Gå til indhold

Ny ordning sparer patienters tid ved speciallægen

Skal eksemen behandles her og nu? Det spørgsmål får patienter nu hurtigere besvaret. Mange praktiserende læger benytter sig nemlig af ny mulighed for at tage et foto af patientens symptomer, sende det afsted til hudlægen og dermed hurtigt afklare, hvad den nødvendige hjælp skal være.

Der bliver sendt flere og flere billeder afsted fra den almindelige læge til den praktiserende hudlæge. Det sker på baggrund af en ordning om teledermatologi, som Danske Regioner introducerede sidste år. Det sparer patienterne for en masse tid, fordi de hurtigere kan få afklaret, om der er behov for behandling af symptomerne. Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner, glæder sig over, at ordningen gør det både tryggere og nemmere at være patient:

- Jeg er glad for, at vi på endnu et område kommer patienten i møde med et nært behandlingstilbud, der kan sikre dem en hurtig afklaring. Vi garanterer også patienternes tryghed, fordi det er deres egen læge, der tager sig af behandlingen efter vejledning fra en speciallæge. Samtidigt er der naturligvis stadig mulighed for at henvise til speciallægen, hvis der er behov for det.

Sparer ressourcer og tid

Teledermatologi blev introduceret i april 2017. I bare første halvår af 2018 blev der sendt mere end 4000 fotos og beskrivelser fra almen praksis til de specialiserede hudlæger. Herfra foretager speciallægen en vurdering af symptomerne, og hvis lægen vurderer, at der ikke er behov for specialiseret behandling, så sparer patienten både bekymringerne og ventetid i forbindelse med en tid ved speciallægen. Samtidigt sparer det ressourcer, og tiltaget er i tråd med regionernes ønske om at skabe et nært sundhedsvæsen til gavn for patienterne.

- Det er et rigtigt godt sted at optimere behandlingen, så patienterne nu hurtigere kan få tryghed og vished om symptomerne, og samtidigt sparer vi speciallægerne fra unødvendige henvisninger, fordi afklaringen kan foregå langt tidligere, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Al korrespondance mellem almen praksis og speciallæge foregår gennem en krypteret forbindelse, som sikrer patientens personfølsomme oplysninger.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Cecilie Heerdegen Leth, Seniorkonsulent
Center for forhandling, aftaler og overenskomster
T: 3529 8245
M: 6124 2574
E: chl@regioner.dk

Emma Lindegaard, pressekontakt
Kommunikation
E: eli@regioner.dk 

Læs mere

Relaterede nyheder

Danske Regioner fremtidssikrer Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket

Danske Regioner har besluttet at overtage driften af de to ordninger fra 1. januar 2028. Det får ikke nogen praktisk betydning for hjerteløberne eller ejere af hjertestartere registreret i netværket, men betyder, at ordningen overgår fra TrygFonden til regionerne.

Læs mere

De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar

Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.

Læs mere

Næsten halvdelen af danskerne dør i eget hjem eller på plejehjemmet

Hvor vil du helst dø? Tal fra Danmarks Statistik viser, at 49,7 procent af danskerne dør i eget hjem eller på plejehjem. Tallet er stigende, mens andelen af danskere, der dør på hospitalet, falder og er lav sammenholdt med andre lande. En positiv udvikling, siger Christoffer Buster Reinhardt, formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen.

Læs mere

Tre ud af fire patienter i psykiatrien er tilfredse med behandlingen 

75 procent af patienterne i voksenpsykiatrien svarer, at de ”i høj og meget høj grad er tilfredse” med dén hospitalsbehandling, de fik sidste år, mens tilfredsheden med børne- og ungepsykiatrien er 74 procent. Det viser over 10.000 svar i en ny stor Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, ”LUP Psykiatri 2025”.

Læs mere