Debatindlæg af Stephanie Lose og Ulla Astman, hhv. formand og næstformand i Danske Regioner. Bragt i Jyllands-Posten den 26. april 2019.

Allerede når et barn bliver født, kan vi forudse, hvor længe han eller hun kommer til at leve. For sundheden i Danmark er skævt fordelt, og det er uacceptabelt. I regionerne mener vi, at den sociale ulighed i sundhed er en af de vigtigste udfordringer for vores velfærdssamfund. En udfordring, som desværre sjældent finder plads i politiske udspil.

Den sociale ulighed i sundhed betyder for eksempel, at en borger med kort uddannelse lever omkring 10 år kortere end en borger med en videregående uddannelse. Vores børn og unge rammes også af denne ulighed. Jo højere uddannelse forældrene har, jo lavere er risikoen for, at man som barn og ung har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og udvikler sygdom.

Den sociale ulighed har desuden en geografisk dimension. I Gentofte og Allerød er det kun ca. 2,5 procent af de unge, der ryger. I Herlev og Tårnby er tallet 15 procent. Kommunerne ligger med kun ti kilometers afstand, men er et klokkeklart eksempel på systematisk ulighed. Ingen børn og unge drømmer om at udvikle alvorlig sygdom og dø ti år tidligere, end de ville have gjort, hvis de ikke røg.

En ambitiøs forebyggelsesindsats skal slå sammenhængen mellem uddannelsesniveau på den ene side og sundhed og levetid på den anden i stykker. Vi skal sætte ind i barndommen og tage ansvar for, at alle børn har gode rammer til at udvikle sig. Det handler om lovgivning, der gør sunde valg nemmere, og om at sikre gode forhold for børn i daginstitutioner og skoler. Og så handler det om et særligt fokus på sårbare børn og familier. Det er her, vi skal starte, hvis vi for alvor skal flytte forebyggelsesindsatsen videre til det næste niveau.

Senest har de regionale sundhedsprofiler for både børn og voksne vist, at flere ryger, mistrives og er overvægtige end for bare fire år siden. Vi skal sætte meget stærkere ind for at skabe rammer, der motiverer og fremmer god trivsel og sundhed. Derfor opfordrer regionerne alle relevante aktører til at være med til at skabe en udvikling mod en sundere fremtid.

De mest effektfulde indsatser sker gennem prisregulering, et generelt løft af tilbud målrettet alle børn og unge samt ved at indrette nærmiljøerne, så de indbyder til sunde valg. I regionerne opfordrer vi derfor til at hæve prisen på en pakke cigaretter fra 40 til 80 kroner, da internationale erfaringer og forskning viser, at det er den mest effektive vej, hvis færre unge skal begynde at ryge. Vi opfordrer desuden til, at alle børn og unge tilbydes sunde måltider i skolen og har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter.

I regionerne vil vi også løfte vores medansvar for at skabe sundhed for alle børn og unge. Vi vil bidrage med viden og være med til at dokumentere effekten af forebyggelsesindsatser, som finder sted, der hvor børn og unge er i deres hverdag. Og vi vil understøtte udbredelsen af de indsatser, der forebygger mistrivsel og tegn på sygdom allerede i barndommen.

Derudover arbejder vi med at blive bedre til at tænke forebyggelse ind i behandlingen og inddrage omstændigheder, der foregår uden for sundhedsvæsenet og påvirker patientens livssituation. F.eks. tager vi højde for kost, rygning, alkohol og motion i behandlingerne, og vi er desuden i gang med at sikre, at alle patienter spørges ind til deres rygevaner, så de eventuelt kan blive henvist et kommunalt rygestoptilbud.

Men sundhedsvæsenets indsats kan langtfra stå alene. Et godt helbred skabes først og fremmest uden for sundhedsvæsenet. Som politikere i regioner, kommuner og Folketing har vi derfor et ansvar for at samarbejde om sundhed for alle børn og unge. Og vi har pligt til at benytte de værktøjer, som vi ved virker. Det handler om, at vi skal have forebyggelse øverst på dagsordenen. Gennem en ambitiøs national forebyggelsesstrategi skal vi gøre meget mere for at forebygge mistrivsel og sygdom. Det vil skabe sundhed for vores børn og unge.

Forebyggelse på dagsordenen

Regionerne vil sikre en mere systematisk indsats for at forebygge mistrivsel og sygdom med 17 forslag og initiativer, heriblandt:

• Regionerne opfordrer til fokus på sund mad og sunde måltider for alle børn, at alle børn har mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber samt at der sættes fokus på søvn og skærmvaner.
  
  
• Regionerne vil sætte ekstra fokus på forebyggelse af diabetes type 2, behandling af overvægt hos børn og unge og børn samt hjælp til unge, der er pårørende til syge forældre.
  
  
• Regionerne foreslår et nyt behandlingstilbud til børn og unge med lettere psykiske lidelser eller symptomer på mistrivsel, som kan true deres udvikling. Indsatsen er tværfaglig og går på tværs af sektorer.
  
  
• Viden om børn og unges sundhed og sundhedsvaner er grundlaget for at målrette og prioritere indsatser, der skal fremme børn og unges sundhed. Der bør derfor være et nationalt fokus på at tilvejebringe mere viden om børn og unges sundhed. Børnesundhedsprofiler i hele landet kan bidrage til at tilvejebringe mere viden.

Læs mere:

• Sundhed for alle børn og unge - forebyggelse er nøglen til en sundere fremtid - udspil fra Danske Regioner