Gå til indhold

Afbrudte forhandlinger om ny tandlægeoverenskomst

Danske Regioner og Tandlægeforeningen har ikke kunnet nå til enighed om en ny overenskomst for landets tandlæger. Det samlede sundhedsvæsen kan ikke holde til, at vi bliver ved med at bruge flere penge på tandlægerne end aftalt, siger Bo Libergren, forhandlingsleder for Danske Regioner.

Forhandlingerne om en ny tandlægeoverenskomst er afbrudt. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår og hvordan forhandlingerne igen kan optages. En ny aftale skulle træde i kraft den 1. april 2018, efter at forhandlingerne har været i gang siden august sidste år.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Tandlægeforeningen har forhandlet om en række forhold for landets tandlæger, og særligt økonomien skiller parterne, forklarer Bo Libergren, forhandlingsleder for Danske Regioner og næstformand i RLTN.

Den nuværende overenskomst med Tandlægeforeningen indeholder en såkaldt ramme for, hvor mange penge landets tandlæger hver måned får i tilskud fra det offentlige (knap 1,4 milliarder kroner). Tandlægerne ønsker en fortsat høj indtjening som gør, at tandlægerne årligt tjener 300 millioner kroner mere, end der er råd til - rammen overskrides.

- Det her er det største problem. Hver eneste måned bruger regionerne 23 millioner kroner mere på tandlægeområdet, end vi reelt set har økonomi til. Hvis det fortsætter, udhuler vi økonomien i andre dele af sundhedsvæsenet, så vi er nødt til at sætte en prop i, siger Bo Libergren.

Tandlægeforeningen har fremlagt forslag til at løse udfordringen, som ikke er gangbare.

- Vi kan i regionerne for eksempel ikke acceptere, at patienterne skal til at betale mere af egen lomme, siger Bo Libergren.

Indtil en ny overenskomst er på plads, fortsætter den gældende overenskomst, med mindre den opsiges af en af parterne.

 

kontakt

Hvis du vil vide mere

Tina Vester Jensen, seniorkonsulent/teamleder
Center for forhandling, aftaler og overenskomster
T: 3529 8409
M: 2747 2195
E: tvj@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

relaterede nyheder

Læs mere

Ny overenskomst med sundhedspersonale er på plads

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet har indgået en aftale om fornyelse af overenskomster for bl.a. sygeplejersker, ernæringsassistenter og radiografer. Aftalen udmønter ekstra midler ud over de generelle lønstigninger til bl.a. pension, lønnet praktik til sygeplejersker og sætter fokus på fleksibilitet i arbejdstidens tilrettelæggelse.

Læs mere

Historisk fælles overenskomst på lægeområdet sikrer markant lønløft, nye karriereveje og nye arbejdstidsregler

Generelle lønstigninger på 6,27 procent, en ambitiøs familiepakke og en ny fælles overenskomst for speciallæger og overlæger. Det er nogle af resultaterne i aftalen mellem Yngre Læger, Overlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Aftalen sikrer et solidt fundament for at fremtidssikre lægelige arbejdsvilkår, der derved også tilpasses fremtidens sundhedsvæsen.

Læs mere

Nyt treårigt overenskomstforlig på plads for akademikere i regionerne

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Akademikerne har indgået forlig om ny treårig overenskomst på det regionale område. Forliget skal styrke rekruttering i hele Danmark og indeholder bl.a. fritvalgsordning og stor familiepakke.

Læs mere

Nyt overenskomstforlig på plads for 105.000 ansatte i regionerne

Forhandlingsfællesskabet og RLTN har indgået forlig om ny treårig overenskomst på det regionale område. Aftalen har fokus på lokal løndannelse og styrket rekruttering i hele landet. Overenskomsten indeholder desuden fritvalgsordning og stor familiepakke til børnefamilier.

Læs mere