Danske Regioner bakker overordnet op om lovforslaget, der skal være med til
at sikre sammenhæng og at sundhedsopgaverne løses så tæt på borgerne som
muligt, samtidig med at der sikres den nødvendige kvalitet i indsatsen. Danske
Regioner bakker op om, at ansvaret for en række sundhedsopgaver flytter fra
kommuner til regioner, og vil bidrage til, at dette sker i et godt samarbejde med
kommunerne. Danske Regioner mener overordnet, at lovforslaget skaber gode
rammer for denne opgaveflytning, og at det i øvrigt også skal ses i
sammenhæng med den forårsaftale, som regeringen har indgået med Danske
Regioner og KL. Det er Danske Regioners opfattelse, at lovforslaget på lange
stræk flugter godt med denne aftale, men noterer på enkelte væsentlige
områder, at der er behov for konsekvensrettelser, for at sikre
overensstemmelse med aftalen. Derudover har Danske Regioner en række
ønsker til præciseringer, som beskrives neden for.

1. Forslag til ændring af sundhedsloven
1.1 Bemærkninger vedr. sundheds- og omsorgspladser
1.1.1. Målgruppebeskrivelse
Det følger af lovforslagets § 118 d, stk. 1, at regionsrådet tilbyder vederlagsfrit
midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser til personer, der har
bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige indsatser, der
tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges
hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem. Af bestemmelsens stk. 2, fremgår,
at regionsrådet er ansvarlig for at yde sundhedsfaglige indsatser med et
rehabiliterende sigte samt den pleje og omsorg, som borgeren har behov for
under opholdet på sundheds- og omsorgspladserne. Med lovforslaget
overtager regionerne ansvaret for en andel af de nuværende midlertidige
pladser i kommunerne. Det er derfor vigtigt, at der er klarhed om målgruppen
for de kommende regionale sundheds- og omsorgspladser og afgrænsningen
mellem de regionale og kommunale pladser. Derfor blev der som en del af
forårsaftalen udarbejdet et særligt bilag 5 om sundheds- og omsorgspladserne,
som beskriver målgruppen og principper for kommende visitations- og
afslutningskriterier. Danske Regioner gør opmærksom på, at beskrivelsen i
lovbemærkningerne til § 118 d stk. 2, skal være i overensstemmelse med
bilagets ordlyd.
Her fremgår det, at målgruppen for sundheds- og omsorgspladserne er
’borgere med somatisk sygdom og eventuel samtidig psykisk lidelse med behov
for sundhedsfaglige indsatser…’, og at sundhedsfaglige indsatser forstås som
’observation/pleje og/eller behandling, genoptræning og basal palliation, der
tilsammen har et rehabiliterende sigte’. I forlængelse heraf vil Danske Regioner
opfordre til, at der ikke skelnes mellem, hvorvidt borgeren udskrives fra hhv.
psykiatrisk eller somatisk afdeling, idet visitationen i stedet skal bero på
borgerens behov for sundhedsfaglige indsatser (fremfor udskrivende afdeling).
Dette skal også ses i lyset af sundhedsreformens ambitioner om, at skabe mere
sammenhæng og en ligestilling af psykiatri og somatik.

Derudover er det i forårsaftalen aftalt, at borgere med et primært behov for
palliation, ikke er i målgruppen for pladserne, jf. følgende tekst i bilag 5:
”I forlængelse heraf er borgere, der kan opholde sig i eget hjem, når borgeren
modtager de nødvendige kommunale og/eller regionale indsatser og tilbud, og
hvor de sundhedsfaglige indsatser kan tilrettelægges i forbindelse med eget
hjem, ikke i målgruppen for sundheds- og omsorgspladser. Det gælder også
borgere med behov for basale palliative indsatser, som kan tilrettelægges i eget
hjem – fx fordi der ikke er behov for sundhedsfaglig observation eller
lægedækning, som ellers er tilgængelig på sundheds- og omsorgspladserne”.
Danske Regioner opfordrer til, at dette konsekvensrettes i bemærkningerne til
lovens § 118 d, stk. 1 og stk. 2, herunder på s. 97 og 105, så det er i
overensstemmelse med det aftalte.

Danske Regioner bemærker også, at det bør præciseres i lovens bemærkninger
til afsnit 3.1.3.2 og § 118 d, stk. 1 og stk. 2 (på s. 38, 96 og 103), hvad der menes
med ”rehabiliterende sigte”. I bilaget beskrives det, at der med rehabiliterende
sigte forstås ’… forbedre, vedligeholde eller forsinke forringelse af borgerens
funktionsniveau og kan fx bidrage til at forebygge sygehusindlæggelse’, hvilket
også bør fremgå af lovbemærkningerne. Begrebet rehabilitering anvendes også
på andre velfærdsområder, og det er derfor nødvendigt, at det tydeligt
afgrænses, hvordan indsatserne på sundheds- og omsorgspladserne kan
bidrage til rehabilitering.

1.1.2. Medicin
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 118 d, stk. 1, på s. 102, at
rammerne for medicinhåndtering på sundheds- og omsorgspladserne som
udgangspunkt vil blive de samme som på de nuværende midlertidige pladser.
Det bemærkes hertil, at det er Danske Regioner vurdering, at de kommende
regionale sundheds- og omsorgspladser skal betragtes på samme måde, som
regionens egne sygehuse eller en dertil knyttet behandlingsinstitution, og
derfor vil være omfattet af de gældende regler for medicinindkøb og -
distribution. Dette vil også indebære, at sygehusapotekerne via Amgros I/S, kan
indkøbe og levere lægemidler samt andre relevante varer til de regionale
sundheds- og omsorgspladser. Der henvises til apotekerlovens § 55, jf.
sundhedslovens § 74, stk. 2, hvoraf fremgår, at en regions sygehusapotek eller
sygehusapoteksfilial kan levere lægemidler og andre varer til regionens egne
sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner mv., jf. sundhedslovens § 74,
stk. 2 og § 75, stk. 2-4.

Danske Regioner lægger i den forbindelse vægt på, at sundheds- og
omsorgspladserne er sengepladser med døgnophold, og at der ydes behandling
omfattet af sundhedslovens § 5, for eksempel i form af sygdomsbehandling,
genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i
forhold til den enkelte patient. Det bemærkes i øvrigt, at der vil være tilknyttet
lægefaglige kompetencer.

Det er Danske Regioners klare vurdering, at det vil være en afgørende barriere
for at opnå den fulde effekt af sammenhængen til sygehusindsatserne,
herunder akutberedskabet, hvis rammerne for medicin ikke går på tværs af
regionens enheder, og der dermed ikke kan udleveres medicin til borgerne på
sundheds- og omsorgspladserne på samme måde, som på sygehusene. Danske
Regioner anerkender, at der med ”bekendtgørelse om kommuners og private
virksomheders håndtering af lægemidler til brug for sygeplejerskers og lægers
behandling af patienter i eget hjem og midlertidige døgndækkede pladser” vil
være visse muligheder for at udlevere og opbevare medicin, men med
væsentlige begrænsninger. Ligeledes vil det have store konsekvenser for
sammenhængen på tværs af indsatser, hvis der alene kan indkøbes medicin via
de private apoteker. Det vil bl.a. betyde, at regionerne ikke kan anvende det
eksisterende elektroniske system, og dermed ikke kan monitorere og følge op
på medicinforbrug eller sikre effektiv medicinbestilling, hvilket vil medføre
væsentlige administrative udfordringer og udgifter.

Endeligt skal det bemærkes, at samme muligheder bør være til stede, hvis en
region og en kommune indgår aftale om, at kommunen skal varetage driften af
pladserne. Såfremt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er af en anden vurdering,
anmodes ministeriet om, at der etableres en klar hjemmel, så sundheds- og
omsorgspladserne er omfattet af reglerne for medicinindkøb og – distribution,
så der sikres en smidig løsning for patienterne på disse pladser.

1.1.3. Befordring
Det fremgår af lovforslaget bemærkninger, s. 41, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vil foretage et eftersyn af befordringsreglerne, og at
eftersynet også skal tage højde for behovet for befordring til og fra de
kommende regionale sundheds- og omsorgspladser. Danske Regioner bakker
op om, at ministeriet foretager et eftersyn og kommer med forslag til en
forenkling af reglerne vedr. befordring generelt.
Danske Regioner vil derudover fremhæve, at de fremtidige regler for befordring
til sundheds- og omsorgspladser bør understøtte bedre sammenhæng for
patienterne og også fastlægge, hvordan reglerne skal være for befordring ifb.
indførelsen af frit valg på sundheds- og omsorgspladser.
Som reglerne er i dag i forhold til midlertidige pladser, betaler regionen for
befordringen fra hospital til akutplads eller øvrige midlertidige pladser, idet de
sidestilles med transport til borgerens eget hjem. Kommunen betaler for
befordring fra eget hjem til akutplads eller midlertidig plads samt fra akutplads
eller midlertidig plads til eget hjem. Lovforslaget lægger op til, at de gældende
regler videreføres.

Danske Regioner opfordrer til, at der ses nærmere på, hvilke regler der skal
gælde på området – herunder ift. hvad der er vederlagsfrit for patienterne.
Danske Regioner finder, at befordringsreglerne til sundheds- og
omsorgspladserne skal ses i sammenhæng med den kommende fastlæggelse af
frit valg til sundheds- og omsorgspladserne og de økonomiske konsekvenser
heraf.

1.1.4. Visitationsret samt visitation-, afslutnings- og henvisningskriterier
Det følger af opgaveflytningen på området, at visitationsretten til sundheds- og
omsorgspladserne er regional. Det fremgår af lovforslagets § 118 d, stk. 4, at
regionsrådet kan indgå aftale med et andet regionsråd eller en
kommunalbestyrelse, der tilvejebringer et tilbud efter stk. 3, om, at det andet
regionsråd eller kommunalbestyrelsen også kan visitere borgere til tilbuddet på
vegne af regionen, og åbner op for, at regionerne ifølge den foreslåede § 118
d, stk. 4, samt bemærkningerne hertil, får mulighed for at indgå aftale med
andre regioner eller kommuner om visitation. Dette kan være relevant, hvis en
region f.eks. vælger at lade én eller flere kommuner drifte sundheds- og
omsorgspladser.

Danske Regioner bakker op om denne mulighed, men understreger, at
uddelegering af visitationsretten alene er en regional beslutning. Danske
Regioner finder det vigtigt at slå fast, at en kommune ikke kan forvente at få
visitationen tildelt, såfremt kommunen skal varetage driften af pladserne og
dermed, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem at varetage driften og
at få tildelt visitationsretten eller retten til at afslutningsmelde borgeren. Det
bør derfor fremgå, at regionen også vil have mulighed for selv at visitere til en
sundheds- og omsorgsplads, selvom der er lavet aftale med fx en kommune om
at varetage visitationen. Tilsvarende bakker Danske Regioner op om, at loven
åbner mulighed for, at kommunen efter aftale skal kunne afslutningsmelde
borgere fra sundheds- og omsorgsplader efter samme principper.

1.1.5. Tilstedeværelsen af lægefaglige kompetencer og andre
kompetencer
Det fremgår af lovens § 118 b, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler i kvalitetsstandarderne for kommunalbestyrelser og
regionsråd om indsatser i forbindelse med sundhedsydelser i nærværende
afsnit i loven, herunder om kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne.
Danske Regioner finder det positivt, at der lægges op til, at der skal udvikles
kvalitetsstandarder som fagligt fundament, som samtidig skal fungere
dynamisk og understøtte, at der løbende sker en udvikling og nytænkning af
opgaveløsningen. Danske Regioner støtter endvidere, at der med etablering af
sundheds- og omsorgspladser sikres en større tilknytning af relevante
lægefaglige kompetencer. I bilag 5 fra forårsaftalen står der følgende om
tilknytning af lægefaglige kompetencer: ’Sundheds- og omsorgspladser
organiseres derfor således, at der sikres fast tilknytning af lægefaglige
kompetencer som fx speciallæger i almen medicin eller geriatri’. Denne
formulering bør indskrives og erstatte de nuværende formuleringer på s. 40-41
i afsnit 3.1.3.2 i bemærkningerne til § 118 b. Danske Regioner finder det
uhensigtsmæssigt, at det i loven fastlægges, hvilke speciallæger, der skal være
tilknyttet, da det må bero på en faglig vurdering. Den nærmere beskrivelse af
adgang til lægeressourcer bør i stedet indgå i de kommende
kvalitetsstandarder.

Det følger af lovens § 118, d, stk. 1, at regionsrådet skal tilbyde vederlagsfrit
midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser til personer, der har
bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige indsatser, der
tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges
hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem. Det fremgår af lovens
bemærkninger på s. 102, at de indeholder en beskrivelse af de faglige
kompetencer på sundheds- og omsorgspladserne, herunder sundhedsfaglige
og socialfaglige kompetencer. Danske Regioner vil tilsvarende opfordre til, at
dette beskrives nærmere i de kommende kvalitetsstandarder og udgår af
lovens bemærkninger.

1.1.6. Borgerens valgfrihed ift. tilrettelæggelsen af ydelsen
Danske Regioner noterer sig, at det på lovforslagets s. 26, under gældende ret,
fremgår, at det af servicelovens § 84, stk. 2, fremgår, at borgere på nuværende
tidspunkt har mulighed for at vælge at modtage den fornødne hjælp i eget hjem
fremfor på en midlertidig plads. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt
borgere, som tilbydes en sundheds- og omsorgsplads, får samme valgfrihed.
Danske Regioner vil opfordre til, at denne mulighed fortsat skal gælde, så
borgeren har mulighed for at takke nej til ophold på en sundheds- og
omsorgsplads. Det bør indskrives i lovens bemærkninger, at kommune og
region i disse tilfælde er forpligtet til at samarbejde og tilbyde et
hensigtsmæssigt tilbud/sundhedsfaglig indsats i borgerens hjem, som både vil
indeholde kommunale og regionale sundhedsindsatser.

1.1.7. Tilrettelæggelse af opgaveløsning
Det følger af lovforslagets § 118 d, stk. 2, at regionsrådet er ansvarlig for at yde
sundhedsfaglige indsatser med et rehabiliterende sigte samt den pleje og
omsorg, som borgeren har behov for under opholdet på sundheds- og
omsorgspladserne. Det følger videre af lovforslagets § 139 b, at regionsrådet
skal tilbyde vederlagsfri genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering
på specialiseret niveau til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et
lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Det fremgår af lovforslagets
bemærkninger på s. 123-124, at regionen ikke må benytte de regionale
sundheds- og omsorgspladser til specialiseret rehabilitering. Regionen har dog
mulighed for at oprette disse pladser andre steder eller lade den specialiserede
rehabilitering finde sted på et opholdssted under anden lovgivning. Danske
Regioner stiller sig undrende overfor, at fysisk placering i sig selv skal være en
begrænsning for regionernes opgaveløsning og brug af sundheds- og
omsorgspladserne. I stedet bør det være de faglige kompetencer og adgangen
til udstyr, der udgør rammerne for opgavevaretagelsen. Danske Regioner
foreslår derfor, at pladser til specialiseret rehabilitering og til genoptræning på
specialiseret niveau kan være placeret på samme matrikel som sundheds- og
omsorgspladser, hvis det vurderes relevant af regionen.

1.2 Bemærkninger vedr. patientrettet forebyggelse
Med lovforslaget udmøntes den politiske aftale om, at regionerne skal overtage
ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der hidtil har ligget hos
kommunerne, mens kommunerne fortsat skal varetage den borgerrettede
forebyggelse og sundhedsfremme.

Danske Regioner bemærker, at regionerne hidtil har været – og fremover også
vil være - ansvarlig for den patientrettede forebyggelse i regi af
sygehusvæsenet og praksissektoren, jf. lovforslagets § 119, stk. 4. Den
patientrettede forebyggelse efter lovens § 119, stk. 4, adskiller sig fra den
patientrettede forebyggelse, der hidtil har foregået i kommunerne. Det er
således væsentligt, at det tydeligt fremgår i lovbemærkningerne, hvornår det
er patientrettet forebyggelse efter lovens § 119, stk. 3, der defineres og
beskrives, og hvornår det er patientrettede forebyggelse efter lovens § 119, stk. 4

1.2.1. Målgruppe- og opgavebeskrivelse
I bemærkningerne til lovforslaget § 119, stk. 3, s. 33, afsnit 3.1.3.1, og side 108-
109, skelnes der mellem personer, der er i risiko for eller har symptomer på
kronisk/langvarig sygdom (borgerrettet forebyggelse og dermed kommunalt
ansvar) og personer med kronisk/langvarig sygdom (patientrettet forebyggelse
og dermed fremadrettet regionalt ansvar). Danske Regioner bemærker, at
denne skelnen i praksis vil være meget svær at håndtere, og der vil givetvis være
tale om tilbud til målgrupperne, der i vid udstrækning ligner hinanden.

Danske Regioner finder, at målgruppen til tilbuddet om patientrettet
forebyggelse efter lovforslaget § 119, stk. 3, bør beskrives og defineres
yderligere, så der fastlægges en klar afgrænsning af, hvilken myndighed, der
har ansvaret for hvilke målgrupper, så det på baggrund af
målgruppeafgrænsningen er muligt at foretage rette visitation til rette tilbud.
Danske Regioner foreslår, at det specificeresfx i et arbejde i Sundhedsstyrelsen.
Regionerne stiller sig til rådighed for og ønsker at blive involveret i arbejdet
med at definere målgruppen.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens faglige arbejde i ’Notat: Ændret ansvar for
den patientrettede forebyggelse’, at forebyggelsestilbud til gravide
kategoriseres som borgerrettet forebyggelse, hvorfor det er et kommunalt
ansvar. Dette mener Danske Regioner bør fremgå af lovbemærkningerne,
ligesom det for god ordens skyld bør præciseres , eventuelt i en bekendtgørelse
eller vejledning, hvilken myndighed, der har ansvar for forebyggelsestilbud til
personer i fertilitetsbehandling.

Derudover henleder Danske Regioner opmærksomheden på, at det af
lovforslaget § 119, stk. 3, s. 33, afsnit 3.1.3.1 samt s. 108, fremgår, at borgere
med depression og angst er nævnt som eksempler på borgere i målgruppen for
patientrettet forebyggelse. Det bør præciseres i lovbemærkningerne, at det
alene omhandler borgere med svær depression og angst, idet kommunerne
som borgerrettet forebyggelse fortsat kan tilbyde indsatser vedrørende mental
trivsel f.eks. vedr. stress samt lettere angst og depression. Kommunerne har
desuden ansvaret for det lettilgængelige tilbud for børn og unge med angst og
depression, jf. sundhedslovens § 126.

Hertil bemærkes, at det i forårsaftalen om implementering af
sundhedsreformen er specificeret, at kommunerne som borgerrettet
forebyggelse fortsat kan tilbyde indsatser vedrørende mental trivsel, fx stress
samt lettere angst og depression mhp. at forebygge forværring, hvilket er en
præcisering til Sundhedsstyrelsens faglige oplæg om patientrettet
forebyggelse. Dette indgår ikke i bemærkningerne til lovforslaget, hvilket
Danske Regioner mener, bør præciseres.

Hertil bemærker Danske Regioner, at der er behov for en stringent
opgavebeskrivelse af patientrettet forebyggelse. Beskrivelsen på side 33, afsnit
3.1.3.1, og s. 108, bør følge ordlyden fra forårsaftalen. Følgende sætning på s. 108: ”[…] for eksempel for bedre at lære at håndtere egen sygdom”, bør derfor slettes.

1.2.2. Afklarende samtale og henvisninger
I lovbemærkningerne til § 119, stk. 3, s. 110, beskrives henvisning og afklarende
samtale i relation til patientrettet forebyggelse helt kort.

Danske Regioner finder det positivt, at det fremgår, at det er regionerne, der
har visitationsretten, men finder det væsentligt, at det ligeledes tydeligt
fremgår, at det er regionerne, der har myndighedsansvaret for den afklarende
samtale. Teksten om den afklarende samtale kan med fordel suppleres med
teksten fra forårsaftalen.

I forhold til henvisning, kan det med fordel også beskrives yderligere i de
kommende kvalitetsstandarder, jf. § 118 b, hvornår der kan henvises, hvem der
kan henvise, og hvilke tilbud der kræver en henvisning.

1.2.3. Faglighed, nærhed og kvalitet
Danske Regioner bemærker, at regionerne har ansvar for at balancere
hensynene til faglighed, nærhed og kvalitet i tilrettelæggelsen af den
patientrettede forebyggelse, hvilket også fremgår af lovforslagets
bemærkninger på s. 110. Det fremgår i andet afsnit, s. 110, at nogle borgere
kan få længere transporttid til patientrettede forebyggelsestilbud, da det ”[…] i
begrænset omfang” kan være nødvendigt at samle indsatser for at sikre
tilstrækkelig faglig kvalitet og bæredygtighed. I forlængelse af ovenstående
bemærkes det, at sætningen ”[…] i begrænset omfang” til § 119, stk. 3, bør
udgå, da det dels ikke indgår i forårsaftalen eller aftalen om sundhedsreformen,
og dels er det op til regionerne at vurdere, i hvilket omfang det er nødvendigt
at samle tilbud geografisk, af hensyn til den faglige kvalitet og bæredygtighed.

Det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger s. 110, at geografisk nærhed,
tilgængelighed og nem adgang til forebyggelsestilbud, er centralt for den
fremtidige organisering af opgaven. Danske Regioner er enige i, at regionerne
skal finde en passende balance, hvor både faglig kvalitet og geografisk nærhed
vægtes højt i planlægningen. Organiseringen af patientrettede
forebyggelsestilbud skal desuden drøftes i sundhedsrådene.

1.3 Bemærkninger til akutsygeplejen mv.
Danske Regioner finder det positivt, at lovforslagets beskrivelse af
akutsygeplejen afspejler teksten i den politiske aftale om sundhedsreformen,
forårsaftalen om implementering af sundhedsreformen samt de faglige
beskrivelser fra Sundhedsstyrelsens tilpassede kvalitetsstandarder. Danske
Regioner mener dog, at der fortsat er et behov for tydeligere afgrænsning af
snitflader og ansvarsfordeling mellem akutsygepleje og almen kommunal
sygepleje. Danske Regioner forventer, at dette indgår i Sundhedsstyrelsen
arbejde med kvalitetsstandarder for almen kommunal sygepleje, jf. § 118 b,
som Danske Regioner ser frem til at bidrage til.

1.3.1. Døgndækningsforpligtelsen
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til organiseringen
af akutsygeplejen i vagttid. Af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for
akutsygepleje i det nære sundhedsvæsen fremgår det, at
døgndækningsforpligtelsen kan dækkes af øvrige regionale funktioner med
samme kompetencer og indsatsmuligheder. En lignende formulering kan med
fordel indgå i loven, så det tydeligt fremgår, at regionerne har mulighed for at
tilrettelægge indsatsen under hensyntagen til de ofte begrænsede
personaleressourcer uden for almindelig arbejdstid.

1.3.2. Medicin
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til rammerne for
medicin i akutsygeplejen. Det er Danske Regions vurdering, at en
hensigtsmæssig håndtering af medicin er afgørende for, at sundhedsreformens
ambitioner om øget sammenhæng og mindre kassetænkning kan opnås.

For at sikre, at akutsygeplejen fremover kan planlægges og koordineres i
sammenhæng med øvrige regionale funktioner – herunder den præhospitale
indsats, jf. den politiske aftale om sundhedsreformen - er det afgørende, at de
gældende regler for medicinopbevaring, udlevering, indkøb, distribution mv. i
regional regi, også gælder for akutsygeplejen. Således skal akutsygeplejen – på
samme måde som fx akutberedskabet – have mulighed for at medbringe
medicin fra sygehusapotekerne samt at udlevere medicin, herunder igangsætte
relevant behandling. Danske Regioner anerkender, at der med ”bekendtgørelse
om kommuners og private virksomheders håndtering af lægemidler til brug for
sygeplejerskers og lægers behandling af patienter i eget hjem og midlertidige
døgndækkede pladser” vil være visse muligheder for at udlevere og opbevare
medicin, men med væsentlige begrænsninger. Konkret foreslår Danske
Regioner derfor, at det i bemærkningerne skrives ind, at det skal sikres, at
akutsygeplejen har adgang til visse lægemidler på samme vilkår som i
akutberedskabet og på det præhospitale område, og at disse distribueres via
sygehusapotekerne. Dette skal sikre, at akutsygeplejen kan planlægges og
koordineres med den præhospitale indsats, jf. den politiske aftale, uden at
adgangen til medicin skaber barrierer herfor. Det skal sikres, at rammerne for
medicin også gælder i de tilfælde, hvor kommunerne drifter akutsygeplejen.
Danske Regioner vil opfordre til, at der bliver fulgt op herpå i kommende
lovgivning, hvis nødvendigt.

1.3.3. Hjemmebehandlingsteams
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 138 a, s. 115, at regionsrådet
er ansvarlige for, at der ydes vederlagsfri regional akutsygepleje efter
lægehenvisning til personer med ophold i regionen. Det fremgår på side 117 af
bemærkningerne til bestemmelsen, at opgaveflytningen af akutsygeplejen skal
ses som led i indførelsen af de nye hjemmebehandlingsteams. Regionerne vil
med disse kunne gentænke indsatser i eller tæt på borgernes hjem, bl.a. med
fokus på at øge monitorering af borgerens tilstand digitalt og køre ud i
borgerens hjem og assistere med behandling og tidlige indsatser. Danske
Regioner er enige i, og understreger vigtigheden af, at akutsygeplejen netop
forstås som en del af disse kommende hjemmebehandlingsteams.

1.3.4. Organisering og ansvar
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget anvender forskellige formuleringer
om, hvem der har ansvaret for organisering og koordinering af akutsygeplejen.
Af lovforslagets bemærkninger til § 138 a, side 117, fremgår det, at
regionsrådet selv vurderer og beslutter, hvordan akutsygeplejen skal
organiseres, mens det på side 118, anføres, at de nye sundhedsråd skal
koordinere og organisere de nære sundhedstilbud, herunder akutsygeplejen.
Det anbefales, at det i lovforslaget tydeligt præciseres, at det er regionen, der
har det overordnede ansvar for organisering og koordinering af akutsygeplejen
pba. drøftelse i sundhedsrådene.
1.4 Bemærkninger vedr. genoptræning og specialiseret rehabilitering
Med reformen følger, at regionerne overtager ansvaret for genoptræning på
specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau til personer, der
efter udskrivning fra sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for
genoptræning, jf. sundhedslovens § 84, om genoptræningsplaner samt
ansvaret for genoptræning på sundheds- og omsorgspladser.

1.4.1. Præcisering af målgrupper
Det følger af lovforslagets § 139 b, at regionsrådet skal tilbyde vederlagsfri
genoptræning på specialiseret niveau til personer, der efter udskrivning fra
sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Med
opgaveflyttet af dele af genoptræningsområdet følger, at Sundhedsstyrelsen
skal opdatere beskrivelserne af niveauerne for genoptræning. Det fremgår af
afsnit 3.1.3.1, i lovforslagets bemærkninger, s. 35, at Sundhedsstyrelsen vil
skulle præcisere den faglige afgrænsning af bl.a. målgrupperne for
genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau.
Det bør endvidere fremgå, at det også vil kræve en præcisering af
målgrupperne, der modtager almen genoptræning, da de mest specialiserede
dele skal flyttes til rehabilitering på specialiseret niveau. Det bør fremgå af
lovpakken, at den faglige afgrænsning af målgruppen skal svare til den økonomi
og det ansvar, der er overflyttet fra kommunerne til regionerne via
forårsaftalen, og det skønnede antal forløb, der følger heraf. Danske Regioner
opfordrer derudover til, at området følges tæt i forhold til, om den faglige
præcisering af målgrupperne stemmer overens med det, der er aftalt.

1.4.2. Det regionale socialområde
Det følger af lovforslagets § 140, stk. 1, at kommunalbestyrelsens og
regionsrådets indsatser efter §§ 139 a og 139 b, tilrettelægges i sammenhæng
med andre relaterede kommunale og regionale træningsindsatser m.v. efter
denne lov og anden lovgivning, og af bestemmelsens stk. 2, fremgår, at
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tilvejebringe tilbud om
genoptræning efter §§ 139 a og 139 b, ved at etablere behandlingstilbud på
egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre
kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Danske Regioner
har tidligere henledtstatens opmærksomhed på, om det juridisk vil være muligt
for regionerne, at trække på det regionale socialområde til, at løse ansvaret for
rehabilitering på specialiseret niveau. Det fremgår af bemærkninger til § 140
stk. 1, s. 127, at regionsrådets ansvar for genoptræning på specialiseret niveau
og rehabilitering på specialiseret niveau, vil kunne supplere og tilrettelægges i
henhold til relaterede indsatser i både regioner og kommuner, også indsatser
efter anden lovgivning, såsom lovgivning på det sociale område,
specialundervisningsområdet og beskæftigelsesområdet. Danske Regioner
tolker, at dette betyder, at regionerne vil kunne trække på det regionale
socialområde til at levere rehabilitering på specialiseret niveau, men vi finder,
at det står uklart og bør præciseres.

1.4.3. Genoptræning på sundheds- og omsorgspladser
Det fremgår af lovforslagets § 118 d, stk. 2, at regionsrådet er ansvarlige for at
yde sundhedsfaglige indsatser med et rehabiliterende sigte samt den pleje og
omsorg, som borgeren har behov for under opholdet på sundheds- og
omsorgspladserne. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, s. 35, at der
som led i etableringen af sundheds- og omsorgspladser i regionerne, indføres
enkelte undtagelser for reglerne for genoptræning efter udskrivning fra
sygehusene. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, s. 105, at der også
kan iværksættes genoptræning på sundheds- og omsorgspladser på baggrund
af en konkret sundhedsfaglig vurdering fra en ansvarlig sundhedsperson på
pladsen, hvis det vurderes, at borgeren har behov for genoptræning under
opholdet. Det fremgår ikke klart, om der i disse tilfælde skal udarbejdes en
genoptræningsplan, hvordan typen af genoptræning skal kategoriseres, og om
der skal udarbejdes en genoptræningsplan, hvis genoptræningen skal fortsætte
i kommunen efterfølgende. Det er desuden uklart, om det vil være regionerne,
der skal vurdere om genoptræningen skal være basal eller avanceret, hvis
patienten er udskrevet til genoptræning på alment niveau, så længe patienten
ligger på en sundheds- og omsorgsplads.

1.4.4. Ansvaret for koordination
Det fremgår af bemærkningerne til § 140, stk. 1, s. 128, at det forventes, at
kommuner og regioner vil sikre sammenhæng for borgerens forløb på tværs af
sektorer. Det fremgår desuden af bemærkninger på s. 127, at genoptræning på
specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau ligeledes kunne
supplere og tilrettelægges i henhold til relaterede indsatser i både regioner og
kommuner, også indsatser efter anden lovgivning såsom lovgivning på det
sociale område, specialundervisningsområdet og beskæftigelsesområdet.
Danske Regioner bemærker, at koordinationen er en omkostningsfuld opgave,
og det bør fremgå tydeligt, hvem der har ansvar for hvad.

Det fremgår endvidere på s. 127, at sundhedsrådene forventes at få en central
rolle, i at sikre det fortsatte fokus på sammenhængende forløb for personer
med behov for genoptræning og samtidige indsatser efter anden lovgivning.
Det bemærkes, at det medfører en risiko for, at serviceniveau og kvalitet vil
blive varierende på tværs af sundhedsrådene.

1.4.5. Befordring
Det fremgår af lovens § 172 og § 263, at henvisningen til § 140, ændres til §§
139 a og 139 b. Det følger af bemærkningerne s. 145, at kommunerne fortsat
vil have ansvaret for at yde befordring eller befordringsgodtgørelse til
genoptræningsindsatser efter §§ 139 a, og 139 b, samt at afholde udgifterne
hertil. Danske Regioner bemærker, at den foreslåede ændring følger den
allerede eksisterende struktur i reglerne om befordring i sundhedsloven,
hvorefter regionerne har ansvaret for at afholde befordringsudgifter til
behandling, der foregår på sygehuset og kommunerne til behandling uden for
sygehusene.

Det bemærkes dog, at de to afsnit på side 145, vedr. ændringen til lovens § 172
og § 263, kan fremstå modstridende, idet specialiseret genoptræning, som
foregår på et hospital, er en del af § 139 b. Det opfattes som om, at det første
afsnit beskriver, at kommunerne skal betale for al transport til genoptræning,
mens det ift. principperne i det andet afsnit er hospitalet, der betaler.

1.5. Bemærkninger vedr. sundhedsplaner og nærsundhedsplaner
Det følger af lovforslagets § 206 c, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter en national sundhedsplan, som sætter strategisk retning for
udvikling af sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning. Der
er i lovforslaget lagt op til, at nærsundhedsplanen skal tage afsæt i den
nationale sundhedsplan, samt være i overensstemmelse med den regionale
sundhedsplan, jf. § 206 c, stk. 2. Danske Regioner anbefaler, at lovteksten i
stedet formuleres således, at nærsundhedsplanen skal tage afsæt i både den
nationale sundhedsplan og den regionale sundhedsplan. Dette for at sikre et
entydigt hierarki, hvor den regionale sundhedsplan udgør bindeleddet mellem
de nationale mål og lokale indsatser samt sikrer helhedstænkning på tværs af
sundhedsrådene.

Det følger af lovforslagets § 206 d, stk. 3, at forud for regionsrådets behandling
af nærsundhedsplanen, skal regionsrådet indhente Sundhedsstyrelsens
rådgivning. Danske Regioner anbefaler, at denne lovtekst udgår, så det alene er
regionsrådet som skal behandle nærsundhedsplanerne. Det vil nedbringe de
administrative byrder i forbindelse med sundhedsreformen og samtidig sikre et
entydigt ansvar for, at nærsundhedsplanerne er i overensstemmelse med såvel
den regionale som den nationale sundhedsplan.

Generelt vil Danske Regioner opfordre til, at regionerne kan få
Sundhedsstyrelsens rådgivning så smidigt og fleksibelt som muligt. Det gælder
bl.a. rådgivningen til de regionale sundhedsplaner. Samtidig er det vigtigt, at
Sundhedsstyrelsens rådgivning er præcis og hviler på et klart fagligt grundlagt.

Af lovforslagets bemærkninger s. 62, fremgår det, at ”[d]en foreslåede ordning
indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter en national
sundhedsplan, forstået således, at ministeren bemyndiges til at kunne træffe
beslutning om indholdet af planen. I praksis forventes det, at der vil være tæt
inddragelse af regioner og kommuner i fastlæggelsen af planen.” Danske
Regioner anbefaler en mere forpligtende formulering, hvor det fremgår, at der
i praksis vil være en tæt og tidlig inddragelse af regioner og kommuner i
fastlæggelsen af planen. Det skal sikre, at centrale, harmoniserende tiltag og
regionalt/lokalt handlerum afbalanceres i en løbende dialog, hvor det bl.a.
sikres, at der ikke stilles urealistiske krav til den samlede ressourceanvendelse
og organisatoriske kapacitet.

1.6. Bemærkninger vedr. økonomiske konsekvenser herunder it- og
dataunderstøttelse af regionernes nye myndighedsopgaver

1.6.1. Midlertidige økonomiske konsekvenser og it-udvikling
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, s. 77-78, at grundet regionernes i
forvejen omfangsrige it-systemer med mange funktionaliteter, der
understøtter regionernes eksisterende opgaver, antages det i lovforslaget, at
de implementeringsmæssige konsekvenser af opgaveflyt, jf. § 118 d, § 119, stk.
3, § 138 a og § 139 b, forventeligt vil bestå af primært ændrede konfigurationer
af eksisterende systemer, og dermed begrænsede
implementeringskonsekvenser og it-udvikling.

De regionale journal- og støttesystemer har mange funktionaliteter, og kan
med tilpasninger sandsynligvis understøtte mange af de kommende opgaver.
Danske Regioner bemærker hertil, at der mangler analyse og afdækning af de
eksisterende arbejdsgange og it-arkitektur forbundet med den kommunale
opgavevaretagelse, før der er tilstrækkeligt overblik over klinikernes behov og
de konkrete behov for teknisk udvikling og implementering forbundet med den
ændrede opgavefordeling. Den regionale tilpasning og udvikling af it-understøttelse udfordres af, at sundhedsrådene først i foråret/sommeren 2026
skal træffe beslutning om driften af de opgaver, regionerne overtager ansvaret
for. Regionerne har derfor en meget kort frist til at sikre den fornødne it-understøttelse, som ligeledes udfordres af, at beslutningerne kan variere på
tværs af sundhedsrådene i de enkelte regioner. Danske Regioner bemærker
hertil, at det bør fremgå tydeligt, hvis det er formålet med lovforslaget, at
regionerne it-understøtter opgaverne fremadrettet, uanset sundhedsrådenes
beslutning om, hvem der konkret udfører opgaverne.

Danske Regioner bemærker, at den afsatte økonomi til opgaveflytningen på
4,208 mia. kr., der overføres pr. 1. januar 2027, også er indregnet midler til
overheadudgifter, der fx skal dække udgifter til system- og dataunderstøttelse.
Danske Regioner bemærker, at det kan vedrøre udgifter til it-understøttelse i
regionerne, herunder øgede udgifter til licenser, drift, support, uddannelse,
videreudvikling af nuværende systemer samt eventuel overtagelse af
kommunale systemer.

1.6.2. Deling af relevante data på tværs af myndigheder
Danske Regioner bakker op om formuleringen på side 111 og 118 om, at
kommuner og regioner også efter den ændrede ansvarsfordeling, jf. § 119, stk.
3 og § 138 a, skal sikre, at relevante data og information kan deles på tværs
imellem myndigheder, således at der ikke opstår uhensigtsmæssige hindringer
for den enkelte borgers forløb. Danske Regioner bemærker, at regionerne
allerede i dag i stort omfang deler relevante data på tværs af sektorer, fx via
Sundhedsjournalen, og det er nødvendigt, at kommunerne i højere grad deler
relevant information med regionerne.

1.7. Bemærkninger vedr. de økonomiske rammer
Danske Regioner bemærker indledningsvis, at det bør afsøges om regionernes
nuværende bogføringsregler i budget- og regnskabssystemer kan være i
modstrid med intentionerne om regionsrådets modtagelse af midler, der skal
ydes som tilskud til kommunerne.

1.7.1. Medfinansiering af kommunale opgaver
Danske Regioner finder det positivt, at det af bemærkningerne til lovens § 118
c, i punkt 3.2.3.1 understreges, at kommunerne har det entydige ansvar for
varetagelsen af de kommunale sundhedsopgaver.

Danske Regioner ønsker endvidere, at det i lovforslagets punkt 3.2.3.1
præciseres, at det gældende proportionalitetsprincip om, at regionerne kan
stille implementeringskrav i det omfang, der er proportionalitet mellem krav og
tilsagnets størrelse, kan give anledning til forskelligartet fortolkning, samt
afhænge af serviceniveau i de pågældende kommuner. Det fremgår ikke i
lovforslaget, hvad konsekvenserne er, hvis regionernes implementeringskrav
ikke efterleves. Det anbefales derfor, at der indsættes en præcisering om
ankemulighederne ift. uenigheder om opfyldelse af aftalebetingelser.

Det følger af lovens § 118 c, stk. 5, at et regionsråd kan indgå aftale med en
eller flere kommunalbestyrelser om at give økonomisk tilsagn til
medfinansiering af kommunalt anlæg på sundhedsområdet. Danske Regioner
mener, at dette bør præciseres yderligere. Det kan overvejes, hvilke krav og
dokumentation, der særligt skal gælde ved anlægsinvesteringer. Det bemærkes
i forlængelse heraf, at regionerne ikke må afholde anlægsudgifter til ikke-ejede
aktiver, hvorfor sådanne tilskud må bogføres som driftsudgifter, selvom de i
økonomiaftalen budgetteres som anlæg. Der efterlyses præcisering i lovgivning
af hensyn til korrekt økonomistyring mellem drift og anlæg.

Danske Regioner bemærker, at det ikke fremgår, at der tillades en forlænget
frist i opstartsåret 2026. Disse overgangsbestemmelser bør fremgå.

1.7.2. Bemærkninger vedr. fastsættelse af minimumsrammer til sundhedsråd
målrettet kommunale indsatser.
Det følger af lovens § 118 c, stk. 3, at Indenrigs- og Sundhedsministeren
fastsætter årlige minimumsrammer for hvert sundhedsråd i medfør af
regionslovens § 13, stk. 1, som regionsrådene kan anvende på aftaler med
kommunalbestyrelser efter stk. 1 og stk. 2. Danske Regioner bemærker, at der
i forlængelse af lovbemærkningerne, om minimumsrammer til sundhedsråd
ikke fremgår, at der af staten også fastsættes minimumsrammer på kommunalt
niveau gældende for den andel af midlerne, der er koblet op til de bindende
krav til kommunale indsatser i kvalitetsstandarderne. Disse dele har en
sammenhæng til hinanden, så det bør fremgå tydeligt.
Danske Regioner mener endvidere, at det i bemærkningerne bør fremgå, at
Indenrigs- og sundhedsministeren inddrager Danske Regioner ifm. den årlige
fastsættelse af minimumsrammer målrettet kommunale indsatser.

1.7.3. Krav til statsligt tilskud til regionerne til kommunale sundhedsindsatser
Det følger af lovens § 246 a, at staten yder et tilskud til nær sundhed til
regionerne, som målrettes til at finansiere aftaler mellem regionsråd og
kommunalbestyrelser om økonomiske tilsagn til varetagelse af kommunale
sundhedsopgaver i medfør af § 118 c, stk. 1-4. Tilskuddets størrelse fastsættes
årligt af finansministeren med tilslutning af Folketingets Finansudvalg. Danske
Regioner mener, at det bør fremgå tydeligere hvad der skal ske med ikkeforbrugte midler i kommunerne, og hvad det eventuelt kan have af påvirkning
på regionerne.

Danske Regioner bemærker, at der som følge af sundhedsreformens elementer
skal ske en række ændringer og tilpasninger i regionernes budget- og
konteringspraksis, herunder ift. sundhedsrådenes midler til kommunale
indsatser. Det fremgår i lovbemærkningerne, at opfølgningen i regionernes
regnskaber på sundhedsrådenes midler til kommunale indsatser forudsætter,
at den nuværende kontoplan ændres og tilpasses hertil.

1.8. Generelle bemærkninger
Danske Regioner vurderer overordnet, at lovforslaget er i overensstemmelse
med sundhedsreformens intentioner og de rammer, som efterfølgende er
aftalt i forårsaftalen. I forårsaftalen blev det dog aftalt, at der skal ses på
mulighederne for i kommende lovgivning, at skabe yderligere hjemler til, at
regioner og kommuner kan samarbejde om opgaver i det nære
sundhedsvæsen. Danske Regioner savner generelt, at der skabes bedre og
mere smidige rammer for en fleksibel opgaveløsning på tværs af regioner og
kommuner, fx med henblik på nemmere at kunne samarbejde i en fælles
lokation, hvor der er behov for at hjælpe hinanden i forbindelse med den
konkrete opgaveløsning. Det gælder smidigere rammer fx i forhold til fælles
indkøb, samarbejde om accessorisk virksomhed såsom fælles køkkener, fælles
visitation og bedre mulighed for udøvelse af fælles faktisk
forvaltningsvirksomhed. Det er en nødvendig forudsætning for at sikre en
sammenhængende indsats med borgeren i centrum samt, at sundhedsrådene
reelt kan løfte deres fælles populationsansvar og sikre den bedst mulige
anvendelse af de begrænsede personaleressourcer. Dette bør derfor indgå som
et centralt element i lovforslaget.

Danske Regioner bemærker desuden, at de forskellige dele af lovforslaget er
beskrevet forskellige steder i den samlede lovpakke. Det bør sikres, at der er
stringens i ordlyd og formuleringer i de enkelte afsnit, så det der ikke opstår
uklarhed, og at formuleringer kan fortolkes modsatrettet.

2. Tilpasning af regionernes øvrige opgaver
Danske Regioner konstaterer med tilfredshed, at regionerne fremadrettet ud
over sundhedsopgaven har en opgaveportefølje, der omfatter en række øvrige
opgaver, herunder i relation til jordforurening, råstofindvinding på land,
uddannelsesområdet, indstillingsret til socialfondsmidler og opgaver relateret
til kollektiv trafik.

Danske Regioner vurderer, at der generelt er overensstemmelse mellem Aftale
om sundhedsreform 2024 og lovforslagets tilpasninger på andre opgaver end
sundhedsområdet.

2.1 Forslag til ændring af vandforsyningsloven
Det følger af lovforslaget, at vandforsyningslovens § 13 b, stk. 4 og 5, ophæves,
og der i stedet indsættes et nyt stk. 4, hvoraf fremgår, at såfremt der ikke opnås
enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser om den nærmere udformning
af indsatsplanen for kommunen, skal kommunalbestyrelsen forelægge sagen
for miljømisteren, som herefter træffer afgørelse. Ændringen medfører, at
regionernes mæglingsopgave samt kommunens pligt til registrering af
indvindingstilladelser meddelt af en landvæsensret eller et amtsråd, ophæves.

Det følger af lovforslaget, at i vandforsyningslovens § 70, udgår henvisningen
til en landvæsensret og et amtsråd. Danske Regioner bemærker, at
ændringerne ikke har betydning for regionernes arbejde med at løse
myndighedsopgaver inden for jord- og råstofområdet. Hertil bemærkes, at den
foreslåede ændring af vandforsyningslovens § 70, er en konsekvensændring i
medfør af, at landvæsensretter og amter blev nedlagt i 2007.

2.2 Forslag til ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse
Det fremgår af lovforslagets §§ 3, 4 og 5, at regionsrådet fortsat vil have
mulighed for at yde udviklingstilskud på uddannelsesområdet, idet
henvisningen til den regionale udviklingsstrategi bortfalder.

