Regionernes opgave
Vandområdeplanerne udgør rammen for regionernes opgave med at imødegå jordforureningers påvirkning af overfladevand og beskyttet natur. Regionerne fik denne opgave ved en ændring af jordforureningsloven i 2014 som led i gennemførelsen af vandrammedirektivet, og indsatsen indgår derfor i vandområdeplanerne.
Mange steder i landet siver forurenende stoffer ud fra jordforureninger og påvirker åer, søer, fjorde og kystvand. Alene i 2020-21 har regionerne ved feltundersøgelser af 400 forurenede lokaliteter fundet påvirkning med overskridelser af miljøkvalitetskriterier ved 120 lokaliteter. Flere vil komme til, efterhånden som alle de forureninger, som regionerne har ansvaret for, bliver undersøgt.
Ikke alle disse forureninger vil kræve oprensning, og derfor er der brug for midler til at undersøge dem og prioritere indsatsen. Det kan regionerne nu kun gøre ved at tage penge fra beskyttelsen af drikkevandet eller fra beskyttelse af borgere, der bor på forurenede grunde. Her vil regionerne oftest prioritere drikkevandet.
Derudover er regionernes indsats for beskyttelse af drikkevandet mod påvirkning fra jordforureninger også en del af vandområdeplanernes indsats mod forurening af grundvandet. Derudover indgår regionernes indsats på syv generationsforureninger, der udgør en risiko for overfladevand.
Økonomiforhandlingerne i forbindelse med lovændringen blev i juni 2025 afsluttet uden en varig bevilling til regionerne. Der er afsat en midlertidig pulje på i alt 54 mio. kr. i VP3, som i videst muligt omfang skal bruges på konkrete foranstaltninger og oprensning. Den rækker kun til en meget lille del af den omfattende opgave. I VP4 vil det være nødvendigt at identificere, undersøge og prioritere jordforureninger med risiko for overfladevand, inden regionerne kan udpege de vigtigste forureninger, som bør renses op.
Øvrige bemærkninger
Arbejdsprogrammet har i højere grad end tidligere fokus på miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Danske Regioner ønsker at bakke op om dette fokus og gør opmærksom på, at regionerne har stor faglig viden på dette område. Vi opfordrer derfor til, at regionerne inddrages i relevante faglige udviklingsprojekter.
Regionerne mangler ofte miljøkvalitetskrav, når der bliver fundet forureninger i vandmiljøet, og derfor er vurderingen af behovet for indsats usikker. Vi vil opfordre til at Miljø- og Ligestillingsministeriet fortsat prioriterer arbejdet med at udarbejde kvalitetskriterier for miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i overfladevandsområder. Denne udfordring vokser med stadig flere fund af nye forurenende stoffer.
Danske Regioner finder det desuden vigtigt, at der sker en koordinering mellem myndighederne af de indsatser, der foretages for at forbedre tilstanden i vandmiljøet. Vi vil opfordre til, at Ministeriet for Grøn Trepart og Miljø- og Ligestillingsministeriet tager initiativ til at sikre, at denne koordinering sker, ikke blot for kvælstofindsatsen, men også for miljøfarlige forurenende stoffer.
Afslutningsvis bemærkes, at vi savner fokus på klimaændringers betydning for forureningsspredning i hele det hydrologiske system.
Vi ser frem til fortsat at bidrage til at løse udfordringerne for vandmiljø og drikkevand.
Venlig hilsen
Bente Villumsen
Enhedschef
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder:
Høringssvar til arbejdsprogram for vandområdeplanerne 2027-2033 (VP4)