Prisopgave i klinisk psykiatri

Danske Regioner udlodder sin årlige prisopgave for medicinstuderende i samarbejde med regionerne, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Distriktspsykiatri

Formålet med prisopgaven er at fremme medicinstuderendes interesse for specialerne børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri.

Prisen anerkender en særlig indsats på et højt fagligt niveau. De tre bedste opgaver præmieres med henholdsvis 25.000 kr., 15.000 kr. og 10.000 kr.

Prisopgaven skal have relevans for de psykiatriske specialer og opgavebesvarelsen bør eksplicit forholde sig hertil. Dette vil blive tillagt vægt i bedømmelsen. Prisopgaven bør desuden indeholde forskningsmetodiske overvejelser og demonstrere, at man kan mestre disse.

Alle studerende indskrevet ved Det Medicinske Fakultet ved henholdsvis Aarhus, Odense, Aalborg og Københavns universiteter kan deltage. For at ligestille studerende fra alle fire medicinske fakulteter stilles der intet krav om, at prisopgaven skal være universitetsbedømt.

Deadline for deltagelse er mandag den 4. januar 2016.

Læs mere:

Prisopgave i klinisk psykiatri for medicinstuderende (pdf) - med oplysninger om bedømmelsesudvalg, formkrav mv.