Danske Regioner bakker op om denne tilpasning af lovgivningen, og at
regionerne dermed fortsat kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud
til ungdomsuddannelser, forberedende grunduddannelser og
voksenuddannelser, samt at indstillingsretten til 20 procent af EU-
socialfondsmidler i 2021-2027 bibeholdes (herunder at regionen fortsat kan
søge om og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under
Socialfonden). Danske Regioner bemærker hertil, at regionerne bidrager til, at
unge i alle dele af landet har nærhed og valgfrihed til en ungdomsuddannelse
af høj kvalitet, og regionerne har desuden et særligt fokus på, at flere vælger
og gennemfører en erhvervsuddannelse. Dette forudsætter, at regionerne
kontinuerligt har mulighed for at udvikle området i samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne, kommuner, virksomheder m.fl.

Der bør ske en tilsvarende tilpasning af støttehjemlerne i hhv.
miljøbeskyttelseslovens § 18 a og i naturbeskyttelseslovens § 55 a, således at
der heller ikke i disse bestemmelser henvises til den regionale
udviklingsstrategi, idet koblingen her alene bør være til regionernes
lovhjemlede opgaver.

2.3. Forslag til ændring af lov om planlægning
Med lovforslagets § 22 a, stk. 2, i lov om planlægning, foreslås, at der skal ske
et bortfald af regionsrådenes adgang til at fremsætte forslag til
landsplanlægning over for ministeren for byer og landdistrikter.

Den foreslåede ændring af § 22 a, stk. 2 vurderes uhensigtsmæssig i det
omfang, det begrænser regionernes muligheder for at understøtte udviklingen
og tilgængeligheden i landdistrikterne ift. den kollektive mobilitet (offentlig
servicetrafik), jordforurening og råstoffer.

2.4. Forslag til ændring af lov om erhvervsfremme
Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme, bortfalder regionernes
opgaver vedrørende regionale udviklingsstrategier, udviklingsaktiviteter i
relation til udviklingsstrategierne, samt indstillingsret til bestyrelser på
erhvervsfremmeområdet.

Danske Regioner bemærker i den forbindelse, at dette er i overensstemmelse
med det foreslåede i Aftale om sundhedsreform 2024.

Danske Regioner finder det positivt, at regionernes fortsat har mulighed for at
deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder
Interreg-projekter, der ligger inden for regionernes opgaveportefølje på det
regionale udviklingsområde, jf. Aftale om sundhedsreform 2024. Danske
Regioner noterer sig desuden, at den administrative forankring af nogle af
Interreg-programmerne fortsat vil være i regionerne. Det må i den forbindelse
forudsættes, at de eksisterende regler om grænseoverskridende og
internationale samarbejder videreføres fleksibelt i en kommende revidering af
bekendtgørelsen om regioners grænseoverskridende og internationale
samarbejde samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse
organers sammensætning. Danske Regioner opfordrer til, at
erhvervsministeren i bekendtgørelsen om det grænseoverskridende og
internationale samarbejde sikrer, at regionerne fortsat kan arbejde med den
kollektive trafik og mobilitet i de interregionale samarbejder.

Danske Regioner bemærker, at regionernes opgaver vedrørende kollektiv trafik
og mobilitet ikke omtales i lovpakken. I Aftale om sundhedsreform 2024, s. 24,
anføres det, at opgaver relateret til kollektiv trafik fortsat indgår i regionernes
opgaveportefølje, samt at man desuden afventer anbefalingerne fra
Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark.

Danske Regioner ønsker i denne sammenhæng at bemærke, at det er
væsentligt for at løfte ansvaret for den regionale kollektive trafik, at regionerne
fortsat kan arbejde med mobilitet og udvikle nye mobilitetsløsninger som
eksempelvis samkørsel, cyklisme, delemobilitet, fleksibel transport og
tilbringertrafik til de regionale busnet og jernbanerne.

Danske Regioner mener endvidere, at regionerne som led i ansvaret for den
regionale kollektive transport, fortsat har behov for at kunne samarbejde med
kommuner, stat og øvrige, herunder afgive høringssvar, om den fremtidige
udvikling i regionen, infrastruktur og udvikling i yderområderne mv., i det
omfang det har betydning for den regionale kollektive trafik.

2.5. Forslag til ændring af lov om regionernes opgaver og kommunernes
samarbejde på kulturområdet
Det fremgår, at der i lovforslagets § 1, indsættes et nyt stk. 2 , hvorefter Region
Østdanmark og Region Syddanmark skal have adgang til at kunne deltage i og
medfinansiere grænseoverskridende samarbejder på tværs af landegrænser på
kulturområdet.
I de specielle lovbemærkninger til § 1, stk. 2, s. 168 anføres det, at: ”Det drejer
sig konkret om det regionale samarbejde i den dansk-tyske grænseregion og
mellem Danmark og Sverige i hovedstadsregionen”. Danske Regioner lægger til
grund, at henvisningen til den dansk-tyske grænseregion også omfatter den
nuværende Region Sjælland, således at hele den kommende Region
Østdanmark vil have adgang til at deltage i grænseregionale samarbejder på
kulturområdet. Region Sjælland har gennem mange år prioriteret det
grænseregionale samarbejde omkring Femern Bælt meget højt for at sikre, at
de udviklingsmæssige muligheder, som den faste forbindelse skaber, bliver
udnyttet optimalt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at hele den
kommende Region Østdanmark fortsat kan samarbejde med tyske partnere om
bl.a. nedbrydning af kulturelle barrierer gennem konkrete projekter med fokus
på sprog, kulturforståelse mv.

Danske Regioner ser positivt på, at regionerne fremadrettet kan gennemføre
initiativer af kulturel karakter inden for sundhedsvæsenets rammer, når
initiativerne har et sundhedsfremmende formål og er finansieret af
sundhedsbudgettet. Danske Regioner bemærker, at der er evidens for den
effekt, som kunst og kultur har på sundhed, trivsel og livskvalitet, og at
samarbejdet med kulturlivet og sundhedsvæsenet er til gavn for både borgere,
patienter, pårørende og sundhedspersonale.

2.6. Ikrafttrædelse ift. ændringer på kulturområdet
Det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, at der i lovforslaget
lægges op til, at ændringer på kulturområdet træder i kraft den 1. januar 2026.
Danske Regioner bemærker, at det er i modstrid med både den politiske aftale
og økonomiaftalen for 2026, der fastslår, at midlerne fra kulturområdet først
overføres til kommunerne fra 2027.

2.7. Overgangsbestemmelse vedr. tilskud til kulturelle anliggender
Danske Regioner ser positivt på, at det af lovforslagets § 10, fremgår, at
regionerne i en overgangsperiode vil kunne udbetale midler til flerårige
kulturprojekter, der ved lovens ikrafttrædelse allerede har modtaget bindende
tilsagn om støtte, i overensstemmelse med det afgivne tilsagn.

Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder:

Høringssvar over lovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (PDF)