Ligestilling på tværs af faggrupper
Regionerne støtter, at kliniske lektorater og professorater åbnes for andre
sundhedsprofessionelle end læger, i tråd med intentionerne om bredere
klinisk forskning og undervisning. Vi anbefaler samtidig, at klinisk adjunkt ikke
forbeholdes læger, men åbnes for alle sundhedsvidenskabelige faggrupper,
der opfylder de faglige kvalifikationskrav.
Klar og konsekvent definition af “klinisk” og af kombinationsstillinger
Bekendtgørelsen bør præcisere, at kliniske akademiske stillinger er
kombinationsstillinger (universitære opgaver forudsætter samtidig klinisk
ansættelse med frikøb), uden at dette kan fejltolkes som et krav om, at den
kliniske del nødvendigvis optager “hovedparten” af arbejdstiden. Definitionen
af “patientrelaterede kliniske funktioner” bør samtidig gentænkes, så fag og
funktioner uden direkte patientkontakt (fx parakliniske specialer og
funktioner) fortsat omfattes.
Undgå unødvendig differentiering mellem læger og øvrige faggrupper
Opdelingen mellem “kliniske lektorer/professorer i medicin” og “øvrige
kliniske lektorer/professorer” rummer risiko for utilsigtet hierarki.
Kvalifikationer bør beskrives profession-neutralt med fokus på kompetencer,
funktion og bidrag til klinisk praksis og forskning.
Krav til klinisk forankring – ikke detaljeregulering af opgaver
For øvrige faggrupper indføres der i udkastet et nyt krav om direkte
patientrelaterede funktioner. Det vurderer vi uhensigtsmæssigt. Kravet bør i
stedet være klinisk forankring, mens den konkrete opgavevaretagelse
tilrettelægges lokalt af ledelsen efter, hvad der bedst understøtter klinik,
forskning, udvikling og implementering. Samtidig anbefales det, at det
forventede tidsforbrug i den universitære del angives pr. stillingskategori.
Konsistens i stillingsindhold, betegnelser og varigheder
Der peges på uens varigheder mellem stillingskategorier (og internt mellem
medicin og øvrige for klinisk lektor), samt uklarheder i definitionen af “klinisk
assistent” (som fremstår rent medicinsk/klinisk forskningsrettet). Danske
Regioner foreslår:
- gennemskrivning for konsekvent varighed, hvor forskelle kun fastholdes,
hvis de er fagligt begrundede, - overvej betegnelsen “klinisk videnskabelig assistent”, hvis stillingen både
er klinisk og akademisk, og - sproglig oprydning i steder, hvor tidligere formuleringer ikke er slettet konsekvent.
Opgaveportefølje for kliniske lektorer
Ph.d.-vejledning og deltagelse i bedømmelsesudvalg bør fortsat fremgå som
naturlige og vigtige opgaver for kliniske lektorer, da de styrker
forskningskompetencer og karriereveje – særligt i miljøer med få professorer.
Derudover bør formuleringen om, at lektorer underviser inden for
“afdelingens eller enhedens områder” (ikke “specialer”) anvendes, så
ikke-lægelige, tværgående profiler inkluderes tydeligt.
Universitetspædagogikum – tydelig og ensartet anvendelse
Hvor kravet om universitetspædagogikum er nævnt generelt, genoptræder
det eksplicit ved nogle stillinger, men ikke ved andre. Manglende konsekvens
kan skabe tvivl om rækkevidden og risikerer at svække muligheder for
pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling for de berørte stillingskategorier.
Teksten bør ensrettes.
Aflønning og honorering – tydelighed og rimelighed
Det er positivt, at det fremgår, at kliniske adjunkter, lektorer og professorer er
honorarlønnede i universitetsdelen. Samtidig bør honoreringen afspejle det
reelle tidsforbrug, herunder at klinisk adjunkt typisk udgør ca. 20 % og kan
forlænge hoveduddannelsen. Honoraret bør derfor modsvarende dække
denne andel. For kliniske professorater efterlyses entydighed: uklarhed om,
hvorvidt der er tale om honorar alene eller om fuld løn (klinisk) med
professorhonorar i tillæg, bør afklares og harmoniseres i teksten.
Overlægekravet for kliniske professorater (læger)
Kravet om overlægeansættelse for læger kan stille dem relativt ringere ift.
øvrige faggrupper, som ikke møder et tilsvarende krav om specifikt klinisk
stillingsniveau. Vi anbefaler, at kravet opblødes, så kvalifikationer og funktion
vægtes frem for formelt stillingsniveau.
Særligt vedrørende terminologi og inddragelse af ikke-lægelige klinikere
Hvor teksten nævner læger specifikt (fx speciallæge), bør den konsekvent
enten formuleres generisk for alle sundhedsprofessioner eller suppleres med
eksplicitte angivelser for relevante ikke-lægelige grupper (psykologer,
bioanalytikere, sygeplejersker m.fl.).
Danske Regioner vurderer intentionerne i udkastet som grundlæggende
positive og vil — med ovenstående justeringer — i højere grad sikre lige
adgang til kliniske akademiske karriereveje, styrke kvaliteten i forskning og
undervisning, og dermed gavne patientforløb på tværs af sektorer.
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder:
Høringssvar Ny Bekendtgørelse Om Stillingsstruktur For Videnskabeligt Personale Ved Universiteter