Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser mv.

Høringssvaret er med forbehold for endelig godkendelse i Danske Regioners bestyrelse den 18. december 2025.
Danske Regioner bakker op udkast til de lovforslag, som følger op på den politiske aftale om markant styrkelse af erhvervsuddannelserne. Lovforslagene kan være med til at gøre erhvervsuddannelser mere attraktive, give bedre muligheder for ophold i udlandet samt medvirke til, at flere gennemfører deres erhvervsuddannelse.

Samlet set vurderes det, at ændringsforslagene kan bane vej for flere faglærte på arbejdsmarkedet i fremtiden – ikke mindst ift. sundhedsområdet

Danske Regioner har en række uddybende kommentarer til udkast til en række af lovforslagene:
Bedre mulighed for udlandsophold

Danske Regioner ser det som meget positivt, at lovforslaget vil give bedre mulighed for ophold i udlandet og på den vis være med til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Lovforslaget lægger således op til, at elever og lærlinge kan sikres forhåndsoptagelse til en skoleperiode i et hovedforløb, når eleven vender hjem fra en periode med oplæring i udlandet. Elever og lærlinge får desuden mulighed for optagelse i skoleoplæring efter udløb af en aftale om lønnet beskæftigelse med en udenlandsk arbejdsgiver, eller hvis aftalen mistes uforskyldt.

Principper for nyt udbudslandskab for udvalgte hovedforløb
Ifølge ændringsforslaget vedr. principper for nyt udbudslandskab for udvalgte hovedforløb vil de hovedforløb, der har et lavt elevtal, fremover blive samlet på et mindre antal udvalgte skoler via en afgrænset udbudsrunde. Samtidig indføres der en generel hjemmel til at tilbagekalde godkendelser, og muligheden for at indgå aftaler om udlægning af undervisning og opgaver med skoleoplæring til ikke-godkendte skoler afskaffes. Desuden tilbagekaldes godkendelser, der ikke har været anvendt i 3 år.
For Danske Regioner er det vigtigt at sikre, at der både er et varieret geografisk udbud af erhvervsuddannelser – og et fagligt, socialt og økonomisk bæredygtigt udbud med et tilstrækkeligt antal elever.

Hvis uddannelserne spredes ud på mange skoler, kan det være svært at opretholde gode faglige og sociale miljøer. Ved at samle hovedforløb og elever på færre skoler, bliver det lettere at investere i moderne udstyr og styrke lærernes kompetencer, hvilket gavner undervisningen. Samtidig kan flere elever på samme skole skabe et bedre socialt fællesskab.
Erfaringer peger også i retning af, at udlægning af grundforløb kan være vanskelige at opretholde over tid pga. for få elever.

Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på, hvad tilpasningerne på hovedforløbsområdet kommer til at betyde for den regionale uddannelsesdækning, særligt når der samtidig lukkes for muligheden for at lave samarbejdsaftaler om udlægning af såvel hoved- som grundforløb.
Samlingen af udvalgte uddannelsesområder på færre skoler kan få konsekvens for mindre skoler, hvis det medfører, at de pågældende hovedforløb bliver placeret på store skoler. Der bør derfor tilstræbes en god balance, så man fortsat sikrer, at der er et varieret udbud af erhvervsuddannelser i hele landet.
Danske Regioner opfordrer til, at tilpasningerne samtidig ses i sammenhæng med gymnasiereformen og omlægning af institutionslandskabet. Fx kan placering af hovedforløb få betydning for overgangen fra EPX til EUD fra 2030 og fremadrettede, bæredygtige og mangfoldige uddannelsesudbud i hele landet

Besøg af skolen på lærepladsen mv.
Frafald er fortsat en udfordring på erhvervsuddannelserne. Danske Regioner ser positivt på, at skolerne får ansvaret for at besøge elever, der er i risiko for at falde fra uddannelsen, hos deres oplæringsvirksomheder og for at sikre samarbejdet med oplæringsvirksomheden om elevens trivsel og faglig udvikling.

Mulighed for eud på udstrakt tid
Danske Regioner støtter forslaget, da det vil give elever med funktionsnedsættelser bedre muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Lovforslaget vil indebære en ny bestemmelse i erhvervsuddannelsesloven, som vil give elever og lærlinge med funktionsnedsættelse - eller tilsvarende svære vanskeligheder - mulighed for at udstrække grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet og skoleoplæring på deres erhvervsuddannelse med op til 50 pct. Dermed vil elever og lærlinge med funktionsnedsættelser mv. få samme økonomiske vilkår som andre elever og lærlinge.

Med lærepladsløntillægget sikres de pågældende elever således fuld løn under erhvervsuddannelse trods et nedsat antal timer ugentligt som følge af den konkrete funktionsnedsættelse. Lovforslaget indebærer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) skal udbetale et tillæg, benævnt lærepladsløntillæg, til elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, hvis erhvervsuddannelsesforløb vil være fleksibelt tilrettelagt efter de foreslåede bestemmelser om eudfleks, og som har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Danske Regioner noterer, jf. lovforslaget, at regionernes merudgifter indfases gradvist fra 0,2 mio. kr. i 2026 til 0,3 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.

Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder:

Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser mv. (pdf)