Vandområdeplanerne udgør en ramme for en del af jordforureningsopgaven i regionerne. Regionerne fik med en ændring af jordforureningsloven i 2014 til opgave at gennemføre offentlig indsats over for jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand og beskyttet natur. Lovændringen var et led i gennemførelsen af vandrammedirektivet, og indsatsen indgår derfor i vandområdeplanerne. Regionerne har derudover offentlig indsats over for grundvand (drikkevand), hvilket også indgår i vandområdeplanernes indsats mod forurening af grundvandet.
Genbesøget omfatter nye tiltag på området for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder. Her er det fremhævet, at indsatsprogrammet inkluderer oprensning, afværgeforanstaltninger og videregående undersøgelser af jordforureninger, der udgør risiko for overfladevand samt kildeopsporing i kommunerne.
Regionerne har allerede igangsat arbejdet med oprensning eller afskærende foranstaltninger på flere generationsforureninger, som udgør en risiko for overfladevand. Det gælder Kærgård Plantage, Cheminova-forureningerne ved Høfde 42 og gammel fabriksgrund, Collstrop-grunden og Himmark Strand samt forberedende arbejder på flere lokaliteter.
Ved regeringens genbesøg af Vandområdeplan 3 i slutningen af 2024 blev der desuden for perioden 2025-2028 afsat 54 mio. kr. til regionernes arbejde med jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand. Danske Regioner vil efter aftale med Miljø- og Ligestillingsministeriet levere en plan for anvendelsen af disse midler. Den afsatte finansiering rækker kun til indsats på en lille del af de jordforureninger med risiko for overfladevand, som der er kendskab til. Der er ikke afsat finansiering til fortsat indsats herefter, hvorfor forberedelsen af den kommende Vandområdeplan 4 kan blive mangelfuld.
Det står klart, at vandrammedirektivets overordnede mål om god tilstand i alle vandforekomster inden planperiodens udløb i slutningen af 2027 ikke kan nås. Alene indsatsen over for jordforureninger, der udgør en risiko for vandmiljøet, vil tage årtier.
Vi værdsætter udvidelsen af det eksisterende overvågningsprogram for miljøfarlige forurenende stoffer. Det er nødvendigt for at regionerne i fremtiden kan prioritere indsatsen på et mere sikkert grundlag. En prioritering af indsatsen skal dog gå hånd i hånd med kommunernes indsats. Derfor ser vi frem til en fælles udvikling af prioriteringskriterier, hvor hovedvægten af opgaven dog beklageligvis er rykket til næste planperiode.
Regionerne forventer at finde flere jordforureninger med risiko for overfladevand de kommende år, da der fortsat foregår opsporing og kortlægning af forureninger. Dertil kommer et udestående i forhold til afklaring af forureninger ved havne samt forureninger med PFAS-stoffer. Efter ønske fra Miljøministeriet har havnelokaliteter til dato ikke indgået i regionernes feltundersøgelser, og der er derfor et stort antal havnelokaliteter, som endnu er uafklarede. For PFAS-stoffer udestår en systematisk vurdering af risiko, da stofferne ikke har indgået i den indledende screening i 2014-18.
Det er glædeligt, at der for at øge viden om miljøfarlige forurenende stoffer og danne grundlag for kommende indsatsprogrammer igangsættes en række udviklingsprojekter med genbesøget af Vandområdeplan 3. Det er der et stærkt behov for, og regionerne bidrager gerne med viden.
Vi ser i Danmark ind i store udfordringer med klimaændringer, der kan medføre både tørke og oversvømmelser. Vandrammedirektivet og de deraf følgende vandområdeplaner udgør en mulighed for at tænke i helhedsløsninger inden for sammenhængende vandoplande i hele vandets kredsløb. Det er derfor nærliggende, at vandområdeplanerne og deres virkemidler tænkes sammen med klimatilpasning, fordi de samme virkemidler kan fremme både god miljøtilstand såvel som klimatilpasning.
Vi ser frem til fortsat godt samarbejde om at løse udfordringerne for vandmiljø og grundvand.
Venlig hilsen
Bente Villumsen
Enhedschef
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder:
Høringssvar – genbesøg af vandområdeplaner for perioden 2021-2027