Bekendtgørelsen giver mulighed for, at vandforsyninger, der er ramt af PFAS-forurening, kan søge om tilskud til delvis dækning af udgifter til beskyttelsesforanstaltninger mod PFAS i drikkevand.
Kriterier for tilskud
Vi finder det uhensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen først giver mulighed for at søge tilskud, når PFAS er påvist i forbrugerens taphane, og at ansøgninger prioriteres efter de højeste indhold af PFAS. Kriterierne vil give forsyningerne et incitament til at vente på, at PFAS-forurening når helt frem til forbrugeren, inden der sættes ind med foranstaltninger, hvilket de formentlig ellers vil gøre meget for at undgå. I mange tilfælde vil vandforsyningerne ellers have mulighed for at forebygge, at PFAS-forurening som observeres i indvindingsboringerne når frem til forbrugerne, f.eks. ved at midlertidigt at ændre boringsdriften, indtil der kan iværksættes rensning eller afværgepumpning – eller de kan iværksætte foranstaltninger, allerede når PFAS påvises i en indvindingsboring.
Vi foreslår, at man i stedet ser på, hvor stor en andel af vandværkets indvinding, der er ramt af PFAS. Det vil også være hensigtsmæssigt med en mere dynamisk model, som kan give vandforsyningerne mulighed for at agere proaktivt, når der ses stigende indhold af PFAS i en eller flere indvindingsboringer, i stedet for at vente på, at forureningen når frem til forbrugerne.
Under alle omstændigheder er en enkelt vandprøve fra en forbrugers taphane ikke noget godt mål for, i hvor høj grad vandforsyningen er ramt af PFAS. Ved små forsyninger er der ofte i praksis tale om et relativt tilfældigt målepunkt, som også er valgt ud fra praktiske hensyn, og der er under alle omstændigheder tale om et øjebliksbillede, som blandt andet afspejler, hvilke boringer der har været i drift på det pågældende tidspunkt.
Hvis Miljø- og Ligestillingsministeriet ønsker, at forureningen skal være nået frem til forbrugeren, før der kan gives tilskud til at vandforsyningens indsats, vil vi foreslå, at man i stedet anvender målepunktet ”afgang vandværk”. En kontrolprøve til verificering af indholdet af PFAS må også være obligatorisk.
Omfattede forsyninger
Bekendtgørelsen giver mulighed for at give tilskud til vandforsyninger, der forsyner mere end én person. Hermed bliver tilskudsordningen også målrettet ikkealmene forsyninger. Det kan medføre, at midler fordeles på projekter, som i et bredere vandforsyningsperspektiv ikke nødvendigvis er dem, der giver størst samfundsmæssig værdi.
Derudover bemærkes, at ikkealmene vandforsyninger sædvanligvis kun foretager forenklet kontrol og derfor ikke vil opdage et eventuelt indhold af PFAS i drikkevandet. Tidligere undersøgelser har vist, at mange ikkealmene vandforsyninger har overskridelser på andre parametre, bl.a. pesticider, som heller ikke indgår i den forenklede kontrol. Det kan derfor være relevant at forholde sig til, om der bør gives tilskud til beskyttelsesforanstaltninger til vandforsyninger, som ikke i øvrigt opfylder kravene til vandkvalitet, eller hvor dette er uafklaret.
Regionernes rolle
Regionerne har som bekendt stærke kompetencer, når det gælder undersøgelse og afværge af forurening, også når det gælder forurening af grund- og drikkevand med PFAS. I nogle tilfælde har regionerne allerede samarbejde med almene vandforsyninger om at etablere afværgeforanstaltninger og rensning, også inde på selve vandværket. Arbejdet for at beskytte drikkevand mod forurening med PFAS er en indsats, som regionerne allerede prioriterer højt, både i puljen til oprensning af PFAS-forurening og i den øvrige offentlige indsats.
Vi vil foreslå, at Miljø- og Ligestillingsministeriet overvejer, om der er mulighed for i højere grad at indtænke regionernes kompetencer på området i tilskudsordningen. Det kan f.eks. ske ved at give mulighed for, at regionen indgår som ansøger sammen med en vandforsyning. Herved kan man opnå, at regionernes faglige kompetencer, generelle indsigt og erfaring med at etablere afværgeforanstaltninger udnyttes bedst muligt.
Under alle omstændigheder er regionerne indstillet på at indgå i samarbejde med vandforsyningerne om projekterne, hvor det er relevant, så der skabes mest mulig synergi.
Venlig hilsen
Bente Villumsen
Enhedschef
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: