Gå til indhold

Danske Regioners høringssvar over lovforslag om ændring af  sundhedsloven og forskellige andre love 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt et udkast til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love, i høring. Danske Regioner fremsender høringssvar på vegne af de fem regioner. Juridiske bemærkninger til de konkrete bestemmelser i lovforslaget, er vedlagt som bilag.

Danske Regioner bakker overordnet op om lovforslaget, der skal være med til 
at sikre sammenhæng og at sundhedsopgaverne løses så tæt på borgerne som 
muligt, samtidig med at der sikres den nødvendige kvalitet i indsatsen. Danske 
Regioner bakker op om, at ansvaret for en række sundhedsopgaver flytter fra 
kommuner til regioner, og vil bidrage til, at dette sker i et godt samarbejde med 
kommunerne. Danske Regioner mener overordnet, at lovforslaget skaber gode 
rammer for denne opgaveflytning, og at det i øvrigt også skal ses i 
sammenhæng med den forårsaftale, som regeringen har indgået med Danske 
Regioner og KL. Det er Danske Regioners opfattelse, at lovforslaget på lange 
stræk flugter godt med denne aftale, men noterer på enkelte væsentlige 
områder, at der er behov for konsekvensrettelser, for at sikre 
overensstemmelse med aftalen. Derudover har Danske Regioner en række 
ønsker til præciseringer, som beskrives neden for. 

1. Forslag til ændring af sundhedsloven
1.1 Bemærkninger vedr. sundheds- og omsorgspladser
1.1.1. Målgruppebeskrivelse
Det følger af lovforslagets § 118 d, stk. 1, at regionsrådet tilbyder vederlagsfrit 
midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser til personer, der har 
bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige indsatser, der 
tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges 
hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem. Af bestemmelsens stk. 2, fremgår, 
at regionsrådet er ansvarlig for at yde sundhedsfaglige indsatser med et 
rehabiliterende sigte samt den pleje og omsorg, som borgeren har behov for 
under opholdet på sundheds- og omsorgspladserne. Med lovforslaget 
overtager regionerne ansvaret for en andel af de nuværende midlertidige 
pladser i kommunerne. Det er derfor vigtigt, at der er klarhed om målgruppen 
for de kommende regionale sundheds- og omsorgspladser og afgrænsningen 
mellem de regionale og kommunale pladser. Derfor blev der som en del af 
forårsaftalen udarbejdet et særligt bilag 5 om sundheds- og omsorgspladserne, 
som beskriver målgruppen og principper for kommende visitations- og 
afslutningskriterier. Danske Regioner gør opmærksom på, at beskrivelsen i 
lovbemærkningerne til § 118 d stk. 2, skal være i overensstemmelse med 
bilagets ordlyd. 
Her fremgår det, at målgruppen for sundheds- og omsorgspladserne er 
’borgere med somatisk sygdom og eventuel samtidig psykisk lidelse med behov 
for sundhedsfaglige indsatser…’, og at sundhedsfaglige indsatser forstås som 
’observation/pleje og/eller behandling, genoptræning og basal palliation, der 
tilsammen har et rehabiliterende sigte’. I forlængelse heraf vil Danske Regioner 
opfordre til, at der ikke skelnes mellem, hvorvidt borgeren udskrives fra hhv. 
psykiatrisk eller somatisk afdeling, idet visitationen i stedet skal bero på 
borgerens behov for sundhedsfaglige indsatser (fremfor udskrivende afdeling). 
Dette skal også ses i lyset af sundhedsreformens ambitioner om, at skabe mere 
sammenhæng og en ligestilling af psykiatri og somatik.

Derudover er det i forårsaftalen aftalt, at borgere med et primært behov for 
palliation, ikke er i målgruppen for pladserne, jf. følgende tekst i bilag 5: 
”I forlængelse heraf er borgere, der kan opholde sig i eget hjem, når borgeren 
modtager de nødvendige kommunale og/eller regionale indsatser og tilbud, og 
hvor de sundhedsfaglige indsatser kan tilrettelægges i forbindelse med eget 
hjem, ikke i målgruppen for sundheds- og omsorgspladser. Det gælder også 
borgere med behov for basale palliative indsatser, som kan tilrettelægges i eget 
hjem – fx fordi der ikke er behov for sundhedsfaglig observation eller 
lægedækning, som ellers er tilgængelig på sundheds- og omsorgspladserne”. 
Danske Regioner opfordrer til, at dette konsekvensrettes i bemærkningerne til 
lovens § 118 d, stk. 1 og stk. 2, herunder på s. 97 og 105, så det er i 
overensstemmelse med det aftalte.

Danske Regioner bemærker også, at det bør præciseres i lovens bemærkninger
til afsnit 3.1.3.2 og § 118 d, stk. 1 og stk. 2 (på s. 38, 96 og 103), hvad der menes 
med ”rehabiliterende sigte”. I bilaget beskrives det, at der med rehabiliterende 
sigte forstås ’… forbedre, vedligeholde eller forsinke forringelse af borgerens 
funktionsniveau og kan fx bidrage til at forebygge sygehusindlæggelse’, hvilket 
også bør fremgå af lovbemærkningerne. Begrebet rehabilitering anvendes også 
på andre velfærdsområder, og det er derfor nødvendigt, at det tydeligt 
afgrænses, hvordan indsatserne på sundheds- og omsorgspladserne kan 
bidrage til rehabilitering. 
 
1.1.2. Medicin
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 118 d, stk. 1, på s. 102, at 
rammerne for medicinhåndtering på sundheds- og omsorgspladserne som 
udgangspunkt vil blive de samme som på de nuværende midlertidige pladser. 
Det bemærkes hertil, at det er Danske Regioner vurdering, at de kommende 
regionale sundheds- og omsorgspladser skal betragtes på samme måde, som 
regionens egne sygehuse eller en dertil knyttet behandlingsinstitution, og 
derfor vil være omfattet af de gældende regler for medicinindkøb og -
distribution. Dette vil også indebære, at sygehusapotekerne via Amgros I/S, kan 
indkøbe og levere lægemidler samt andre relevante varer til de regionale 
sundheds- og omsorgspladser. Der henvises til apotekerlovens § 55, jf. 
sundhedslovens § 74, stk. 2, hvoraf fremgår, at en regions sygehusapotek eller 
sygehusapoteksfilial kan levere lægemidler og andre varer til regionens egne 
sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner mv., jf. sundhedslovens § 74, 
stk. 2 og § 75, stk. 2-4.

Danske Regioner lægger i den forbindelse vægt på, at sundheds- og 
omsorgspladserne er sengepladser med døgnophold, og at der ydes behandling 
omfattet af sundhedslovens § 5, for eksempel i form af sygdomsbehandling, 
genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i 
forhold til den enkelte patient. Det bemærkes i øvrigt, at der vil være tilknyttet 
lægefaglige kompetencer.

Det er Danske Regioners klare vurdering, at det vil være en afgørende barriere 
for at opnå den fulde effekt af sammenhængen til sygehusindsatserne, 
herunder akutberedskabet, hvis rammerne for medicin ikke går på tværs af 
regionens enheder, og der dermed ikke kan udleveres medicin til borgerne på 
sundheds- og omsorgspladserne på samme måde, som på sygehusene. Danske 
Regioner anerkender, at der med ”bekendtgørelse om kommuners og private 
virksomheders håndtering af lægemidler til brug for sygeplejerskers og lægers 
behandling af patienter i eget hjem og midlertidige døgndækkede pladser” vil 
være visse muligheder for at udlevere og opbevare medicin, men med 
væsentlige begrænsninger. Ligeledes vil det have store konsekvenser for 
sammenhængen på tværs af indsatser, hvis der alene kan indkøbes medicin via 
de private apoteker. Det vil bl.a. betyde, at regionerne ikke kan anvende det 
eksisterende elektroniske system, og dermed ikke kan monitorere og følge op 
på medicinforbrug eller sikre effektiv medicinbestilling, hvilket vil medføre 
væsentlige administrative udfordringer og udgifter.


Endeligt skal det bemærkes, at samme muligheder bør være til stede, hvis en 
region og en kommune indgår aftale om, at kommunen skal varetage driften af 
pladserne. Såfremt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er af en anden vurdering, 
anmodes ministeriet om, at der etableres en klar hjemmel, så sundheds- og 
omsorgspladserne er omfattet af reglerne for medicinindkøb og – distribution, 
så der sikres en smidig løsning for patienterne på disse pladser.


1.1.3. Befordring
Det fremgår af lovforslaget bemærkninger, s. 41, at Indenrigs- og 
Sundhedsministeriet vil foretage et eftersyn af befordringsreglerne, og at 
eftersynet også skal tage højde for behovet for befordring til og fra de 
kommende regionale sundheds- og omsorgspladser. Danske Regioner bakker 
op om, at ministeriet foretager et eftersyn og kommer med forslag til en 
forenkling af reglerne vedr. befordring generelt.
Danske Regioner vil derudover fremhæve, at de fremtidige regler for befordring 
til sundheds- og omsorgspladser bør understøtte bedre sammenhæng for 
patienterne og også fastlægge, hvordan reglerne skal være for befordring ifb. 
indførelsen af frit valg på sundheds- og omsorgspladser. 
Som reglerne er i dag i forhold til midlertidige pladser, betaler regionen for 
befordringen fra hospital til akutplads eller øvrige midlertidige pladser, idet de 
sidestilles med transport til borgerens eget hjem. Kommunen betaler for 
befordring fra eget hjem til akutplads eller midlertidig plads samt fra akutplads 
eller midlertidig plads til eget hjem. Lovforslaget lægger op til, at de gældende 
regler videreføres.

Danske Regioner opfordrer til, at der ses nærmere på, hvilke regler der skal 
gælde på området – herunder ift. hvad der er vederlagsfrit for patienterne. 
Danske Regioner finder, at befordringsreglerne til sundheds- og
omsorgspladserne skal ses i sammenhæng med den kommende fastlæggelse af 
frit valg til sundheds- og omsorgspladserne og de økonomiske konsekvenser 
heraf.


1.1.4. Visitationsret samt visitation-, afslutnings- og henvisningskriterier
Det følger af opgaveflytningen på området, at visitationsretten til sundheds- og 
omsorgspladserne er regional. Det fremgår af lovforslagets § 118 d, stk. 4, at 
regionsrådet kan indgå aftale med et andet regionsråd eller en 
kommunalbestyrelse, der tilvejebringer et tilbud efter stk. 3, om, at det andet 
regionsråd eller kommunalbestyrelsen også kan visitere borgere til tilbuddet på 
vegne af regionen, og åbner op for, at regionerne ifølge den foreslåede § 118 
d, stk. 4, samt bemærkningerne hertil, får mulighed for at indgå aftale med 
andre regioner eller kommuner om visitation. Dette kan være relevant, hvis en 
region f.eks. vælger at lade én eller flere kommuner drifte sundheds- og 
omsorgspladser.

Danske Regioner bakker op om denne mulighed, men understreger, at 
uddelegering af visitationsretten alene er en regional beslutning. Danske 
Regioner finder det vigtigt at slå fast, at en kommune ikke kan forvente at få 
visitationen tildelt, såfremt kommunen skal varetage driften af pladserne og 
dermed, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem at varetage driften og 
at få tildelt visitationsretten eller retten til at afslutningsmelde borgeren. Det
bør derfor fremgå, at regionen også vil have mulighed for selv at visitere til en 
sundheds- og omsorgsplads, selvom der er lavet aftale med fx en kommune om 
at varetage visitationen. Tilsvarende bakker Danske Regioner op om, at loven 
åbner mulighed for, at kommunen efter aftale skal kunne afslutningsmelde 
borgere fra sundheds- og omsorgsplader efter samme principper. 


1.1.5. Tilstedeværelsen af lægefaglige kompetencer og andre 
kompetencer
Det fremgår af lovens § 118 b, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan 
fastsætte nærmere regler i kvalitetsstandarderne for kommunalbestyrelser og 
regionsråd om indsatser i forbindelse med sundhedsydelser i nærværende 
afsnit i loven, herunder om kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne. 
Danske Regioner finder det positivt, at der lægges op til, at der skal udvikles 
kvalitetsstandarder som fagligt fundament, som samtidig skal fungere 
dynamisk og understøtte, at der løbende sker en udvikling og nytænkning af 
opgaveløsningen. Danske Regioner støtter endvidere, at der med etablering af 
sundheds- og omsorgspladser sikres en større tilknytning af relevante 
lægefaglige kompetencer. I bilag 5 fra forårsaftalen står der følgende om 
tilknytning af lægefaglige kompetencer: ’Sundheds- og omsorgspladser 
organiseres derfor således, at der sikres fast tilknytning af lægefaglige 
kompetencer som fx speciallæger i almen medicin eller geriatri’. Denne 
formulering bør indskrives og erstatte de nuværende formuleringer på s. 40-41
i afsnit 3.1.3.2 i bemærkningerne til § 118 b. Danske Regioner finder det 
uhensigtsmæssigt, at det i loven fastlægges, hvilke speciallæger, der skal være 
tilknyttet, da det må bero på en faglig vurdering. Den nærmere beskrivelse af 
adgang til lægeressourcer bør i stedet indgå i de kommende 
kvalitetsstandarder.

Det følger af lovens § 118, d, stk. 1, at regionsrådet skal tilbyde vederlagsfrit 
midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser til personer, der har 
bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige indsatser, der 
tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges 
hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem. Det fremgår af lovens 
bemærkninger på s. 102, at de indeholder en beskrivelse af de faglige 
kompetencer på sundheds- og omsorgspladserne, herunder sundhedsfaglige 
og socialfaglige kompetencer. Danske Regioner vil tilsvarende opfordre til, at 
dette beskrives nærmere i de kommende kvalitetsstandarder og udgår af 
lovens bemærkninger. 
 
1.1.6. Borgerens valgfrihed ift. tilrettelæggelsen af ydelsen
Danske Regioner noterer sig, at det på lovforslagets s. 26, under gældende ret,
fremgår, at det af servicelovens § 84, stk. 2, fremgår, at borgere på nuværende 
tidspunkt har mulighed for at vælge at modtage den fornødne hjælp i eget hjem 
fremfor på en midlertidig plads. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt 
borgere, som tilbydes en sundheds- og omsorgsplads, får samme valgfrihed. 
Danske Regioner vil opfordre til, at denne mulighed fortsat skal gælde, så 
borgeren har mulighed for at takke nej til ophold på en sundheds- og 
omsorgsplads. Det bør indskrives i lovens bemærkninger, at kommune og 
region i disse tilfælde er forpligtet til at samarbejde og tilbyde et 
hensigtsmæssigt tilbud/sundhedsfaglig indsats i borgerens hjem, som både vil 
indeholde kommunale og regionale sundhedsindsatser.

1.1.7. Tilrettelæggelse af opgaveløsning
Det følger af lovforslagets § 118 d, stk. 2, at regionsrådet er ansvarlig for at yde 
sundhedsfaglige indsatser med et rehabiliterende sigte samt den pleje og 
omsorg, som borgeren har behov for under opholdet på sundheds- og 
omsorgspladserne. Det følger videre af lovforslagets § 139 b, at regionsrådet 
skal tilbyde vederlagsfri genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering 
på specialiseret niveau til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et 
lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Det fremgår af lovforslagets 
bemærkninger på s. 123-124, at regionen ikke må benytte de regionale 
sundheds- og omsorgspladser til specialiseret rehabilitering. Regionen har dog 
mulighed for at oprette disse pladser andre steder eller lade den specialiserede 
rehabilitering finde sted på et opholdssted under anden lovgivning. Danske 
Regioner stiller sig undrende overfor, at fysisk placering i sig selv skal være en 
begrænsning for regionernes opgaveløsning og brug af sundheds- og 
omsorgspladserne. I stedet bør det være de faglige kompetencer og adgangen
til udstyr, der udgør rammerne for opgavevaretagelsen. Danske Regioner
foreslår derfor, at pladser til specialiseret rehabilitering og til genoptræning på 
specialiseret niveau kan være placeret på samme matrikel som sundheds- og 
omsorgspladser, hvis det vurderes relevant af regionen.

1.2 Bemærkninger vedr. patientrettet forebyggelse
Med lovforslaget udmøntes den politiske aftale om, at regionerne skal overtage 
ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der hidtil har ligget hos 
kommunerne, mens kommunerne fortsat skal varetage den borgerrettede
forebyggelse og sundhedsfremme.

Danske Regioner bemærker, at regionerne hidtil har været – og fremover også 
vil være - ansvarlig for den patientrettede forebyggelse i regi af 
sygehusvæsenet og praksissektoren, jf. lovforslagets § 119, stk. 4. Den 
patientrettede forebyggelse efter lovens § 119, stk. 4, adskiller sig fra den 
patientrettede forebyggelse, der hidtil har foregået i kommunerne. Det er 
således væsentligt, at det tydeligt fremgår i lovbemærkningerne, hvornår det 
er patientrettet forebyggelse efter lovens § 119, stk. 3, der defineres og 
beskrives, og hvornår det er patientrettede forebyggelse efter lovens § 119, stk. 4

1.2.1. Målgruppe- og opgavebeskrivelse
I bemærkningerne til lovforslaget § 119, stk. 3, s. 33, afsnit 3.1.3.1, og side 108-
109, skelnes der mellem personer, der er i risiko for eller har symptomer på 
kronisk/langvarig sygdom (borgerrettet forebyggelse og dermed kommunalt 
ansvar) og personer med kronisk/langvarig sygdom (patientrettet forebyggelse 
og dermed fremadrettet regionalt ansvar). Danske Regioner bemærker, at 
denne skelnen i praksis vil være meget svær at håndtere, og der vil givetvis være 
tale om tilbud til målgrupperne, der i vid udstrækning ligner hinanden. 

Danske Regioner finder, at målgruppen til tilbuddet om patientrettet 
forebyggelse efter lovforslaget § 119, stk. 3, bør beskrives og defineres 
yderligere, så der fastlægges en klar afgrænsning af, hvilken myndighed, der 
har ansvaret for hvilke målgrupper, så det på baggrund af 
målgruppeafgrænsningen er muligt at foretage rette visitation til rette tilbud. 
Danske Regioner foreslår, at det specificeresfx i et arbejde i Sundhedsstyrelsen. 
Regionerne stiller sig til rådighed for og ønsker at blive involveret i arbejdet 
med at definere målgruppen.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens faglige arbejde i ’Notat: Ændret ansvar for 
den patientrettede forebyggelse’, at forebyggelsestilbud til gravide 
kategoriseres som borgerrettet forebyggelse, hvorfor det er et kommunalt 
ansvar. Dette mener Danske Regioner bør fremgå af lovbemærkningerne, 
ligesom det for god ordens skyld bør præciseres , eventuelt i en bekendtgørelse 
eller vejledning, hvilken myndighed, der har ansvar for forebyggelsestilbud til 
personer i fertilitetsbehandling. 

Derudover henleder Danske Regioner opmærksomheden på, at det af 
lovforslaget § 119, stk. 3, s. 33, afsnit 3.1.3.1 samt s. 108, fremgår, at borgere 
med depression og angst er nævnt som eksempler på borgere i målgruppen for 
patientrettet forebyggelse. Det bør præciseres i lovbemærkningerne, at det 
alene omhandler borgere med svær depression og angst, idet kommunerne 
som borgerrettet forebyggelse fortsat kan tilbyde indsatser vedrørende mental 
trivsel f.eks. vedr. stress samt lettere angst og depression. Kommunerne har 
desuden ansvaret for det lettilgængelige tilbud for børn og unge med angst og 
depression, jf. sundhedslovens § 126.

Hertil bemærkes, at det i forårsaftalen om implementering af 
sundhedsreformen er specificeret, at kommunerne som borgerrettet 
forebyggelse fortsat kan tilbyde indsatser vedrørende mental trivsel, fx stress 
samt lettere angst og depression mhp. at forebygge forværring, hvilket er en 
præcisering til Sundhedsstyrelsens faglige oplæg om patientrettet 
forebyggelse. Dette indgår ikke i bemærkningerne til lovforslaget, hvilket
Danske Regioner mener, bør præciseres.

Hertil bemærker Danske Regioner, at der er behov for en stringent 
opgavebeskrivelse af patientrettet forebyggelse. Beskrivelsen på side 33, afsnit
3.1.3.1, og s. 108, bør følge ordlyden fra forårsaftalen. Følgende sætning på s. 108: ”[…] for eksempel for bedre at lære at håndtere egen sygdom”, bør derfor slettes. 

1.2.2. Afklarende samtale og henvisninger
I lovbemærkningerne til § 119, stk. 3, s. 110, beskrives henvisning og afklarende 
samtale i relation til patientrettet forebyggelse helt kort.

Danske Regioner finder det positivt, at det fremgår, at det er regionerne, der 
har visitationsretten, men finder det væsentligt, at det ligeledes tydeligt 
fremgår, at det er regionerne, der har myndighedsansvaret for den afklarende 
samtale. Teksten om den afklarende samtale kan med fordel suppleres med 
teksten fra forårsaftalen.

I forhold til henvisning, kan det med fordel også beskrives yderligere i de 
kommende kvalitetsstandarder, jf. § 118 b, hvornår der kan henvises, hvem der 
kan henvise, og hvilke tilbud der kræver en henvisning.

1.2.3. Faglighed, nærhed og kvalitet 
Danske Regioner bemærker, at regionerne har ansvar for at balancere 
hensynene til faglighed, nærhed og kvalitet i tilrettelæggelsen af den 
patientrettede forebyggelse, hvilket også fremgår af lovforslagets 
bemærkninger på s. 110. Det fremgår i andet afsnit, s. 110, at nogle borgere 
kan få længere transporttid til patientrettede forebyggelsestilbud, da det ”[…] i 
begrænset omfang” kan være nødvendigt at samle indsatser for at sikre 
tilstrækkelig faglig kvalitet og bæredygtighed. I forlængelse af ovenstående
bemærkes det, at sætningen ”[…] i begrænset omfang” til § 119, stk. 3, bør 
udgå, da det dels ikke indgår i forårsaftalen eller aftalen om sundhedsreformen, 
og dels er det op til regionerne at vurdere, i hvilket omfang det er nødvendigt 
at samle tilbud geografisk, af hensyn til den faglige kvalitet og bæredygtighed. 
 
Det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger s. 110, at geografisk nærhed, 
tilgængelighed og nem adgang til forebyggelsestilbud, er centralt for den 
fremtidige organisering af opgaven. Danske Regioner er enige i, at regionerne
skal finde en passende balance, hvor både faglig kvalitet og geografisk nærhed 
vægtes højt i planlægningen. Organiseringen af patientrettede 
forebyggelsestilbud skal desuden drøftes i sundhedsrådene.

 
1.3 Bemærkninger til akutsygeplejen mv.
Danske Regioner finder det positivt, at lovforslagets beskrivelse af 
akutsygeplejen afspejler teksten i den politiske aftale om sundhedsreformen, 
forårsaftalen om implementering af sundhedsreformen samt de faglige 
beskrivelser fra Sundhedsstyrelsens tilpassede kvalitetsstandarder. Danske 
Regioner mener dog, at der fortsat er et behov for tydeligere afgrænsning af 
snitflader og ansvarsfordeling mellem akutsygepleje og almen kommunal 
sygepleje. Danske Regioner forventer, at dette indgår i Sundhedsstyrelsen 
arbejde med kvalitetsstandarder for almen kommunal sygepleje, jf. § 118 b, 
som Danske Regioner ser frem til at bidrage til. 


1.3.1. Døgndækningsforpligtelsen 
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til organiseringen 
af akutsygeplejen i vagttid. Af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for 
akutsygepleje i det nære sundhedsvæsen fremgår det, at 
døgndækningsforpligtelsen kan dækkes af øvrige regionale funktioner med 
samme kompetencer og indsatsmuligheder. En lignende formulering kan med 
fordel indgå i loven, så det tydeligt fremgår, at regionerne har mulighed for at 
tilrettelægge indsatsen under hensyntagen til de ofte begrænsede 
personaleressourcer uden for almindelig arbejdstid.

1.3.2. Medicin
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til rammerne for 
medicin i akutsygeplejen. Det er Danske Regions vurdering, at en 
hensigtsmæssig håndtering af medicin er afgørende for, at sundhedsreformens 
ambitioner om øget sammenhæng og mindre kassetænkning kan opnås.

For at sikre, at akutsygeplejen fremover kan planlægges og koordineres i 
sammenhæng med øvrige regionale funktioner – herunder den præhospitale 
indsats, jf. den politiske aftale om sundhedsreformen - er det afgørende, at de 
gældende regler for medicinopbevaring, udlevering, indkøb, distribution mv. i 
regional regi, også gælder for akutsygeplejen. Således skal akutsygeplejen – på 
samme måde som fx akutberedskabet – have mulighed for at medbringe 
medicin fra sygehusapotekerne samt at udlevere medicin, herunder igangsætte 
relevant behandling. Danske Regioner anerkender, at der med ”bekendtgørelse
om kommuners og private virksomheders håndtering af lægemidler til brug for 
sygeplejerskers og lægers behandling af patienter i eget hjem og midlertidige 
døgndækkede pladser” vil være visse muligheder for at udlevere og opbevare 
medicin, men med væsentlige begrænsninger. Konkret foreslår Danske 
Regioner derfor, at det i bemærkningerne skrives ind, at det skal sikres, at 
akutsygeplejen har adgang til visse lægemidler på samme vilkår som i 
akutberedskabet og på det præhospitale område, og at disse distribueres via 
sygehusapotekerne. Dette skal sikre, at akutsygeplejen kan planlægges og 
koordineres med den præhospitale indsats, jf. den politiske aftale, uden at 
adgangen til medicin skaber barrierer herfor. Det skal sikres, at rammerne for 
medicin også gælder i de tilfælde, hvor kommunerne drifter akutsygeplejen. 
Danske Regioner vil opfordre til, at der bliver fulgt op herpå i kommende 
lovgivning, hvis nødvendigt.

1.3.3. Hjemmebehandlingsteams
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 138 a, s. 115, at regionsrådet 
er ansvarlige for, at der ydes vederlagsfri regional akutsygepleje efter 
lægehenvisning til personer med ophold i regionen. Det fremgår på side 117 af 
bemærkningerne til bestemmelsen, at opgaveflytningen af akutsygeplejen skal 
ses som led i indførelsen af de nye hjemmebehandlingsteams. Regionerne vil 
med disse kunne gentænke indsatser i eller tæt på borgernes hjem, bl.a. med 
fokus på at øge monitorering af borgerens tilstand digitalt og køre ud i 
borgerens hjem og assistere med behandling og tidlige indsatser. Danske 
Regioner er enige i, og understreger vigtigheden af, at akutsygeplejen netop 
forstås som en del af disse kommende hjemmebehandlingsteams.


1.3.4. Organisering og ansvar
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget anvender forskellige formuleringer 
om, hvem der har ansvaret for organisering og koordinering af akutsygeplejen. 
Af lovforslagets bemærkninger til § 138 a, side 117, fremgår det, at 
regionsrådet selv vurderer og beslutter, hvordan akutsygeplejen skal 
organiseres, mens det på side 118, anføres, at de nye sundhedsråd skal 
koordinere og organisere de nære sundhedstilbud, herunder akutsygeplejen. 
Det anbefales, at det i lovforslaget tydeligt præciseres, at det er regionen, der 
har det overordnede ansvar for organisering og koordinering af akutsygeplejen
pba. drøftelse i sundhedsrådene. 
1.4 Bemærkninger vedr. genoptræning og specialiseret rehabilitering
Med reformen følger, at regionerne overtager ansvaret for genoptræning på 
specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau til personer, der 
efter udskrivning fra sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for 
genoptræning, jf. sundhedslovens § 84, om genoptræningsplaner samt 
ansvaret for genoptræning på sundheds- og omsorgspladser.
 
1.4.1. Præcisering af målgrupper
Det følger af lovforslagets § 139 b, at regionsrådet skal tilbyde vederlagsfri 
genoptræning på specialiseret niveau til personer, der efter udskrivning fra 
sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Med 
opgaveflyttet af dele af genoptræningsområdet følger, at Sundhedsstyrelsen 
skal opdatere beskrivelserne af niveauerne for genoptræning. Det fremgår af 
afsnit 3.1.3.1, i lovforslagets bemærkninger, s. 35, at Sundhedsstyrelsen vil 
skulle præcisere den faglige afgrænsning af bl.a. målgrupperne for 
genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau. 
Det bør endvidere fremgå, at det også vil kræve en præcisering af 
målgrupperne, der modtager almen genoptræning, da de mest specialiserede 
dele skal flyttes til rehabilitering på specialiseret niveau. Det bør fremgå af 
lovpakken, at den faglige afgrænsning af målgruppen skal svare til den økonomi 
og det ansvar, der er overflyttet fra kommunerne til regionerne via 
forårsaftalen, og det skønnede antal forløb, der følger heraf. Danske Regioner 
opfordrer derudover til, at området følges tæt i forhold til, om den faglige 
præcisering af målgrupperne stemmer overens med det, der er aftalt.

1.4.2. Det regionale socialområde
Det følger af lovforslagets § 140, stk. 1, at kommunalbestyrelsens og 
regionsrådets indsatser efter §§ 139 a og 139 b, tilrettelægges i sammenhæng 
med andre relaterede kommunale og regionale træningsindsatser m.v. efter 
denne lov og anden lovgivning, og af bestemmelsens stk. 2, fremgår, at 
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tilvejebringe tilbud om 
genoptræning efter §§ 139 a og 139 b, ved at etablere behandlingstilbud på 
egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre 
kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Danske Regioner 
har tidligere henledtstatens opmærksomhed på, om det juridisk vil være muligt
for regionerne, at trække på det regionale socialområde til, at løse ansvaret for 
rehabilitering på specialiseret niveau. Det fremgår af bemærkninger til § 140 
stk. 1, s. 127, at regionsrådets ansvar for genoptræning på specialiseret niveau 
og rehabilitering på specialiseret niveau, vil kunne supplere og tilrettelægges i 
henhold til relaterede indsatser i både regioner og kommuner, også indsatser 
efter anden lovgivning, såsom lovgivning på det sociale område, 
specialundervisningsområdet og beskæftigelsesområdet. Danske Regioner 
tolker, at dette betyder, at regionerne vil kunne trække på det regionale 
socialområde til at levere rehabilitering på specialiseret niveau, men vi finder, 
at det står uklart og bør præciseres. 

1.4.3. Genoptræning på sundheds- og omsorgspladser
Det fremgår af lovforslagets § 118 d, stk. 2, at regionsrådet er ansvarlige for at 
yde sundhedsfaglige indsatser med et rehabiliterende sigte samt den pleje og 
omsorg, som borgeren har behov for under opholdet på sundheds- og 
omsorgspladserne. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, s. 35, at der 
som led i etableringen af sundheds- og omsorgspladser i regionerne, indføres 
enkelte undtagelser for reglerne for genoptræning efter udskrivning fra 
sygehusene. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, s. 105, at der også 
kan iværksættes genoptræning på sundheds- og omsorgspladser på baggrund 
af en konkret sundhedsfaglig vurdering fra en ansvarlig sundhedsperson på 
pladsen, hvis det vurderes, at borgeren har behov for genoptræning under 
opholdet. Det fremgår ikke klart, om der i disse tilfælde skal udarbejdes en 
genoptræningsplan, hvordan typen af genoptræning skal kategoriseres, og om 
der skal udarbejdes en genoptræningsplan, hvis genoptræningen skal fortsætte 
i kommunen efterfølgende. Det er desuden uklart, om det vil være regionerne, 
der skal vurdere om genoptræningen skal være basal eller avanceret, hvis 
patienten er udskrevet til genoptræning på alment niveau, så længe patienten 
ligger på en sundheds- og omsorgsplads.

1.4.4. Ansvaret for koordination
Det fremgår af bemærkningerne til § 140, stk. 1, s. 128, at det forventes, at 
kommuner og regioner vil sikre sammenhæng for borgerens forløb på tværs af 
sektorer. Det fremgår desuden af bemærkninger på s. 127, at genoptræning på 
specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau ligeledes kunne 
supplere og tilrettelægges i henhold til relaterede indsatser i både regioner og 
kommuner, også indsatser efter anden lovgivning såsom lovgivning på det 
sociale område, specialundervisningsområdet og beskæftigelsesområdet. 
Danske Regioner bemærker, at koordinationen er en omkostningsfuld opgave, 
og det bør fremgå tydeligt, hvem der har ansvar for hvad. 

Det fremgår endvidere på s. 127, at sundhedsrådene forventes at få en central 
rolle, i at sikre det fortsatte fokus på sammenhængende forløb for personer 
med behov for genoptræning og samtidige indsatser efter anden lovgivning. 
Det bemærkes, at det medfører en risiko for, at serviceniveau og kvalitet vil 
blive varierende på tværs af sundhedsrådene.


1.4.5. Befordring
Det fremgår af lovens § 172 og § 263, at henvisningen til § 140, ændres til §§ 
139 a og 139 b. Det følger af bemærkningerne s. 145, at kommunerne fortsat 
vil have ansvaret for at yde befordring eller befordringsgodtgørelse til 
genoptræningsindsatser efter §§ 139 a, og 139 b, samt at afholde udgifterne 
hertil. Danske Regioner bemærker, at den foreslåede ændring følger den 
allerede eksisterende struktur i reglerne om befordring i sundhedsloven, 
hvorefter regionerne har ansvaret for at afholde befordringsudgifter til 
behandling, der foregår på sygehuset og kommunerne til behandling uden for 
sygehusene.

Det bemærkes dog, at de to afsnit på side 145, vedr. ændringen til lovens § 172 
og § 263, kan fremstå modstridende, idet specialiseret genoptræning, som 
foregår på et hospital, er en del af § 139 b. Det opfattes som om, at det første 
afsnit beskriver, at kommunerne skal betale for al transport til genoptræning, 
mens det ift. principperne i det andet afsnit er hospitalet, der betaler.

1.5. Bemærkninger vedr. sundhedsplaner og nærsundhedsplaner
Det følger af lovforslagets § 206 c, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren 
fastsætter en national sundhedsplan, som sætter strategisk retning for 
udvikling af sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning. Der 
er i lovforslaget lagt op til, at nærsundhedsplanen skal tage afsæt i den 
nationale sundhedsplan, samt være i overensstemmelse med den regionale 
sundhedsplan, jf. § 206 c, stk. 2. Danske Regioner anbefaler, at lovteksten i 
stedet formuleres således, at nærsundhedsplanen skal tage afsæt i både den 
nationale sundhedsplan og den regionale sundhedsplan. Dette for at sikre et 
entydigt hierarki, hvor den regionale sundhedsplan udgør bindeleddet mellem 
de nationale mål og lokale indsatser samt sikrer helhedstænkning på tværs af 
sundhedsrådene.

Det følger af lovforslagets § 206 d, stk. 3, at forud for regionsrådets behandling 
af nærsundhedsplanen, skal regionsrådet indhente Sundhedsstyrelsens 
rådgivning. Danske Regioner anbefaler, at denne lovtekst udgår, så det alene er 
regionsrådet som skal behandle nærsundhedsplanerne. Det vil nedbringe de 
administrative byrder i forbindelse med sundhedsreformen og samtidig sikre et 
entydigt ansvar for, at nærsundhedsplanerne er i overensstemmelse med såvel 
den regionale som den nationale sundhedsplan.

Generelt vil Danske Regioner opfordre til, at regionerne kan få 
Sundhedsstyrelsens rådgivning så smidigt og fleksibelt som muligt. Det gælder 
bl.a. rådgivningen til de regionale sundhedsplaner. Samtidig er det vigtigt, at 
Sundhedsstyrelsens rådgivning er præcis og hviler på et klart fagligt grundlagt. 

Af lovforslagets bemærkninger s. 62, fremgår det, at ”[d]en foreslåede ordning 
indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter en national 
sundhedsplan, forstået således, at ministeren bemyndiges til at kunne træffe 
beslutning om indholdet af planen. I praksis forventes det, at der vil være tæt 
inddragelse af regioner og kommuner i fastlæggelsen af planen.” Danske 
Regioner anbefaler en mere forpligtende formulering, hvor det fremgår, at der 
i praksis vil være en tæt og tidlig inddragelse af regioner og kommuner i 
fastlæggelsen af planen. Det skal sikre, at centrale, harmoniserende tiltag og 
regionalt/lokalt handlerum afbalanceres i en løbende dialog, hvor det bl.a. 
sikres, at der ikke stilles urealistiske krav til den samlede ressourceanvendelse 
og organisatoriske kapacitet.


1.6. Bemærkninger vedr. økonomiske konsekvenser herunder it- og 
dataunderstøttelse af regionernes nye myndighedsopgaver
 
1.6.1. Midlertidige økonomiske konsekvenser og it-udvikling
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, s. 77-78, at grundet regionernes i 
forvejen omfangsrige it-systemer med mange funktionaliteter, der 
understøtter regionernes eksisterende opgaver, antages det i lovforslaget, at 
de implementeringsmæssige konsekvenser af opgaveflyt, jf. § 118 d, § 119, stk. 
3, § 138 a og § 139 b, forventeligt vil bestå af primært ændrede konfigurationer 
af eksisterende systemer, og dermed begrænsede 
implementeringskonsekvenser og it-udvikling. 

De regionale journal- og støttesystemer har mange funktionaliteter, og kan 
med tilpasninger sandsynligvis understøtte mange af de kommende opgaver. 
Danske Regioner bemærker hertil, at der mangler analyse og afdækning af de 
eksisterende arbejdsgange og it-arkitektur forbundet med den kommunale 
opgavevaretagelse, før der er tilstrækkeligt overblik over klinikernes behov og 
de konkrete behov for teknisk udvikling og implementering forbundet med den 
ændrede opgavefordeling. Den regionale tilpasning og udvikling af it-understøttelse udfordres af, at sundhedsrådene først i foråret/sommeren 2026 
skal træffe beslutning om driften af de opgaver, regionerne overtager ansvaret 
for. Regionerne har derfor en meget kort frist til at sikre den fornødne it-understøttelse, som ligeledes udfordres af, at beslutningerne kan variere på 
tværs af sundhedsrådene i de enkelte regioner. Danske Regioner bemærker 
hertil, at det bør fremgå tydeligt, hvis det er formålet med lovforslaget, at 
regionerne it-understøtter opgaverne fremadrettet, uanset sundhedsrådenes 
beslutning om, hvem der konkret udfører opgaverne.

Danske Regioner bemærker, at den afsatte økonomi til opgaveflytningen på 
4,208 mia. kr., der overføres pr. 1. januar 2027, også er indregnet midler til
overheadudgifter, der fx skal dække udgifter til system- og dataunderstøttelse. 
Danske Regioner bemærker, at det kan vedrøre udgifter til it-understøttelse i 
regionerne, herunder øgede udgifter til licenser, drift, support, uddannelse,
videreudvikling af nuværende systemer samt eventuel overtagelse af 
kommunale systemer.

1.6.2. Deling af relevante data på tværs af myndigheder
Danske Regioner bakker op om formuleringen på side 111 og 118 om, at 
kommuner og regioner også efter den ændrede ansvarsfordeling, jf. § 119, stk. 
3 og § 138 a, skal sikre, at relevante data og information kan deles på tværs 
imellem myndigheder, således at der ikke opstår uhensigtsmæssige hindringer 
for den enkelte borgers forløb. Danske Regioner bemærker, at regionerne
allerede i dag i stort omfang deler relevante data på tværs af sektorer, fx via 
Sundhedsjournalen, og det er nødvendigt, at kommunerne i højere grad deler 
relevant information med regionerne.


1.7. Bemærkninger vedr. de økonomiske rammer
Danske Regioner bemærker indledningsvis, at det bør afsøges om regionernes 
nuværende bogføringsregler i budget- og regnskabssystemer kan være i 
modstrid med intentionerne om regionsrådets modtagelse af midler, der skal 
ydes som tilskud til kommunerne.

1.7.1. Medfinansiering af kommunale opgaver
Danske Regioner finder det positivt, at det af bemærkningerne til lovens § 118 
c, i punkt 3.2.3.1 understreges, at kommunerne har det entydige ansvar for 
varetagelsen af de kommunale sundhedsopgaver.

Danske Regioner ønsker endvidere, at det i lovforslagets punkt 3.2.3.1 
præciseres, at det gældende proportionalitetsprincip om, at regionerne kan 
stille implementeringskrav i det omfang, der er proportionalitet mellem krav og 
tilsagnets størrelse, kan give anledning til forskelligartet fortolkning, samt 
afhænge af serviceniveau i de pågældende kommuner. Det fremgår ikke i 
lovforslaget, hvad konsekvenserne er, hvis regionernes implementeringskrav 
ikke efterleves. Det anbefales derfor, at der indsættes en præcisering om 
ankemulighederne ift. uenigheder om opfyldelse af aftalebetingelser. 

Det følger af lovens § 118 c, stk. 5, at et regionsråd kan indgå aftale med en 
eller flere kommunalbestyrelser om at give økonomisk tilsagn til 
medfinansiering af kommunalt anlæg på sundhedsområdet. Danske Regioner 
mener, at dette bør præciseres yderligere. Det kan overvejes, hvilke krav og 
dokumentation, der særligt skal gælde ved anlægsinvesteringer. Det bemærkes 
i forlængelse heraf, at regionerne ikke må afholde anlægsudgifter til ikke-ejede 
aktiver, hvorfor sådanne tilskud må bogføres som driftsudgifter, selvom de i 
økonomiaftalen budgetteres som anlæg. Der efterlyses præcisering i lovgivning 
af hensyn til korrekt økonomistyring mellem drift og anlæg. 

Danske Regioner bemærker, at det ikke fremgår, at der tillades en forlænget 
frist i opstartsåret 2026. Disse overgangsbestemmelser bør fremgå. 


1.7.2. Bemærkninger vedr. fastsættelse af minimumsrammer til sundhedsråd 
målrettet kommunale indsatser.
Det følger af lovens § 118 c, stk. 3, at Indenrigs- og Sundhedsministeren 
fastsætter årlige minimumsrammer for hvert sundhedsråd i medfør af 
regionslovens § 13, stk. 1, som regionsrådene kan anvende på aftaler med 
kommunalbestyrelser efter stk. 1 og stk. 2. Danske Regioner bemærker, at der 
i forlængelse af lovbemærkningerne, om minimumsrammer til sundhedsråd 
ikke fremgår, at der af staten også fastsættes minimumsrammer på kommunalt 
niveau gældende for den andel af midlerne, der er koblet op til de bindende 
krav til kommunale indsatser i kvalitetsstandarderne. Disse dele har en 
sammenhæng til hinanden, så det bør fremgå tydeligt. 
Danske Regioner mener endvidere, at det i bemærkningerne bør fremgå, at 
Indenrigs- og sundhedsministeren inddrager Danske Regioner ifm. den årlige 
fastsættelse af minimumsrammer målrettet kommunale indsatser. 


1.7.3. Krav til statsligt tilskud til regionerne til kommunale sundhedsindsatser
Det følger af lovens § 246 a, at staten yder et tilskud til nær sundhed til 
regionerne, som målrettes til at finansiere aftaler mellem regionsråd og 
kommunalbestyrelser om økonomiske tilsagn til varetagelse af kommunale 
sundhedsopgaver i medfør af § 118 c, stk. 1-4. Tilskuddets størrelse fastsættes 
årligt af finansministeren med tilslutning af Folketingets Finansudvalg. Danske 
Regioner mener, at det bør fremgå tydeligere hvad der skal ske med ikkeforbrugte midler i kommunerne, og hvad det eventuelt kan have af påvirkning 
på regionerne.

Danske Regioner bemærker, at der som følge af sundhedsreformens elementer 
skal ske en række ændringer og tilpasninger i regionernes budget- og 
konteringspraksis, herunder ift. sundhedsrådenes midler til kommunale 
indsatser. Det fremgår i lovbemærkningerne, at opfølgningen i regionernes 
regnskaber på sundhedsrådenes midler til kommunale indsatser forudsætter, 
at den nuværende kontoplan ændres og tilpasses hertil.

1.8. Generelle bemærkninger
Danske Regioner vurderer overordnet, at lovforslaget er i overensstemmelse 
med sundhedsreformens intentioner og de rammer, som efterfølgende er 
aftalt i forårsaftalen. I forårsaftalen blev det dog aftalt, at der skal ses på 
mulighederne for i kommende lovgivning, at skabe yderligere hjemler til, at 
regioner og kommuner kan samarbejde om opgaver i det nære 
sundhedsvæsen. Danske Regioner savner generelt, at der skabes bedre og 
mere smidige rammer for en fleksibel opgaveløsning på tværs af regioner og 
kommuner, fx med henblik på nemmere at kunne samarbejde i en fælles 
lokation, hvor der er behov for at hjælpe hinanden i forbindelse med den 
konkrete opgaveløsning. Det gælder smidigere rammer fx i forhold til fælles 
indkøb, samarbejde om accessorisk virksomhed såsom fælles køkkener, fælles 
visitation og bedre mulighed for udøvelse af fælles faktisk 
forvaltningsvirksomhed. Det er en nødvendig forudsætning for at sikre en 
sammenhængende indsats med borgeren i centrum samt, at sundhedsrådene 
reelt kan løfte deres fælles populationsansvar og sikre den bedst mulige 
anvendelse af de begrænsede personaleressourcer. Dette bør derfor indgå som 
et centralt element i lovforslaget.

Danske Regioner bemærker desuden, at de forskellige dele af lovforslaget er 
beskrevet forskellige steder i den samlede lovpakke. Det bør sikres, at der er 
stringens i ordlyd og formuleringer i de enkelte afsnit, så det der ikke opstår 
uklarhed, og at formuleringer kan fortolkes modsatrettet.


2. Tilpasning af regionernes øvrige opgaver
Danske Regioner konstaterer med tilfredshed, at regionerne fremadrettet ud 
over sundhedsopgaven har en opgaveportefølje, der omfatter en række øvrige 
opgaver, herunder i relation til jordforurening, råstofindvinding på land, 
uddannelsesområdet, indstillingsret til socialfondsmidler og opgaver relateret 
til kollektiv trafik.

Danske Regioner vurderer, at der generelt er overensstemmelse mellem Aftale 
om sundhedsreform 2024 og lovforslagets tilpasninger på andre opgaver end 
sundhedsområdet.

2.1 Forslag til ændring af vandforsyningsloven
Det følger af lovforslaget, at vandforsyningslovens § 13 b, stk. 4 og 5, ophæves, 
og der i stedet indsættes et nyt stk. 4, hvoraf fremgår, at såfremt der ikke opnås 
enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser om den nærmere udformning 
af indsatsplanen for kommunen, skal kommunalbestyrelsen forelægge sagen 
for miljømisteren, som herefter træffer afgørelse. Ændringen medfører, at 
regionernes mæglingsopgave samt kommunens pligt til registrering af 
indvindingstilladelser meddelt af en landvæsensret eller et amtsråd, ophæves. 

Det følger af lovforslaget, at i vandforsyningslovens § 70, udgår henvisningen 
til en landvæsensret og et amtsråd. Danske Regioner bemærker, at 
ændringerne ikke har betydning for regionernes arbejde med at løse 
myndighedsopgaver inden for jord- og råstofområdet. Hertil bemærkes, at den 
foreslåede ændring af vandforsyningslovens § 70, er en konsekvensændring i 
medfør af, at landvæsensretter og amter blev nedlagt i 2007. 


2.2 Forslag til ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, 
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen 
voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for forberedende 
grunduddannelse
Det fremgår af lovforslagets §§ 3, 4 og 5, at regionsrådet fortsat vil have 
mulighed for at yde udviklingstilskud på uddannelsesområdet, idet 
henvisningen til den regionale udviklingsstrategi bortfalder.

Danske Regioner bakker op om denne tilpasning af lovgivningen, og at 
regionerne dermed fortsat kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud 
til ungdomsuddannelser, forberedende grunduddannelser og 
voksenuddannelser, samt at indstillingsretten til 20 procent af EU-
socialfondsmidler i 2021-2027 bibeholdes (herunder at regionen fortsat kan 
søge om og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under 
Socialfonden). Danske Regioner bemærker hertil, at regionerne bidrager til, at 
unge i alle dele af landet har nærhed og valgfrihed til en ungdomsuddannelse 
af høj kvalitet, og regionerne har desuden et særligt fokus på, at flere vælger 
og gennemfører en erhvervsuddannelse. Dette forudsætter, at regionerne
kontinuerligt har mulighed for at udvikle området i samarbejde med 
uddannelsesinstitutionerne, kommuner, virksomheder m.fl.

Der bør ske en tilsvarende tilpasning af støttehjemlerne i hhv. 
miljøbeskyttelseslovens § 18 a og i naturbeskyttelseslovens § 55 a, således at 
der heller ikke i disse bestemmelser henvises til den regionale 
udviklingsstrategi, idet koblingen her alene bør være til regionernes 
lovhjemlede opgaver.

2.3. Forslag til ændring af lov om planlægning
Med lovforslagets § 22 a, stk. 2, i lov om planlægning, foreslås, at der skal ske 
et bortfald af regionsrådenes adgang til at fremsætte forslag til 
landsplanlægning over for ministeren for byer og landdistrikter.

Den foreslåede ændring af § 22 a, stk. 2 vurderes uhensigtsmæssig i det 
omfang, det begrænser regionernes muligheder for at understøtte udviklingen 
og tilgængeligheden i landdistrikterne ift. den kollektive mobilitet (offentlig 
servicetrafik), jordforurening og råstoffer.

2.4. Forslag til ændring af lov om erhvervsfremme
Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme, bortfalder regionernes 
opgaver vedrørende regionale udviklingsstrategier, udviklingsaktiviteter i 
relation til udviklingsstrategierne, samt indstillingsret til bestyrelser på 
erhvervsfremmeområdet.

Danske Regioner bemærker i den forbindelse, at dette er i overensstemmelse 
med det foreslåede i Aftale om sundhedsreform 2024.

Danske Regioner finder det positivt, at regionernes fortsat har mulighed for at 
deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder 
Interreg-projekter, der ligger inden for regionernes opgaveportefølje på det 
regionale udviklingsområde, jf. Aftale om sundhedsreform 2024. Danske 
Regioner noterer sig desuden, at den administrative forankring af nogle af 
Interreg-programmerne fortsat vil være i regionerne. Det må i den forbindelse 
forudsættes, at de eksisterende regler om grænseoverskridende og 
internationale samarbejder videreføres fleksibelt i en kommende revidering af 
bekendtgørelsen om regioners grænseoverskridende og internationale 
samarbejde samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse 
organers sammensætning. Danske Regioner opfordrer til, at 
erhvervsministeren i bekendtgørelsen om det grænseoverskridende og 
internationale samarbejde sikrer, at regionerne fortsat kan arbejde med den 
kollektive trafik og mobilitet i de interregionale samarbejder.

Danske Regioner bemærker, at regionernes opgaver vedrørende kollektiv trafik 
og mobilitet ikke omtales i lovpakken. I Aftale om sundhedsreform 2024, s. 24,
anføres det, at opgaver relateret til kollektiv trafik fortsat indgår i regionernes 
opgaveportefølje, samt at man desuden afventer anbefalingerne fra 
Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark.

Danske Regioner ønsker i denne sammenhæng at bemærke, at det er 
væsentligt for at løfte ansvaret for den regionale kollektive trafik, at regionerne
fortsat kan arbejde med mobilitet og udvikle nye mobilitetsløsninger som 
eksempelvis samkørsel, cyklisme, delemobilitet, fleksibel transport og 
tilbringertrafik til de regionale busnet og jernbanerne.

Danske Regioner mener endvidere, at regionerne som led i ansvaret for den 
regionale kollektive transport, fortsat har behov for at kunne samarbejde med 
kommuner, stat og øvrige, herunder afgive høringssvar, om den fremtidige 
udvikling i regionen, infrastruktur og udvikling i yderområderne mv., i det 
omfang det har betydning for den regionale kollektive trafik.

2.5. Forslag til ændring af lov om regionernes opgaver og kommunernes 
samarbejde på kulturområdet
Det fremgår, at der i lovforslagets § 1, indsættes et nyt stk. 2 , hvorefter Region 
Østdanmark og Region Syddanmark skal have adgang til at kunne deltage i og 
medfinansiere grænseoverskridende samarbejder på tværs af landegrænser på 
kulturområdet.
I de specielle lovbemærkninger til § 1, stk. 2, s. 168 anføres det, at: ”Det drejer 
sig konkret om det regionale samarbejde i den dansk-tyske grænseregion og 
mellem Danmark og Sverige i hovedstadsregionen”. Danske Regioner lægger til 
grund, at henvisningen til den dansk-tyske grænseregion også omfatter den 
nuværende Region Sjælland, således at hele den kommende Region 
Østdanmark vil have adgang til at deltage i grænseregionale samarbejder på 
kulturområdet. Region Sjælland har gennem mange år prioriteret det
grænseregionale samarbejde omkring Femern Bælt meget højt for at sikre, at 
de udviklingsmæssige muligheder, som den faste forbindelse skaber, bliver 
udnyttet optimalt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at hele den 
kommende Region Østdanmark fortsat kan samarbejde med tyske partnere om 
bl.a. nedbrydning af kulturelle barrierer gennem konkrete projekter med fokus 
på sprog, kulturforståelse mv.

Danske Regioner ser positivt på, at regionerne fremadrettet kan gennemføre 
initiativer af kulturel karakter inden for sundhedsvæsenets rammer, når 
initiativerne har et sundhedsfremmende formål og er finansieret af 
sundhedsbudgettet. Danske Regioner bemærker, at der er evidens for den 
effekt, som kunst og kultur har på sundhed, trivsel og livskvalitet, og at 
samarbejdet med kulturlivet og sundhedsvæsenet er til gavn for både borgere, 
patienter, pårørende og sundhedspersonale.

2.6. Ikrafttrædelse ift. ændringer på kulturområdet
Det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, at der i lovforslaget
lægges op til, at ændringer på kulturområdet træder i kraft den 1. januar 2026.
Danske Regioner bemærker, at det er i modstrid med både den politiske aftale 
og økonomiaftalen for 2026, der fastslår, at midlerne fra kulturområdet først 
overføres til kommunerne fra 2027.

2.7. Overgangsbestemmelse vedr. tilskud til kulturelle anliggender
Danske Regioner ser positivt på, at det af lovforslagets § 10, fremgår, at 
regionerne i en overgangsperiode vil kunne udbetale midler til flerårige 
kulturprojekter, der ved lovens ikrafttrædelse allerede har modtaget bindende 
tilsagn om støtte, i overensstemmelse med det afgivne tilsagn.


Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: 

Høringssvar over lovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (PDF)