Bemærkninger:
§ 2. Er der flere forrangsansøgere, jf. §§ 3-6 bekendtgørelse om ansøgning til de gymnasiale uddannelser og forrang til visse ansøgere, end der er kapacitet til på den pågældende uddannelse eller pre-IB på den pågældende institution eller afdeling, prioriterer regionsrådet ansøgerne indbyrdes i den centrale fordelingsmekanisme i følgende rækkefølge, dog således at ansøgere omfattet af nr. 7-9 sidestilles med hinanden, og at ansøgere omfattet af nr. 10-11 sidestilles med hinanden:
1) Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, jf. § 21.
2) Ansøgere, der vil blive omfattet af § 61, stk. 1 eller 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis det fremgår af optagelse.dk, at institutionen vil etablere særlige klasser for sådanne elever.
3) Ansøgere, der som følge af et handicap ønsker optagelse på en bestemt institution.
4) Ansøgere, der samtidig søger en kostplads på institutionen.
5) Ansøgere til den toårige uddannelse til hf-eksamen på et voksenuddannelsescenter (VUC), der er fyldt eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse.
6) Ansøgere til profilgymnasier, som opfylder de særlige krav til ansøgerens faglige forudsætninger, som institutionen stiller, jf. § 14, nr. 5, i bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser.
7) Ansøgere til treårig tilrettelæggelse af den toårige uddannelse til hf-eksamen i kombination med maritim uddannelse i henhold til lov om maritime uddannelser eller i kombination med landbrugsuddannelse, jf. § 63, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser.
8) Ansøgere til forsøgsordninger, hvis det som led i forsøgsgodkendelsen, jf. § 69, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, er besluttet, at ansøgere, der ønsker at være omfattet af forsøget, skal kunne få forrang.
9) Ansøgere, der ønsker optagelse på en sjælden studieretning, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om ansøgning til de gymnasiale uddannelser og forrang til visse ansøgere, hvis det fremgår af optagelse.dk, at den udbydes af institutionen.
10) Ansøgere til treårig tilrettelæggelse af uddannelsen til hf-eksamen eller fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen til teknisk, merkantil eller almen studentereksamen, jf. § 63, stk. 2-3, i lov om de gymnasiale uddannelser.
11) Ansøgere, som af en kommunal eliteidrætsorganisation eller en af KL udpeget kommunal instans er vurderet at have status som eliteidrætsudøver, når det efter organisationens henholdsvis instansens vurdering er af væsentlig betydning for ansøgerens idrætslige udvikling, at ansøgeren optages på den pågældende institution.
12) Ansøgere, som ønsker IBB Shippinglinjen på Det Internationale Gymnasium på Niels Brock (Copenhagen Business College).
Stk. 2. Regionsrådet prioriterer, jf. stk. 1, en ansøger, der er omfattet af flere af de i stk. 1, nr. 1-12 anførte forrangskategorier på den for ansøgeren mest gunstige måde.
- Om § 2 bemærker regionerne, at det er uklart, hvad der menes med, at regionsrådet skal prioritere ansøgerne indbyrdes, hvis der er for mange forrangsansøgere. Det er uklart, hvilke typer forrang der skal prioriteres højest, og hvordan processen skal være, da regionerne og institutionerne vurderer ansøgninger til forskellige typer forrang samt-dig. Regionerne foreslår, at det præciseres, hvordan dette skal gøres i praksis.
- Regionerne mener desuden, at Børne- og Undervisningsministeriet, evt. i samarbejde med regionerne, bør udarbejde en vejledning eller et forståelsespapir til vurdering af forrang pba. handicap.
- Regionerne bemærker, at det ud fra punkt 9 er uklart, om institutionerne kan eller skal indmelde de sjældne studieretninger, der kan søges om forrang til.
- I punkt 10 bør MGK-ansøgerne og Team Danmark-ansøgerne tilføjes. Der henvises i punkt 10 desuden til § 63 stk. 2-3, hvor der nok skulle være henvist til § 63 stk. 1-2.
§ 3. En ansøger, der ikke får forrang, indgår i fordelingen til det pågældende uddannelsesønske som andre ansøgere med samme prioritet uden forrang, før ansøgeren prøves på sit næstprioriterede uddannelsesønske. Reglen i 1. pkt. omfatter dog ikke:
1) Ansøgere, der søger en kostplads på institutionen, såfremt ansøgeren i forbindelse med ansøgningen har anført, at ansøgeren kun ønsker at indgå i fordelingen til det pågældende uddannelsesønske, hvis ansøgeren opnår en samtidig kostplads på institutionen.
2) Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, jf. § 21, der i forbindelse med ansøgningen har anført, at ansøgeren kun ønsker at indgå i fordelingen til det pågældende uddannelsesønske, hvis ansøgeren opnår en plads på det pågældende forløb.
3) Ansøgere til den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen på Sankt Annæ Gymnasium og ansøgere til hf-uddannelsen på Falkonergården Gymnasium og HF-kursus.
- Om § 3 bemærker regionerne, at det er positivt, at ansøgere, der har søgt om forrang til en institution, men ikke får forrang, også kan blive fordelt til institutionen som almindelig 1. prioritetsansøger.
§ 5. Institutionen reserverer en foreløbig plads til de ansøgere, som regions-rådet har fordelt til institutionen. Stk. 2. Institutionen giver snarest og senest den 1. juni ansøgeren besked om, at der er reserveret en foreløbig plads til ansøgeren på institutionen. Institutionen informerer samtidig ansøgeren om betingelserne for optagelse på uddannelsen, herunder processen i forbindelse med eventuel optagelsesprøve og efterfølgende optagelsessamtale, vejledningssamtale og standardiseret vurdering. Stk. 3. Den foreløbige plads er reserveret, indtil ansøgeren starter på uddannelsen, dog senest til den 1. september. Den foreløbige plads bortfalder dog forinden i følgende tilfælde:
1) Hvis ansøgeren inden den 1. september trækker sin ansøgning tilbage.
2) Hvis institutionen træffer afgørelse om, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser.
- Regionerne bemærker i forhold til § 5, at det er positivt, at reservationsinstitutionen udsender reservationsbrevet til ansøgerne. Det er dog uklart, hvem der udsender klagevejledningen, og hvordan det sikres, at alle ansøgere, der er blevet fordelt til en institution, der ikke er en af deres prioriterede uddannelsesønsker, får tilsendt en klagevejledning. Hvis de fordelte ansøgere ikke modtager en klagevejledning, eller ikke modtager den rettidigt, har de potentielt en retlig klage.
- Hidtil har ansøgerens forældre også modtaget besked om pladsreservationen, hvis ansøger er under 18 år. Det er uklart og ønskes præciseret, om det fortsat vil ske.
§ 6. En ansøgers transporttid er ansøgerens estimerede rejsetid ved rejse i Danmark mellem ansøgerens folkeregister adresse og institutionens eller afdelingens adresse, inklusiv ventetid undervejs. Ved opgørelsen benyttes den af nedenstående transportformer, der giver den korteste transporttid i hele minutter:
1) Offentlig transport.
2) Cykel (ikke elcykel).
Stk. 2. Ved offentlig transport, jf. stk. 1, nr. 1, forstås offentlig transport i fast rutefart i kombination med gang. Beregningen af transporttid tager kun udgangspunkt i rejser med tog, bus, metro, letbane samt færger. Dermed inddrages ikke flextrafik eller lignende.
Stk. 3. Ved opgørelse af transporttid på cykel benyttes gang på de strækninger, hvor gang vil forkorte transporttiden.
- Regionerne mener, at det er uhensigtsmæssigt, at transporttid ikke kan beregnes som en kombination af cykel og offentlig transport, jf. § 6. Dette vil betyde, at unge, der bor tæt på en station eller et stoppested, favoriseres, frem for unge, der reelt har kortere transporttid pga. mulighed for at cykle til station eller stoppested. Regionernes erfaring er, at det særligt uden for byerne er nødvendigt at kunne beregne transporttid som en kombination af cykel og offentlig transport.
- 45 minuttersreglen for fordelingen vil desuden betyde, at mange ansøgere ikke vil kunne fordeles i fordelingsmekanismen, men ender som ufordelte til manuel fordeling. Det betyder, at det bliver sværere at fordele ansøgere, der er bosat decentralt og sværere at understøtte decentrale gymnasier.
- Regionerne bemærker desuden, at den kollektive trafik tilpasses løbende, herunder at der kan der ske omlægninger efter den dato, hvor der beregnes transporttider. Ansøgere kan derfor være fordelt til en uddannelsesinstitution ud fra en transporttid med en busrute, der ikke længere findes ved uddannelsesstart.
- Det forventes, at flere unge fremover vil komme til at benytte mere fleksible transportløsninger, for eksempel flextrafik, for at komme til deres ungdomsuddannelse. Regionerne mener, at disse fleksible transportløsninger på sigt bør indgå i transporttidsberegningerne.
§ 7. Styrelsen for IT og Læring opgør ansøgerens transporttid på en af Børne- og Undervisningsministeriet årligt fastsat dato i marts ved hjælp af en digital transporttidsberegner. Transporttiden beregnes på baggrund af rejseplansdata, som indhentes på en af Børne- og Undervisningsministeriet årligt fastsat dato efter, at Optagelse.dk åbner for ansøgninger med henblik på optagelse i ansøgningsåret. Den præcise dato for indhentning af rejseplansdata offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Den digitale transporttidsberegner drives af Styrelsen for It og Læring.
Stk. 2. Ved opgørelse af transporttid fra ansøgerens folkeregisteradresse til institutionens eller afdelingens adresse identificeres den rejse med kortest transporttid, hvor ansøgeren vil kunne komme frem tidligst 30 minutter og senest 5 minutter før tidspunktet for start af første lektion på institutionen eller afdelingen. Hvis tidspunktet for start af første lektion på institutionen eller afdelingen ikke er kendt på opgørelsestidspunktet, fastsættes tidspunktet til kl. 8.00.
Stk. 3. Ved opgørelse af den maksimale transporttid på 45 minutter beregnes transporttiden fra institutionens eller afdelingens adresse til ansøgerens folkeregisteradresse ved at identificere den rejse, hvor ansøgeren, med afgang mellem kl. 15.00 og kl. 17.00, vil få den korteste transporttid. Transporttiden opgøres ved at benytte den samme transportform, som resulterede i den korteste transporttid, jf. § 7, stk. 2.
Stk. 4. Ved opgørelse af transporttid lægges ansøgerens folkeregister-adresse til grund. Til brug for opgørelse af transporttid ved fordeling efter §§ 11 h og 11 j i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indhentes folkeregisteradressen fra det centrale personregister efter ansøgningsfristens udløb som led i fordelingsprocessen. Den præcise periode for indhentning af adresse oplysninger offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Ved opgørelse af transporttid i øvrigt lægges folkeregisteradressen på behandlingstidspunktet til grund.
- Om § 7 bemærker regionerne, at tidspunktet for indhentning af rejsetider i 2023 bør være efter medio april, hvor der skal beregnes transporttider for alle de ansøgere, der skal med i den centrale fordelings-mekanisme. Det har stor betydning for elevfordelingen, hvornår transporttidsdata trækkes, og om tiderne opdateres, hvis ansøger ændrer prioriteter eller folkeregisteradresse, inden fordelingsmekanismen kører.
- I forlængelse heraf gør regionerne opmærksom på, at de har brug for at kunne indhente transporttider fra transporttidsberegneren løbende i forbindelse med fordeling af ufordelte og eftertilmeldere, samt i de tilfælde, hvor en ansøger begærer sagen genoptaget på grund af flytning til en ny adresse. Det er på nuværende tidspunkt uklart for regionerne, hvordan dette skal foregå i praksis.
- Regionerne bemærker, at det er uheldigt, at begrebet ”rejseplansdata” indgår i bekendtgørelsen, såfremt der henvises til transporttidsbereg-ningen. Begrebet minder så meget om rejseplanen.dk, at en borger vil forvente at kunne efterprøve rejsetiden på rejseplanen.dk og vil kunne gøre gældende, at transporttid opgjort på rejseplanen.dk skal lægges til grund for en evt. klagesag, fordi borgeren ikke har indsigt i beregningerne i transporttidsberegneren.
- Om § 7 stk. 2 bemærker regionerne, at når gang fra stoppested til skole er medtaget i rejsetiden, bør ankomsttiden til skolen sættes til ringetiden. Nogle køreplaner for bus og tog er tilrettelagt på en sådan måde, at eleven ankommer på institutionen mindre end fem minutter før ringetid. Det vil betyde, at de pågældende elever kan få beregnet en længere transporttid, end de reelt har, da transporttid med ankomst senere end fem minutter før ikke medregnes. Derfor bør beregningen være transporttid til ringetid i stedet for fem minutter før ringetid. Hertil skal det bemærkes, at trafikselskaberne ofte har tilrettelagt køreplanen i samarbejde med institutionerne, så elever kan ankomme umiddelbart inden ringetid. Derfor er det et unødigt hensyn med de fem minutter, der samtidig vil få den nævnte utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvens.
- Om § 7 stk. 3 bemærker regionerne, at nogle af de busser, der er tilrettelagt som uddannelsesruter, ikke kører efter kl. 15 om fredagen, da elevernes dag om fredagen slutter før kl. 15. Transporttidsberegningerne bør derfor ikke tage udgangspunkt i en fredag. Alternativt kunne tidsrummet rykkes til 14.00-16.30.
- Regionerne bemærker, at det er væsentligt, at oplysninger om folkeregisteradresse indhentes så sent som muligt, og at datoen for indhentning af folkeregisteradresse offentliggøres så tidligt som muligt.
§ 8. Der opgøres ikke transporttid for en ansøger uden dansk folkeregister-adresse på de i § 7, stk. 4, anførte tidspunkter.
Stk. 2. Ved fordeling af en ansøger uden dansk folkeregisteradresse betragtes ansøgeren som den ansøger, der efter § 11 h, stk. 1, 2, pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har den længste transporttid. Er der to eller flere ansøgere uden dansk folkeregisteradresse, og er der ikke kapacitet til at reservere plads til dem alle på institutionen eller afdelingen, trækker regionsrådet lod om, hvilke ansøgere der får reserveret plads på institutionen eller afdelingen. § 11 h, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder ikke anvendelse ved fordeling af ansøgere uden dansk folkeregisteradresse.
Stk. 3. Ansøgere uden dansk folkeregisteradresse, som regionsrådet ikke kan fordele ved brug af den centrale fordelingsmekanisme, fordeles af den region, hvor ansøgerens højest prioriterede uddannelsesønske er placeret.
Stk. 4. Stk. 2 finder tillige anvendelse for ansøgere, hvor det ikke er muligt at opgøre transporttid.
- I forhold til § 8 bemærker regionerne, at det er uklart, hvordan ansøgere uden folkeregisteradresse fordeles, hvordan der beregnes transporttid for denne gruppe ansøgere og tildeles skyggeprioriteter. Regionerne ønsker dette præciseres.
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: