Aftale: Flere penge og ny styring

Et milliardløft til sundhedsvæsenet og en ny styringsmodel. Det er hovedresultatet af den økonomiaftale, som Danske Regioner netop har indgået med regeringen. Et gedigent løft af sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Danske Regioner har netop indgået aftale med regeringen om regionernes økonomi for 2019. Aftalen betyder, at sundhedsvæsenet samlet bliver løftet med en mia. kroner næste år, heraf 200 mio. kroner til psykiatrien. De nye penge til sundhedsvæsenet skal direkte ud og gøre en forskel for patienter og personale, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

”Jeg er meget tilfreds med, at regeringen har lyttet til vores argumenter og anerkendt behovet for et substantielt løft til det sundhedsvæsen, som vi alle nyder godt af. Regionerne er garant for, at pengene bliver brugt forsvarligt til gavn for patienterne,” siger hun.

Løftet er helt nødvendigt, fordi presset på hospitalerne stiger. Der bliver flere ældre, der kommer bedre og ofte dyrere behandlingsmetoder, og udgifterne til medicin stiger.

Styring efter nærhed

Regeringen og regionerne er også enige om endegyldigt at afskaffe produktivitetskravet, som hospitalerne har været underlagt i en årrække. Netop afskaffelsen af produktivitetskravet har i årevis været en mærkesag for regionerne, fordi det førte til et alt for entydigt fokus på høj aktivitet – i stedet for bedre kvalitet for patienterne.

Nu er Danske Regioner og regeringen blevet enige om en model, som skal flytte sundhedsvæsenet tættere på den enkelte borger og understøtte, at patienterne oplever mere sammenhængende behandlingsforløb. En ny såkaldt nærhedsfinansiering indfases fra 2019 og betyder blandt andet, at regionerne skal arbejde for mere brug af telemedicin, samling af ambulante besøg på færre dage, færre akutte genindlæggelser og flere behandlinger, der rykker tættere på borgerne.

”Jeg er meget glad for, at vi nu definitivt kan vinke farvel til produktivitetskravet, og at vi i stedet går aktivt ind i arbejdet med at omstille sundhedsvæsenet – med fokus på nærhed og sammenhæng. Den udvikling er allerede i gang i regionerne i dag, og den nye aftale med regeringen giver sundhedsvæsenet endnu et skub i den rigtige retning,” siger Stephanie Lose.

På borgernes præmisser

Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner, glæder sig også over, at aftalen både betyder flere penge og en ny styring.

”Med økonomiaftalen sætter vi to streger under, at sundhedsvæsenet skal indrettes mere på borgernes præmisser. Vi kan f.eks. hjælpe flere borgere med KOL og diabetes hjemme, så de undgår mange hospitalsbesøg. Derudover giver aftalen psykiatrien et løft på 200 mio. kroner ekstra i 2019, der bl.a. skal bruges til øget kapacitet, både i børne- og voksenpsykiatrien,” siger Ulla Astman.

Endelig glæder Danske Regioners formandskab sig over, at det lykkedes at finde flere penge til nye anlægsopgaver, nemlig 2,45 mia. kroner i 2019. Det betyder, at renoveringer og moderniseringen af hospitalerne kan fortætte.

Læs mere: Aftale om regionernes økonomi 2019 (pdf)

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Naja Warrer Iversen, centerchef
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T: 3529 8484
M: 3023 3123
E: nwi@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T -
M 25 33 09 82
E formanden@regioner.dk
Stephanie Lose (1)
Læs mere

Relaterede nyheder

I dag gælder det patienterne - invester i sundhedsvæsenet

"Vi går i dag til forhandlinger med et krav om 2 milliarder kroner ekstra i frie midler til 2020. Det gør vi, fordi dyr medicin, nye behandlinger, flere ældre og kronisk syge og et behov for at styrke psykiatrien, presser det danske sundhedsvæsen", skriver Danske Regioners formandskab i forbindelse med startskuddet på årets økonomiforhandlinger.

Læs mere

Regionernes økonomiforhandlinger er kommet godt fra start

Flere ældre og mennesker med kronisk sygdom, nye behandlinger og teknologi og stigende medicinudgifter presser det danske sundhedsvæsen. Men også lokalbanerne og jordforurening kom på bordet under første møde i forhandlingerne om regionernes økonomiske rammer for 2020.

Læs mere

Danmark bruger færre penge på sundhed end mange andre vestlige lande

Vi bruger færre penge på sundhed end de lande, som vi normalt sammenligner os med. Nye tal fra OECD, der sammenligner vores basale sundhedsudgifter, viser fx, at Danmark bruger færre penge på sundhed end vores nabolande.

Læs mere

Det samlede sundhedsvæsen skal løftes, hvis det skal kunne følge med

Medarbejderne i regionerne knokler for at følge med. Det lykkes langt hen ad vejen at give patienterne en behandling i verdensklasse. Men det er klart, at når der år for år bliver stadigt flere patienter og mere arbejde at udføre, så skal der følge ressourcer med, skriver Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Læs mere