Regionerne fik 113 millioner kroner for behandling af udenlandske patienter i 2016

En ny opgørelse fra Danske Regioner viser, at regionerne havde en indtægt på 113 millioner kroner for at behandle patienter, der ikke er bosat i Danmark. Og meget mere kan faktisk ikke indkræves uden en lovændring.

Regionerne er blevet beskyldt for ikke at være gode nok til at kræve penge ved behandling af udenlandske patienter. Selv om der altid er rum for forbedring, er der dog meget, der tyder på, at regionerne i vid udstrækning opkræver, der hvor det er muligt

Danske Regioner har opgjort udgifterne til behandling af udenlandske patienter i 2016 til 394,6 millioner kroner. Indtægterne for samme år lyder på 113,1 millioner kroner.

Det ligger fuldstændig inden for rammerne af, hvad der overhovedet kan opkræves, sådan som loven er skruet sammen.
Forklaringen på, at det ikke er muligt at opkræve samtlige 394,6 millioner kroner, er, at det for eksempel ikke er lovligt, at opkræve penge for akut behandling af patienter, der ikke bor i EU/EØS eller Schweitz. Samtidig er der gensidige aftaler med en række nordiske og britiske lande om gratis behandling.

”Det er klart, at hvis der ligger guld på gaden, så vil regionerne naturligvis samle det op. Alt andet er jo tosset. Tallene fra 2016 viser derfor ikke overraskende, at regionerne rent faktisk gør et stort stykke arbejde med at kræve penge ind,” siger Bent Hansen, der er formand i Danske Regioner.

Loven spænder ben for yderligere opkrævninger

I sundhedsloven og sygehusbekendtgørelsen er det fastlagt, at det for eksempel ikke skal være muligt at opkræve penge for akut behandling, hvis patienten kommer fra lande uden for EU, EØS eller Schweitz.

”Skal regionerne opkræve flere penge, så kræver det lovændringer. Der bør for eksempel indføres en hovedregel om, at der skal være betaling for behandling uanset om den er akut eller om den følger op på akut behandling,” siger Bent Hansen og henviser til, at der på hospitalerne ofte opstår vanskeligheder, når en behandling overgår fra at være akut til ikke at være akut, fordi patienten i den situation skal varsles om, at nu koster det penge.

”Hvis ikke loven kan ændres på det her område, så skal vi som det mindste have præciseret, hvornår en behandling er skut og hvornår der er tale om ’fortsat behandling’, og hvordan man skal lige varsle en syg eller bevidstløs patient om, at de nu skal til at betale, fordi deres behandling ikke længere er akut, siger Bent Hansen.

Danske Regioner peger desuden på, at der også er forhold i lovgivningen omkring behandling af borgere fra EU-/EØS og Schweitz, som bør ændres, fordi den ikke giver tilstrækkelig mulighed for at opkræve penge for behandling netop borgere derfra.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby medgiver i dag i Berlingske, at lovgivningen har brug for en 'opdatering'. 

Udgifter til behandling af ikke-dansk registrerede patienter i 2016 i mio. kr. 

Intervallerne dækker over, at LPR ikke er velegnet til at lave denne slags opgørelser, da landekoder ikke er det primære formål med registreret. Derfor er det uvist, hvor stor en andel af dem med ukendt landekode, vi kan opkræve betaling for. Intervallet udtrykker usikkerheden ved registeropgørelsen.