
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format: