Med et forbrug, der lå bare 0,1 procent under det afsatte, ramte de fem regioner budgettet pænt i 2015. Siden 2011 er forskellen på bevillinger og forbrug år for år blevet indsnævret.

0,1 procent svarer til, at forbruget på sundhedsområdet var 123 millioner kroner under de 104,7 milliarder, som det samlede regionale sundhedsbudget lød på, viser det endeligt opgjorte, som Danske Regioner har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Besparelser var nødvendige for at holde budgettet
- Vi er heldigvis blevet bedre og bedre til at styre økonomien, men vores økonomi er under pres, og vi har desværre været nødt til at gennemføre besparelser for at ramme skiven så præcist, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen.

Han nævner, at presset blandt andet skyldes større udgifter til praktiserende læger, og at befolkningen bliver ældre, og derfor har brug for mere behandling - blandt andet fordi flere får kræft.

Næsten 500 millioner kroner til ekstra til medicin
De samlede medicinudgifter steg med en halv milliard kroner i 2015. Blandt andet har ny medicin betydet, at flere patienter med sclerose får behandling, hvilket har givet ekstra store udgifter.

For i høj grad at kunne leve op til udrednings- og behandlingsretten blev rekordmange patienter desuden henvist til regionalt betalt behandling på private klinikker og hospitaler i 2015. De fem regioners samlede udgift til private steg dermed med 150 millioner kroner.

Også i fremtiden vil sundhedsvæsenet opleve et stort pres: En fremskrivning, baseret på en model fra den uafhængige institution DREAM, har vist, at sundhedsudgifterne i 2050 kan blive hele 40 procent højere end nu. En vækst, der blandt andet skyldes ekstra udgifter til flere behandlinger, ny teknologi og højere medicinregninger.