Mere forpligtende sundhedsaftaler

Fem nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner sætter konkrete mål og rammer for samarbejdet om borgernes sundhed

Regioner og praktiserende læger i Region Nordjylland skal forpligte sig til at henvise flere af deres patienter til de kommunale rygestopkurser. Til gengæld forpligter de nordjyske kommuner sig til at have veltilrettelagte kurser på hylderne - og nok af dem. I andre kommuner er det aftalt, at der etableres en udgående funktion bemandet af en sygeplejerske, som inden for en time kan tilse borgere, hvis den praktiserende læge vurderer, at der er behov herfor. Det er bare to eksempler på, hvordan de nye sundhedsaftaler, der er godkendt i Sundhedsstyrelsen, bruges til at sætte retning og konkrete mål for kommuner og regioners samarbejde på sundhedsområdet.

 
- At vi nu har fem regionale aftaler i stedet for 98 kommunale er et signal om, at vi går mere strategisk og målrettet til værks med udgangspunkt i patienternes behov. Vi får simpelthen større gennemslagskraft i forhold til de indsatser, der sættes i værk, siger Ulla Astman, der er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.   
 
Også KL glæder sig over de nye sundhedsaftaler.  
 
- Med de nye sundhedsaftaler tager vi endnu et stort skridt mod et sundhedsvæsen, der er bedre bundet sammen, og som giver borgeren den bedste behandling og rehabilitering. Jeg ser et stort potentiale i sundhedsaftalernes fokus på at udvikle en fælles kultur, fælles retning og med klart fokus på de borgere, som har mest brug for en koordineret indsats, siger Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.  
 
Sundhedsaftalerne er de formelle rammer om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis i 2015-2018. Deres formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der gå på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune.
 
- Sundhedsaftalerne markerer, at vi vil et sundhedsvæsen, hvor borgerne og pårørendes ressourcer bringes i spil, og hvor borgerne deltager aktivt i eget behandlings- og rehabiliteringsforløb. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for, siger Ulla Astman.
 
- Jeg tror, at vi med en kombination af stærke politiske mål og fokus på at få sundhedsaftalen formidlet ud, hvor den skal virke, vil komme langt i vores bestræbelser på at skabe et samlet sundhedsvæsen, siger Thomas Adelskov.
 
Fakta om sundhedsaftalerne
Med den tredje generation af sundhedsaftaler skal hver region og kommunerne i regionen gennem konkrete målsætninger for sundhedsområdet sikre øget kvalitet og sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af sektorer.

Der tages udgangspunkt i behovet for at styrke samarbejdet om at udvikle det borgernære sundhedsvæsen, mindske uligheden i sundhed og øge inddragelsen af borgere, patienter og pårørende i beslutninger. Derudover er der fokus på at skabe ligestilling mellem psykiatri og somatik inden for de fire indsatsområder, samt at sikre en større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer. Det gælder særligt patienter med psykisk sygdom, ældre patienter med flere sygdomme og patienter, der har en kronisk sygdom. Ligestillingen betyder, at psykiatrien ikke som tidligere har sit eget indsatsområde, men derimod - på lige fod med somatikken - beskrives under de enkelte indsatsområder.

Læs de fem regionale sundhedsaftaler her: