Gå til indhold

Økonomiforhandling

Danmark bruger færre penge på sundhed end mange andre vestlige lande

Vi bruger færre penge på sundhed end de lande, som vi normalt sammenligner os med. Nye tal fra OECD, der sammenligner vores basale sundhedsudgifter, viser fx, at Danmark bruger færre penge på sundhed end vores nabolande.

Er man nordmand, svensker eller tysker, så er den gennemsnitlige sundhedsudgift pr. borger højere end her i Danmark. Det viser nye tal fra OECD, der har sammenlignet de basale sundhedsudgifter omregnet til udgiften i dollars pr. borger.

 
Af 20 ranglistede sammenlignelige vestlige lande, hvor dem med de største udgifter i 2017 indtager de første pladser, ligger Danmark i den nederste halvdel, som land nummer 12. Norge ligger som nummer fire i den dyreste ende, og udgiften pr. nordmand er ca. 700 dollars højere end for en dansker.

Brug for et pænt økonomisk løft

- Mange anser Danmark for at være et dyrt land med en stor offentlig sektor. Men vores sundhedsudgifter er faktisk ikke prangende, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen vurderede i foråret, at området i flere år har været underfinansieret med cirka 1 mia. om året. 

- Det danske sundhedsvæsen lider af et efterslæb. Ved forhandlingerne med regeringen om næste års økonomi, vil vi derfor påpege, at vi har brug for to milliarder ekstra. Personalet løber stærkt, og vi får hele tiden ny medicin og bedre behandlingsmetoder til gavn for patienterne. Det koster, og samtidig stiger vores økonomiske behov netop nu, fordi vi oplever en stærkt voksende gruppe af danskere over 80 år, der ofte har brug for hjælp, siger Stephanie Lose.

- To milliarder ekstra vil ikke rokke synderligt ved vores placering på den økonomiske rangliste. Men de vil kunne afhjælpe et stort pres på sundhedsvæsenet, så vi har bedre mulighed for at give patienterne en behandling med den omsorg og kvalitet, de har brug for, tilføjer hun.

Heller ikke når nationernes udgifter til sundhed sammenlignes i forhold til hver enkelt lands bruttonationalprodukt, ligger Danmark i førerfeltet, men som nummer 14 og altså igen i den nederste halvdel af de 20 sammenlignelige vestlige lande, viser tallene fra OECD.

Læs mere:

Fakta om OECD-tallene

  • Både når udgiften til sundhed sammenlignes i forhold til pris pr. borger i US-dollars og i forhold til landenes bruttonationalprodukt, ligger Danmark i den nederste halvdel med lavest forbrug
  • Opgørelsen gælder udgifterne i 2017
  • Udgifterne dækker over forbrug i landenes offentlige sundhedsvæsener samt folks egenbetaling
  • Udgifterne til langsigtet pleje, fx på plejehjem er ikke regnet med.
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Regionale budgetaftaler for 2023 er på plads

De fem regionsråd har indgået budgetaftaler for 2023. Aftalerne sikrer blandt andet flere penge til fastholdelse, rekruttering og arbejdsmiljø på hospitalerne samt til det nære sundhedsvæsen. Det har været nødvendigt med svære prioriteringer i anlægsbudgettet.

Læs mere

Hver 7. bus er i fare, fordi regionerne mangler 233 mio. i år

Økonomien i den regionale kollektive trafik er katastrofal. Årsagen er corona og de skyhøje brændstofpriser på grund af krigen i Ukraine. Hver 7. bus er i fare for at blive sparet væk, og det kan ramme passagererne hårdt. Næstformand for Danske Regioner, Stephanie Lose efterlyser derfor hjælp fra regeringen og Folketinget.

Læs mere

Opfølgning på udmøntning af permanente midler til psykiatrien

I forbindelse med Aftale om finansloven for 2020, blev regeringen og aftalepartierne enige om at styrke psykiatrien med 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Den anden årlige opfølgning på udmøntningsaftalen viser blandt andet en positiv udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede og normerede sengepladser i psykiatrien.

Læs mere