Økonomiforhandling

Danmark bruger færre penge på sundhed end mange andre vestlige lande

Vi bruger færre penge på sundhed end de lande, som vi normalt sammenligner os med. Nye tal fra OECD, der sammenligner vores basale sundhedsudgifter, viser fx, at Danmark bruger færre penge på sundhed end vores nabolande.

Er man nordmand, svensker eller tysker, så er den gennemsnitlige sundhedsudgift pr. borger højere end her i Danmark. Det viser nye tal fra OECD, der har sammenlignet de basale sundhedsudgifter omregnet til udgiften i dollars pr. borger.

 
Af 20 ranglistede sammenlignelige vestlige lande, hvor dem med de største udgifter i 2017 indtager de første pladser, ligger Danmark i den nederste halvdel, som land nummer 12. Norge ligger som nummer fire i den dyreste ende, og udgiften pr. nordmand er ca. 700 dollars højere end for en dansker.

Brug for et pænt økonomisk løft

- Mange anser Danmark for at være et dyrt land med en stor offentlig sektor. Men vores sundhedsudgifter er faktisk ikke prangende, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen vurderede i foråret, at området i flere år har været underfinansieret med cirka 1 mia. om året. 

- Det danske sundhedsvæsen lider af et efterslæb. Ved forhandlingerne med regeringen om næste års økonomi, vil vi derfor påpege, at vi har brug for to milliarder ekstra. Personalet løber stærkt, og vi får hele tiden ny medicin og bedre behandlingsmetoder til gavn for patienterne. Det koster, og samtidig stiger vores økonomiske behov netop nu, fordi vi oplever en stærkt voksende gruppe af danskere over 80 år, der ofte har brug for hjælp, siger Stephanie Lose.

- To milliarder ekstra vil ikke rokke synderligt ved vores placering på den økonomiske rangliste. Men de vil kunne afhjælpe et stort pres på sundhedsvæsenet, så vi har bedre mulighed for at give patienterne en behandling med den omsorg og kvalitet, de har brug for, tilføjer hun.

Heller ikke når nationernes udgifter til sundhed sammenlignes i forhold til hver enkelt lands bruttonationalprodukt, ligger Danmark i førerfeltet, men som nummer 14 og altså igen i den nederste halvdel af de 20 sammenlignelige vestlige lande, viser tallene fra OECD.

Læs mere:

Fakta om OECD-tallene

  • Både når udgiften til sundhed sammenlignes i forhold til pris pr. borger i US-dollars og i forhold til landenes bruttonationalprodukt, ligger Danmark i den nederste halvdel med lavest forbrug
  • Opgørelsen gælder udgifterne i 2017
  • Udgifterne dækker over forbrug i landenes offentlige sundhedsvæsener samt folks egenbetaling
  • Udgifterne til langsigtet pleje, fx på plejehjem er ikke regnet med.
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T -
M 25 33 09 82
E formanden@regioner.dk
Stephanie Lose (1)
Relaterede nyheder

Læs mere

Ny aftale om økonomi i 2020: Pænt løft til sundhedsvæsenet

En ny økonomiaftale med regeringen sikrer ekstra 1,5 mia. kr. til regionerne, og det er et godt resultat, siger formanden for Danske Regioner Stephanie Lose.

Læs mere

Gamle skinner kan afspore det lokale tog

Ny opgørelse viser, at mere end 80 procent af lokalbanernes skinner nærmer sig sidste salgsdato. Nogle steder må man endda pille sæder ud af togene, da skinnerne er så gamle, at der ellers ikke kan køres med den fornødne fart. – Det er helt afgørende, at regeringen vil være med til at investere i den kollektive trafik, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Læs mere

Flere hjertepatienter kan få ny skånsom operation uden store gener

Et nyt fremskridt i behandlingen af hjerteklapper betyder, at flere patienter fremover kan få ny type operation, der både er skånsom og formentlig sikrer længere overlevelse. Behandlingen er både god og dyr, og det er en af grundene til, at Danske Regioner beder den nye regering om et økonomisk løft på 2 milliarder kroner ved de kommende økonomiforhandlinger.

Læs mere

Regioner og kommuner vil have ny model for de særlige pladser i psykiatrien

Danske Regioner og KL foreslår ny model for de 150 særlige sengepladser i psykiatrien. Mange af sengene står tomme, så der er brug for en ændring, så pladserne kan komme brugerne til gavn, skriver Ulla Astman og Martin Damm, henholdvis næstformand i Danske Regioner og KL.

Læs mere