Erhvervsuddannelser skal tættere på de unge

Det kan skabe vækst og udvikling at placere flere erhvervsskoler i yderområderne, viser ny analyse fra Danske Regioner. Regeringens plan om en pulje til nye EUD-forløb i nye byer er et godt skridt i den rigtige retning, mener Danske Regioner

En erhvervsskoleelev har i gennemsnit 7,5 km længere til ungdomsuddannelsen end en gymnasieelev. Det skyldes, at det almene gymnasium findes i 100 danske byer. Derimod findes de tekniske erhvervsuddannelsers brede grundforløb kun i 60 byer.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at der er en sammenhæng mellem elevernes transporttid til deres uddannelsessted og andelen, der gennemfører. Længere afstand betyder, at flere elever falder fra deres uddannelse.

Analysen supplerer en tidligere undersøgelse fra Region Hovedstaden, der viser at hver tredje elev vægter transporttid højt i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse, og at hver femte har fravalgt en ungdomsuddannelse på grund af afstanden.

Derfor er Danske Regioner positive overfor, at regeringen med udspillet ”Vækst og udvikling i hele Danmark” har foreslået, at der afsættes 7,5 millioner kroner til at få erhvervsskolerne tættere på eleverne. Ikke mindst fordi analyser peger på, at Danmark allerede i 2020 vil mangel over 30.000 faglærte. 

- Manglen på faglærte hæmmer allerede væksten flere steder i landet, og det bliver kun værre i de kommende år. Det er derfor en bunden opgave, at vi får gjort erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge, så flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Derfor skal uddannelserne tættere på de unge, så de bliver et reelt valg for de 15-17-årige, siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.

Netop i disse måneder er landets erhvervsskoler i gang med at vurdere, hvor de skal placere deres afdelinger fra sommeren 2017. Det sker som følge af det udbud for erhvervsskoler, som undervisningsministeriet har sat i gang. Faldende elevtal og stram økonomi kan føre til færre erhvervsskoleafdelinger. Danske Regioner håber på, at erhvervsskolerne vil benytte den pulje, som regeringen har planer om at oprette.

- Det er vigtigt, at man både på skolerne og på Christiansborg prioriterer, at det er muligt at få en uddannelse i hele landet. Hvis der bliver færre muligheder for at uddanne sig til en række service- og håndværkerfag risikerer vi ikke bare at gøre det sværere for de unge, men det bliver også sværere for virksomheden at få kvalificeret dansk arbejdskraft. På den lange bane vil det være en god forretning for samfundet at gøre det rentabelt for erhvervsskolerne slå sig ned i flere byer, siger Jens Stenbæk.

Læs mere:

Fakta om udbudsrunden for erhvervsskoler

  • Februar 2016: Ministeriet anmoder regionerne om at afgive udtalelse / indstillinger om skolernes ansøgninger om godkendelse til at udbyde hovedområder (1. del af grundforløbet) og 2. del af grundforløbet til en eller flere uddannelser.
  • Marts 2016: Regionerne afgiver indstillinger til ministeriet.
  • September 2016: Skolerne får svar på deres ansøgninger. 
  • August 2017: Elever begynder på erhvervsuddannelser og skolepraktik efter de nye udbudsgodkendelser.

Ministeriet vil i vurderingen af ansøgninger tage afsæt i følgende sæt af indbyrdes forbundne kriterier:

  • Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer.
  • Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov.
  • Nyt kriterium: Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale.
  • Bidrag til opfyldelse af de fire klare reformmål: 1) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, 2) Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse, 3) Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 4) Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.