Gå til indhold

Intelligente ambulancer indstilles til pris

Hurtig adgang til oplysninger om trafikofre og andre i akut nød forbedrer patientbehandling og overlevelseschancer. Danske Regioner indstiller nu de landsdækkende ambulancer med nyt digitalt udstyr til at få en af årets digitaliseringspriser

Ambulancerne har fået nyt it-udstyr, der gør at oplysninger om tilskadekomne hurtigt videregives via de såkaldte Præhospitale Patient-Journaler, PPJ.

Ambulancerne videresender i dag straks information til sygehusenes akutmodtagelser - f.eks. om trafikofres blodtryk og læsioner.

På den måde kan operationshold på sygehusene være klar med det samme patienten ankommer, og patienternes overlevelseschancer forbedres.

Tidligere skulle ambulancefolkene bruge tid på at ringe eller udfærdige håndskrevne journaler, der så blev overdraget ved ankomsten, og det gav risiko for forsinkelse af behandlingen.

Digitaliseringsprisen er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner, KL, DJØF, In2media, KMD og Rambøll Management.
Den 10. februar 2016 afgøres det, hvilke projekter, der skal nomineres til hver af de tre kategorier: Effektivisering, velfærd og dommernes specialpris.

Læs mere: